Bygherrerådgiver
Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Har du lyst til at rådgive bygherrer gennem hele byggeprocessen fra idé til drift med fokus på bæredygtighed, hvor det er relevant?
Så har du nu chancen for at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor din ekspertise gør en forskel.
Stillingen
Du bliver en del af et team, der beskæftiger sig med bæredygtighed og bygherrerådgivning. Afdelingen er nyoprettet, og skal arbejde selvstændigt mod markedet og understøtte de øvrige tekniske fagdiscipliner og afdelinger i S&M, så alle rådgiver i en bæredygtig retning.
Som bygherrerådgiver hos S&M bliver du en værdsat sparringspartner for bygherrer og arbejder med spændende og komplekse byggeprojekter. Stillingen som bygherrerådgiver er nyoprettet og er for dig, der vil:
- Rådgive bygherrer i alle faser af byggeprocessen, og inkludere bæredygtighed, hvor det er relevant - fra tidlig planlægning og konceptudvikling til udbud, projektering og drift.
- Samarbejde tæt med arkitekter, ingeniører, entreprenører og myndigheder for at sikre en effektiv proces og optimale resultater.
- Optimere ressourceudnyttelsen samt identificere og minimere risici.
- Sikre overholdelse af budgetter, tidsplaner og kvalitetsmål.
- Deltage i opsøgende salgsarbejde og identificere nye forretningsmuligheder.
- Understøtte samarbejde på tværs af S&M for at skabe synergi mellem afdelingerne.
- Bæredygtigheds- og bygherrerådgivningsafdelingen har base på S&Ms hovedkontor i Albertslund og betjener kunder i hele Danmark. Der er et stort vækstpotentiale inden for bæredygtighedsrådgivning, og afdelingen forventes at vokse de kommende år.
Hvem er du?
- Du er uddannet bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende Du har flere års erfaring fra rådgiverbranchen, særligt med bygherrerollen og herunder gerne med opsøgende salg, tilbud, tilstandsregistrering, kontraktstyring, konflikthåndtering, mm.
- Du har en omfattende erfaring med byggeriets faser, så du naturligt kan navigere i byggeprojekters kompleksitet og være en kompetent rådgiver for bygherren.
Men vigtigst er, at du:
- Trives med ansvar og komplekse udfordringer og samtidig har øje for detaljerne.
- Har stor interesse for at have en tæt kundekontakt bruger aktivt dit netværk til at trække nye spændende opgaver til S&M.
- Er udadvendt og formår at skabe stærke relationer både eksternt hos kunderne og internt i organisationen på en måde, som indgyder tillid og respekt.
- Har evner til at stille de rette spørgsmål og se løsninger på udfordringerne med afsæt i kundens behov.
Du får…
- Et spændende og udviklende job i en virksomhed med et stærkt kollegialt sammenhold
- Attraktive ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, fleksibel frokostordning, fri mobil med musikabonnement, samt muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid og andet
- Faglig udvikling og en understøttende fagledelse, der bl.a. arrangerer en årlig fagdag for alle
- Et stærkt socialt miljø med mange arrangementer, f.eks. to årlige firmafester med din partner, fredagsbarer, vinsmagninger, skiture, firmagokart og DHL Stafet
Har du lyst til at være med til at udvikle en ambitiøs virksomhed i vækst og blive en del af et team, der sammen skaber fremtidens tekniske løsninger, så er dette måske noget for dig.
Vi er
Spangenberg & Madsen er en af Danmarks førende teknologirådgivere inden for VVS, ventilation, energi & indeklima, el, brand & sikring, bygningsautomation, elforsyning, katodisk beskyttelse, bygherrerådgivning og bæredygtighed. Vi prioriterer faglighed højt og har samlet 90 af landets dygtigste rådgivere på vores kontorer i Albertslund, Aarhus og Næstved. Vi arbejder med projekter over hele landet – også i Grønland.
Vores slogan ’Rådgivning i harmoni’ kan mærkes fra første færd – både når det gælder mødet med vores kunder, og når vi arbejder sammen.
Så har du lyst til at være med til at udvikle en ambitiøs virksomhed i vækst og blive en del af et team, der sammen skaber fremtidens tekniske løsninger, så er dette job måske noget for dig.
"Tiltrædelse: Snarest mulig"
Interesseret?
Rekrutteringsvirksomheden Searcher varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Michael Reffstrup hos Searcher på tlf. 2277 1490 for en indledende dialog.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om Spangenberg & Madsen på vores LinkedIn og på www.sogm.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S