Få opslag som dette inden alle andre

Assisterende Rådgiver

MINDWEISS A/S



Ansøgningsfrist: 30-04-2025
På vegne af Ringkjøbing Landbobank, søger vi en Assisterende Rådgiver til deres Engrosafdeling. Stillingen er en unik mulighed for at blive en del af en højt specialiseret afdeling, der betjener nogle af bankens største og vigtigste kunder. Samtidig får du muligheden for at indgå i et team, hvor samarbejde, frihed under ansvar og kollegialt sammenhold er i fokus.

Med direkte reference til afdelingsdirektøren får du ansvaret for at sikre et gnidningsfrit flow og en velfungerende struktur i processerne – i tæt samarbejde med erhvervskundechefer og rådgivere. Stillingen har et særligt fokus på compliance og projektledelse, og du vil arbejde med både danske og internationale projekter inden for vedvarende energi og/eller ejendomme.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

    • Sagsbehandling: Håndtering og koordinering af kundesager, herunder udarbejdelse af lånedokumenter og sikkerhedspakker, sikring af korrekt dokumentation, undersøgelse af planprocesser og tilladelser samt overholdelse af krav i sagsbehandlingen.
    • Struktur og processer: Opfølgning på deadlines og sagsflow, koordinering af opgaver samt optimering af arbejdsprocesser.
    • Compliance: Sørge for at alle processer og beslutninger overholder gældende lovgivning, interne retningslinjer og bankens politikker.
    • Juridiske aspekter: Understøttelse af rådgivere med juridiske informationer, herunder CP’er (Conditions Precedent) og samarbejde med advokater mv.

Derudover vil du assistere med forberedelse af møder, udarbejdelse af analyser, finansielle beregninger og rapporter. Du vil også sikre, at rådgivningen er korrekt i forhold til udbetalinger og betingelser samt følge op på projekter efter udbetaling for at sikre, at alt forløber korrekt.

Erfaren juridisk koordinator med kommerciel forståelse

Vi forestiller os, at du enten er uddannet jurist eller advokatsekretær, men der er ingen krav til en specifik uddannelse. Det vigtigste er, at du har erfaring fra en lignende stilling – fx som advokatsekretær, sagsbehandler eller fra finanssektoren – samt besidder en stærk juridisk interesse. For at få succes i stillingen er det afgørende, at du kan træffe selvstændige vurderinger og kombinere din juridiske forståelse med en kommerciel tilgang. Har du erfaring fra ejendomsbranchen eller inden for vedvarende energi, er det en fordel. Derudover er det et krav, at du behersker engelsk på et højt niveau – både skriftligt og mundtligt.

Struktureret og detaljeorienteret kollega

På det personlige plan ser vi gerne, at du har et skarpt overblik og besidder evnen til at planlægge, strukturere og lede en proces. Du har en naturlig nysgerrighed og interesse i at lære og forstå, og du trives med detaljeorienteret arbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du er imødekommende, hjælpsom og har lyst til at bidrage til den gode stemning og det sociale fællesskab – både i teamet og i banken generelt.

Om Ringkjøbing Landbobank

Baseret på omkostningsmæssig omtanke og kreditmæssig fornuft, blev Ringkjøbing Landbobank grundlagt i 1886. Banken har hovedsæde i Ringkøbing, og tilbyder en bred vifte af finansielle tjenester inden for særligt tre hovedområder: Privat, Erhverv og Private Banking. Banken har udvidet sin tilstedeværelse og har i alt 21 afdelinger i Midt- og Vestjylland, Nordjylland samt Storkøbenhavn.

Ringkjøbing Landbobank er kendt for sin kompetente, handlekraftige og ordentlige rådgivning og tilbyder kunderne fleksible løsninger til konkurrencedygtige priser. Ringkjøbing Landbobank har desuden vundet ”Årets Finansvirksomhed” ni år i træk – et tegn på bankens succes, både forretnings-, kultur- og kundemæssigt.

Om Engrosafdelingen

Siden 1995, har bankens specialafdeling ’Engros’ beskæftiget sig med ejendomme og projektfinansiering samt vedvarende energi, herunder bl.a. udlån til vindmølle-, solcelle- og biogasprojekter. Afdelingen har i dag en af bankens største udlånsbalancer og betragtes som et af bankens vigtigste forretningsområder.

Ansøg

Lyder ovenstående som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg jobbet” i denne annonce og uploade dit CV. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner – derfor opfordrer vi dig til at undlade årstal, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.

Søg stilling

jobid: 143992

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Firma
Ringkjøbing Landbobank

Ringkøbing 6950

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MINDWEISS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MINDWEISS A/S

Hovedkontor: Gersonsvej 33, 2900 Hellerup

Vi finder og rekrutterer de bedste kandidater på baggrund af et bredt netværk af fagspecialister og med udgangspunkt i omfattende personanalyser, der afdækker kandidaternes fagfaglige, faglige og sociale kompetencer.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 3 færdiguddannede samt 2 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2782066//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.