Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges snarest muligt til Bo-, Aktivitets- og Læringstilbud, Fønixgården

Struer Kommune



Vil du arbejde med livskvalitet og sammenhæng i livet for voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, så er du måske en af vores nye kollegaer.

Vi er et helhedstilbud for 24 borgere med omfattende funktionsnedsættelser. Helhedstilbud betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers trivsel, aktivitet og udvikling. Dette er både, når vi taler om dagtilbudsdelen, hvor vi fokuserer på aktiviteter og samvær, og om botilbudsdelen, der er fokuseret på det at leve og bo.

På Bo-, Aktivitets- og Læringstilbud, Fønixgården er vi alle ansat til to ting:

  • Til at samarbejde.

&

  • Til at være faglige i løsning af kerneopgaven.

Tilbuddet rummer borgere, der støttes i de fleste af livets behov. Herunder også omsorgs- og plejeopgaver. De fleste af vores borgere er afhængige af professionelle medarbejdere med hjertet på rette sted. De har brug for at medarbejderne kan afkode hensigten bag adfærd fremfor den aktuelle adfærd, så borgeren mødes anerkendende og inkluderende.

Stillingen som sygeplejerske er som udgangspunkt på 37 timer, med mulighed for mindre timeantal efter eget ønske. Arbejdsopgaverne ligger primært i dagtimerne på hverdage.

Primære arbejdsopgaver som sygeplejerske:

  • Opdatering af FMK (Fælles Medicinkort) og medicindispensering.
  • Korrespondance med samarbejdspartnere, herunder praktiserende læger, sygehuse, hjemmesygeplejen m.m.
  • Oplæring og delegering af sundhedsfaglige rammeopgaver samt borger-specifikke delegeringer.
  • Håndtering af akut opstået sygdom.
  • Opdatering af sygeplejefaglige udredninger og handlingsanvisninger.
  • Vurdering af borgernes evne til at give informeret samtykke, herunder habilitetsvurderinger i samråd med pårørende og praktiserende læge.
  • Deltagelse i sundhedstjek med borgerens praktiserende læge på bostedet.
  • Udførelse af instrumentelle sygeplejefaglige opgaver, som udelukkende må varetages af sygeplejersker i tæt samarbejde med hjemmesygeplejen.
  • Tæt samarbejde med udviklingssygeplejerskerne fra Handicap, Social og Psykiatri

Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Arbejdspladsen er røgfri.

Ansøgning og kontakt
Vi opfordrer interesserede til at kontakte leder Monica Andersen på 25 21 50 24 eller via monicaa@struer.dk, eller udviklingssygeplejerske Mette Frost Jensen på 22 33 84 17 eller via mettejen@struer.dk for en uforpligtende dialog omkring muligheder i jobbet.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA. Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Afdeling: Fønixgården

Ansøgningsfrist: 14 April 2025

Placering: Fønixgården / Fjordvejen, 28, 7600, Struer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Struer Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Struer Kommune

Hovedkontor: Østergade 11-15, 7600 Struer

Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2781304//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.