Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Social og Familie til at lede udviklingsprojekter og udarbejde præcise dagsordener til beslutningstagere på det specialiserede socialomr

Nyborg Kommune



Kan du agere som en stærk projektleder og udforme præcise dagsordener til ledergrupper, kommunale råd og det politiske niveau? Og har du en passion for at skabe positive forandringer inden for det specialiserede socialområde for voksne? Så er det nu, du kan spille en afgørende rolle i videreudviklingen af området i Nyborg Kommune.
Dine arbejdsopgaver
Du vil som konsulent arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i Social og Familie og herigennem understøtte udviklingen af det specialiserede socialområde for voksne i Nyborg Kommune.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Forberedelse og udarbejdelse af dagsordener til Social- og Handicapudvalget
  • Betjening af kommunens Udsatteråd og Handicapråd som sekretær
  • Projekt- og procesledelse af udviklingstiltag på voksenområdet
  • Understøttelse af ledergruppen på voksenområdet i deres udviklingsprojekter
  • Udarbejdelse af mindre analyser og evalueringer.

Fælles for dine opgaver er, at du kan holde overblik og sikre fremdrift og herigennem levere præcise og rettidige dagsordener til ledergrupper, kommunale råd og det politiske niveau.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse (f.eks. samfundsvidenskabelig) og er en stærk generalist, der hurtigt kan sætte sig ind i forskellige emner og fagområder.

Vi lægger derudover vægt på, at:

  • Du evner at skabe gode samarbejder, da dine opgaver kun kan blive løst tilfredsstillende via samarbejde med andre
  • Du kan formidle klart mundtligt og i særlig grad skriftligt
  • Du kan aktivt og selvstændigt vurdere, hvad opgaven kræver for at blive løst, men inddrager andre, inden du træffer de svære beslutninger
  • Du evner at tænke strategisk og dermed sikre samspil og kobling til strategiske dagsordener i Social og Familie og i Nyborg Kommune som helhed.

Vi forventer, at andre vil sige om dig, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor du aktivt tager del i fællesskabet ved at bringe din viden og erfaring i spil.

Det er en fordel, hvis du besidder faglig viden om socialområdet. Det er tilmed en fordel, hvis du har erfaring med politisk betjening og projekt- og procesledelse i en politisk styret organisation.

Om os
I Social og Familie vil du indgå i en stabsenhed. Stabsenheden består af en mindre gruppe af konsulenter og en gruppe af administrative medarbejdere. Du vil blive ansat i denne stabsfunktion med reference til en stabsleder. Stabsenheden er forankret organisatorisk under social- og familiechefen.

Social og Familie består herudover af et myndighedsområde, et udførerområde for børn og familie og et udførerområde for voksne. Områderne har hver en områdeleder og herunder en række afdelingsledere.

Du vil primært arbejde med opgaver på voksenområdet og dermed i et samspil med myndighedsområdet og udførerområdet for voksne.

I Nyborg Kommune er der igangsat en omfattende udviklingsplan for socialområdet, som vil danne grundlag for kvalitetssikringen af området i de kommende år. Du kan læse om udviklingsplanen her.

Vi tilbyder
Social og Familie er et område under forandring, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af socialområdet til gavn for borgerne i Nyborg Kommune.

Jobbet rummer mulighed for faglig udvikling og indflydelse på organisationens udvikling og kultur, da der er igangsat et større udviklingsarbejde på tværs af hele Social og Familie.

Vi værdsætter et godt kollegaskab og arbejder løbende på at sikre gode rammer for faglig og personlig udvikling.

Det er vigtigt for os, at du føler dig klædt på til opgaven, så vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte og vejlede dig.

Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stabsleder Mads Filtenborg Christensen på tlf.: 2494 4318.

Ansøgningsfrist mandag 21. april 2025
Vi holder 1. samtalerunde onsdag den 23. april eller torsdag den 24. april. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive indkaldt med kort varsel.

Vi holder 2. samtalerunde mandag den 28. april. Der indgår en case i forbindelse med 2. samtalerunde.

Tiltrædelse 1. juni 2025
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Social og Familie

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Ringvej 3, 5800 Nyborg, 5800, Nyborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780337//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.