Automationskonsulent til digitaliseringsafdelingen i Billund Airport
BILLUND LUFTHAVN A/S
Er du klar til at automatisere fremtidens processer? Bliv en del af vores digitale transformationsrejse.
Billund Lufthavn står midt i en spændende digital transformation med ambitionen om at blive en af de mest digitaliserede lufthavne inden 2030, og vi søger en talentfuld Automationskonsulent, der kan udvikle og optimere vores automatiseringsløsninger på Microsoft Power Platform. Hvis du blandt andet har erfaring med Power Apps, Power Automate og SharePoint Online samt brænder for at gøre en forskel i en dynamisk og innovativ organisation, er dette din chance!
Din rolle:
Som Automationskonsulent hos os vil du få en central rolle i at udvikle, implementere og optimere løsninger, der effektiviserer og automatiserer arbejdsprocesser på tværs af lufthavnen. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger for at sikre, at vi understøtter forretningens behov gennem intelligente og automatiserede løsninger.
Dine ansvarsområder:
- Udvikle og vedligeholde Power Apps og Power Automate workflows for at automatisere og optimere arbejdsprocesser.
- Administrere og sikre drift af Power Platform-miljøer, herunder udvikling, test og produktionsmiljøer.
- Arbejde med Azure DevOps til deployment, versionstyring og CI/CD pipelines.
- I mindre grad konfigurere og yde support på SharePoint Online-løsninger og automatisere manuelle opgaver og processer
- Fejlfinding, optimering og support af eksisterende automatiseringsløsninger.
- Samarbejde med interne interessenter for at sikre, at de digitale løsninger understøtter lufthavnens operationelle mål.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med Power Platform og automatisering af arbejdsprocesser i en stor organisation. Du har et teknisk mindset og er vant til at arbejde med forskellige teknologier som Power Apps, Power Automate, SharePoint Online og Azure DevOps. Derudover har du erfaring med systemintegration og er i stand til at håndtere både udvikling og drift af automatiserede løsninger.
Dine kompetencer:
- Stærk erfaring med Power Platform (Power Apps, Power Automate, SharePoint Online).
- Erfaring med Azure DevOps, herunder Git og CI/CD pipelines.
- Forståelse for API-integrationer og dataintegration mellem systemer (REST/SOAP).
- Erfaring med proceskortlægning og procesoptimering.
- Grundlæggende forståelse for IT-sikkerhed og compliance i relation til automatiseringsløsninger.
Hvis du har kendskab til SharePoint On-Premise og InfoPath, er det en fordel.
Du besidder gerne følgende personlige kvalifikationer:
- Struktureret og løsningsorienteret med fokus på at finde effektive løsninger.
- Proaktiv og ansvarlig, tager initiativ til at optimere eksisterende processer og sikre kontinuerlig forbedring.
- Fleksibel og forandringsparat, trives med at arbejde i et dynamisk og hurtigt udviklende miljø.
- Kvalitetsbevidst og disciplineret i dit arbejde, med fokus på at levere løsninger til tiden og i høj kvalitet.
Da vi hver dag arbejder på tværs af organisationen, er det vigtigt, at du er kommunikativ og samarbejdsvillig, samt evner at arbejde tæt sammen med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
Vi tilbyder:
- Et innovativt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og være en del af en vigtig digital transformationsrejse.
- En kultur, der værdsætter både faglig udvikling og personlig trivsel.
- Et tæt samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger, hvor du får mulighed for at bidrage med din viden og kompetencer.
Du kan se frem til en arbejdsplads med et åbent og inkluderende arbejdsmiljø. Vi tror på at samarbejde og innovation er vejen frem. Du vil blive en del af et dedikeret team, der arbejder mod en fælles vision om at skabe fremtidens lufthavn – et miljø, hvor dynamik, forandring og løbende udvikling er en del af hverdagen.
Arbejdssted
Arbejdsstedet vil være på vores hovedkontor i Billund. Her vil du arbejde tæt sammen med dit team på kontoret.
Vi har store vækstmål og en klar vision! Vi søger dig, der vil være med til at gøre det muligt! Er du klar?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende os din motiverede ansøgning samt cv.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Transformation Lars Stabell Ellegaard på lse@bll.dk eller tlf. nummer 30 10 27 78.
Bemærk at der ikke modtages ansøgninger via e-mail.
Vi ser frem til at høre fra dig. Søg jobbet ved at klikke på "Ansøg" herunder.
Afdeling: Digitalisering (9521)
Ansøgningsfrist: 22 April 2025
Placering: Passagerterminalen, 7190, Billund
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: