Få opslag som dette inden alle andre

Høng Skole søger lærer til juniormesterlære pr. 1. august 2025

Kalundborg Kommune



Om jobbet
Er du vores nye juniormesterlærer?

I det kommende skoleår kan elever i 8. og 9. klasse komme i juniormesterlære. Eleverne afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse, der giver adgang til EUD (erhvervsuddannelse). Eleverne skal opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik). Kalundborg kommune har valgt at lave et tilbud, hvor eleverne samles i særskilte klasser på hhv. Høng Skole og Svebølle.

Din profil
På Høng Skole søger vi derfor en lærer, der:

  • har hjertet på rette sted og gerne vil gå lidt længere for elever, der måske har slået sig på folkeskolens mange fag og krav
  • er kreativ, engageret og idérig
  • har de rette faglige kompetencer og kan føre til afgangsprøve i dansk og matematik
  • kan gøre dansk og matematik relevant for eleverne, f.eks. ved at inddrage deres erfaringer og viden fra praktikken

Derfor skal du vælge os
På Høng Skole er der højt til loftet, og mange beslutninger træffes i dialogen med medarbejderne. Hvis du er vores nye kollega, får du en klassisk lærerrolle. Det vil sige, at du har stor frihed til at planlægge og gennemføre din undervisning inden for de givne rammer. Du bliver samtidig del af et lærerkollegie med stor erfaring, så du har altid gode kolleger at sparre med og/eller læne dig op ad.

Vi prioriterer synlig ledelse i udviklingen af fagene, og i de udfordrende elevsager sidder lederen for bordenden, ligesom du har mulighed for sparring med PPR og inklusionsvejledere, når der er udfordringer i klassen. Vi har uddannede vejledere, som deltager i undervisningen.

Du kan derudover se frem til en god dialog med en positiv forældrekreds, der ønsker at samarbejde omkring deres børns skoleliv.

På Høng Skole er vi ambitiøse på elevernes vegne og vi sætter en ære i at balancere mellem børnenes læring og trivsel i skolen. Derfor er det vigtigt, at du er dygtig til at danne relationer til eleverne samtidig med, at du er en kompetent og venlig klasserumsleder.

Vi tilbyder
En stilling med store muligheder for selv at sætte præg på form og indhold

  • En skole med plads til at afprøve nye ideer og undervisningsmetoder
  • Personligt og kollektivt handle- og råderum
  • Et samarbejde med engagerede kolleger og en uformel arbejdskultur
  • En skole, der vægter fagligheden højt
  • Ledelse tæt på elevernes læring

Eleverne i juniormesterlære har hver uge 3 dages undervisning på skolen og to dages praktik. Undervisningen er først og fremmest dansk og matematik, suppleret med andre fag, det kan være naturfag, engelsk, orienteringsfag eller valgfag – vi lytter gerne til dine forslag!

Eleverne bliver en del af det øvrige ungdomsmiljø på Høng Skole og deltager så vidt muligt i de fælles aktiviteter, herunder motionsdag, volleydag, dimission mm.

Høng Skole har matematikvejleder og læsevejleder i overbygningen, der kan hjælpe i forhold til tilrettelæggelse af undervisning og forberedelse på afgangsprøver.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Hvis du kan se dig selv i hele – eller dele – af dette jobopslag, er du mere end velkommen til at ringe til skoleleder Peter Brandt, mobil 51442402, og aftale et møde.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 22. april 2025 og vi afvikler samtalerne umiddelbart efter.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Høng

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

22. april 2025

Ansættelsesdato:

1. august 2025

Kontakter:

Peter Brandt
Skoleleder

+45 51 44 24 02

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Hovedkontor: Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780157//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.