Studiejob: Administrativ assistance til bogholderi hos Reklamebureauet Sylvester Hvid & Co.
Sylvester Hvid & Co.
Studiejob: Administrativ assistance til bogholderi
Er du studerende og har et ønske om at arbejde med tal, struktur og administration? Vil du have et studiejob i et kreativt miljø? Så er du måske vores nye studiemedarbejder til bogholderiet hos reklamebureauet Sylvester Hvid & Co.
Om jobbet
Vi søger en detaljeorienteret og struktureret studiemedarbejder til at assistere vores bogholder med administrative opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Oprettelse og udsendelse af fakturaer
- Assistere med bogføring og registrering af bilag
- Opfølgning på betalinger
- Diverse administrative ad hoc-opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Studerer en relevant uddannelse inden for økonomi, administration eller lignende.
- Har minimum 2 år tilbage af dit studie.
- Kan skrive og stave fejlfrit på dansk. Engelsk er et plus.
- Har en struktureret og ansvarsfuld tilgang til dit arbejde.
- Er omhyggelig og har sans for detaljen.
- Trives i en kreativ virksomhed med mangeartede projekter.
Hvad vi tilbyder
- Et studiejob mellem 6-15 timer ugentligt – tilpasset vores spidsbelastningsperioder og dit studie
- Erfaring med bogholderi og administration i en dynamisk branche
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer i et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø
- Arbejdsplads på Frederiksberg nær metro.
Er du interesseret? Send din ansøgning og CV til jobs@shc.dk Vi besætter stillingen, når vi finder den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
OM SYLVESTER HVID & CO.
Vores forfader cykelhandleren Jens Sylvester Hvid etablerede reklamebureauet i 1899, og vi er derfor Nordens ældste reklamebureau/kommunikationsvirksomhed. Vores kernekompetence er at udvikle kreative løsninger på forretningsmæssige udfordringer, og vi arbejder integreret med branding, reklame, design og kommunikation. Vores kunder tæller alt fra multinationale B2B- og B2C-virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner til små lokale butikker og webshops. Hver dag hos Sylvester Hvid & Co. er forskellig, hvorfor alle Sylvester Hvid’er skal være nysgerrige individer, som elsker at udvikle nye skills og jonglere med forskellige fagområder.
Vi holder til i en gammel fabriksbygning på Nordre Fasanvej 91, 2000 Frederiksberg, hvor vi sidder sammen med Sylvester Hvid & Co.s andre firmaer: Best Buy Broker, CoMerch og Lindegaard & Co. Til sammen er vi omkring 30 kollegaer.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: