Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikatør, der flytter adfærd til Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Kommunikatør, der flytter adfærd til Teknik- og Miljøforvaltningen
Vil du være med til at gøre en forskel i én af landets mest synlige forvaltninger, hvor vi hver dag arbejder med den grønne dagsorden? Er du en stærk kommunikationsrådgiver med flair for adfærdskommunikation? Kan du producere indhold til forskellige kanaler og formater? Så læs med her.
Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har sat ambitiøse og vigtige mål for københavnernes genanvendelse, genbrug og cirkulære økonomi. For at nå vores mål i 2030 er kommunikation til københavnerne om blandt andet affaldssortering helt afgørende. Vi kommunikerer på tværs af digitale-, sociale- og mere traditionelle medier, og vi eksperimenterer med nye og mere direkte måder at kommunikere på. Til det arbejde søger vi nu en kollega i et barselsvikariat (12 mdr.).

Om jobbet
Du bliver en del af TMFs centrale kommunikationsenhed. Her vil du være placeret i kommunikationsteamet, som udover dig selv består af ni kommunikationskonsulenter, der arbejder med alle aspekter af forvaltningens kommunikation. Du får en vigtig rolle i at løfte alt fra rådgivning, strategi og projektledelse af kommunikationskampagner til hurtige dag-til-dag leverancer på affaldsområdet. Din to-do liste kunne se sådan ud:

  • Afdækning af kommunikationsbehovet i et samarbejdsprojekt med byens boligforeninger
  • Rådgivning om målgrupper og kanaler – fx når borgerne skal sortere pizzabakker i stedet for at smide dem i restaffald
  • Udvikling af en kampagne, som skal minde borgerne om at sortere julens madaffald
  • Kvalitetssikring af en guide til viceværter om afhentning af affald
  • Besvarelse af spørgsmål til det seneste Facebook-opslag om sortering af madaffald
  • Idéudvikling til SoMe-opslag om bioposer
  • Strategisk udvikling af alternative kanaler og måder til at nå udvalgte målgrupper som fx unge og internationale københavnere
  • Kommunikationsstrategi for et projekt om flytninger i København
  • Rådgivning af fagpersoner, der skal indføre genbrugelig take-away-emballage og har brug for kommunikationsmæssig afklaring

Vi leder derfor efter en kommunikatør og kollega, som trives med en omskiftelig hverdag, hvor man løfter både de små og hurtige opgaver og tager ansvar for længere, mere strategiske udviklingsprocesser med mange interessenter og aktører.

Om dig
Du er kommunikatør med mange redskaber og kompetencer, og to-do-listen ovenfor skræmmer dig ikke. Du er god til relationer og har nemt ved at lytte, være åben og forholde dig nysgerrigt til de faglige kollegaer, som det er vores opgave at understøtte. Du er selvfølgelig også kendt som en god og hjælpsom kollega.

Vi forventer, at du

  • er uddannet cand. comm., retoriker eller lignende og gerne har relevant erfaring
  • er analytisk og kan tænke strategisk – og samtidig selv kan eksekvere på strategien
  • er god til at skrive og kan lide at producere indhold til forskellige kanaler
  • gerne har erfaring med adfærdskommunikation
  • har erfaring med SoMe og kan tænke i både ord og billeder
  • har stort overblik og kan tage ansvaret for flere opgaver ad gangen - også dem, der har skarpe deadlines
  • er tålmodig og god til at arbejde på tværs af organisationen og med andre fagligheder
  • går op i at bevare en god relation til dine samarbejdspartnere, også når der er faglig uenighed
  • kender din kommunikative værktøjskasse og føler dig tryg i at rådgive kollegaer – både når en kommunikationsindsats skal være stor, og når den skal argumenteres mindre
  • gerne har erfaring fra en politisk ledet, offentlig driftsorganisation

Om os
I Stab Kommunikation er vi fordelt på tre teams og en kommunikationschef. Det ene team er kommunikationsteamet, som du kan blive en del af, det andet team har ansvaret for vores visuelle kommunikation og det tredje for web og data. Vi er ambitiøse og erfarne og lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab og på fælles, sociale oplevelser. Som enhed står vi for kampagner og adfærdskommunikation, vi rådgiver kolleger, udvikler web og intraløsninger og vi skriver og producerer alt fra grundfortællinger til skabeloner, skilte, plakater og nyheder. Derudover hører vi sammen med KK PrintPartner, som er forvaltningens eget trykkeri.

Vi holder til på Islands Brygge i København.

Løn- og ansættelsesforhold
Det er tale om et barselsvikariat på 12 måneder i en stilling på 37 timer ugentligt med forventet indplacering som fuldmægtig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Martin Lassen-Vernal på 51 15 36 30 eller mail PV00@KK.DK.

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på hhv. www.kk.dk og Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune.

Søg via linket senest den 23. april 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og 18.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2784846//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.