Få opslag som dette inden alle andre

Akademikere til arbejde med strategi, analyser og styring i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Ønsker du at bidrage til sager og analyser til drøftelse i regeringen? Vil du være med til at præge den strategiske udvikling af Uddannelses- og Forskningsministeriet? Og kunne du tænke dig at arbejde med en af statens største it-porteføljer? Så er du måske den kollega, vi søger til Center for Finanslov, Institutionsøkonomi og Koncernstyring i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.

Du kommer tæt på de store dagsordener inden for uddannelses- og forskningspolitik
I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at styrke hele Danmark gennem videregående uddannelse, forskning og innovation. Departementet består af ca. 140 medarbejdere, der hjælper ministeren og regeringen med at udvikle og gennemføre uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik og med at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden.

Du vil blive en del af Center for Finanslov, Institutionsøkonomi og Koncernstyring, som bl.a. spiller en central rolle i Uddannelses- og Forskningsministeriets økonomiske prioriteringer i de årlige finanslovforslag, løbende bevillingsmæssige afklaringer, koncernens økonomiske rammer og større analyser. Det er investeringer, der former Danmarks fremtid.

Centeret har endvidere ansvaret for den overordnede koncernstruktur, herunder strategiarbejde, governance, ministeriets it-portefølje, betjening af koncerndirektionen mv. Dertil indgår centeret i et tæt og løbende samarbejde med kollegaer i departementet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt andre ministerier i forbindelse med bl.a. politiske udspil, forhandlinger og forelæggelse af sager til regeringens centrale udvalg. Du kommer derfor til at arbejde tæt på ministeriets topledelse og det politiske niveau.

Er du vores nye kollega?
Vi søger 1-2 dygtige og ambitiøse kollegaer, der vil være med til af indfri vores ambitioner. Du vil som udgangspunkt få ansvar for opgaver knyttet til departementets overvågning af store it-projekter på ministerområdet, generelt styrings- og strategiarbejde, større analyser og sager til behandling i regeringens udvalg mv., men der kan i sammensætningen af opgaver blive taget højde for dine interesser og erfaring.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer, selvom du ikke nødvendigvis behøver at besidde alle:

  • Har interesse for eller erfaring med styring af større it-projekter
  • Er analytisk skarp og kan omsætte analyseresultater til politiske løsninger
  • Kan formidle klart både i tale og på skrift
  • Er struktureret, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan samarbejde med både interne og eksterne samarbejdsflader og kan sikre fremdrift i flere sager på en gang

Du kan have en akademisk uddannelse inden for eksempelvis statskundskab, økonomi, forvaltning eller lignende, men din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende.

Vi tilbyder stort ansvar samt at blive en del af et stærkt fagligt hold
Du bliver en del af et ambitiøst, engageret og fagligt stærkt hold, hvor du hurtigt vil få stort og selvstændigt ansvar for dine opgaver. Centeret er karakteriseret ved, at alle tager del i opgaverne, så vi når vores mål og deadlines. Derudover er det gode samarbejde og et godt kollegaskab højt prioriteret.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er en åben og uformel arbejdsplads, hvor der altid plads til sparring, grin og en god snak i den ofte travle hverdag. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Det er endvidere højt prioriteret, at medarbejdere i Center for Finanslov, Institutionsøkonomi og Koncernstyringfår opbygget kompetencer og viden på tværs af de opgaver, centeret løser.

Ved opstart får du et struktureret introduktionsforløb, relevant kompetenceudvikling, og du får tilknyttet en mentor.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamensbevis senest mandag den 21. april 2025.
Samtaler afholdes løbende. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres som udgangspunkt en personlighedstest og en faglig opgave. Vi ønsker at besætte stillingen senest pr. 1. juni 2025.

Vi vil meget gerne tale med dig og fortælle mere om jobbet, før du søger. Alle spørgsmål er velkomne. Du kan kontakte kontorchef Rannvá Mørkøre på 7231 9149 for at høre mere om stillingens indhold og perspektiver.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriet
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor dygtige og engagerede medarbejdere bidrager til et miljø præget af samarbejde, trivsel og resultater.

I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, økonomi og HR.

Afdeling:

Lokation: Departementet, Bredgade 40-42, 1260 København K.

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Hovedkontor: Børsgade 4, 1215 København K

The Danish Ministry of Higher Education and Science is responsible for Science, Innovation and Higher Education. The Ministry handles tasks related to policies, administration, operation, coordination and interaction, etc. in and between these areas.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780627//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.