Få opslag som dette inden alle andre

Interesserer du dig for præcisionslandbrug?

Agrovi



Og ønsker du at dykke endnu længere ned i teknologien samtidig med at udbrede det til de danske og internationale landmænd?

Vi oplever en stigende interesse for præcisionslandbrug, og vi søger derfor ekstra hænder til at klare opgaverne.

Hvem er du?
Du skal synes, at teknik og al inden for præcisionslandbrug er spændende og have lyst til at præge landbruget i den retning. Du skal kunne lide at sætte dig ind i den teknologiske udvikling af landbruget og være nysgerrig og opsøgende.

Derudover skal du have lyst til at prøve at flyve med drone, da dette er en stor del af arbejdet. Det vil derfor være en fordel, hvis du har flair for computere og IT.

Ud over at have interesse for faget, forventer vi, at du har kendskab til, hvordan en hverdag på en landbrugsbedrift fungerer. Arbejdet kræver, at du er hands on på bedrifterne og derfor er fleksibel i forhold til landmandens tid og sæsonerne. Derfor kan aften- og weekendarbejde til tider forekomme.

Det meste arbejde foregår ude hos landmanden, hvor du skal kunne møde landmanden i øjenhøjde og holde kunden i hånden fra start til slut. Du skal kunne tage stort ejerskab over for kunderne.

Du er en proaktiv og opsøgende person og nyder at yde god kundeservice og -pleje.

Hvilke opgaver indebærer jobbet?

  • Udarbejdelse af tildelingskort
  • Droneflyvning og udarbejdelse af spotsprøjtningskort
  • Support til kunder både fysisk og telefonisk
  • Datahåndtering
  • Formidling af og undervisning i præcisionslandbrug til landmanden

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi forventer ikke, at du kan alt det ovenstående, men at du er nysgerrig og opsøgende. Vi skal nok lære dig op i droner og den teknik, som er nødvendig.

Du vil få en meget fleksibel hverdag, hvor du enten er ude hos kunden, på et af vores kontorer eller måske du arbejder hjemmefra.

Du vil få en arbejdsplads, som spænder over hele Danmark – og potentielt ud over egne landegrænser. I Agrovi arbejder vi for at innovere landbrug til en mere bæredygtig fremtid og gøre vores kunder klar til forandringerne i landbrugsbranchen.

Vi er førende i Danmark inden for præcisionslandbrug, og vi er nogle af dem, som gør sig mest i det. Du vil arbejde tæt sammen med vores specialist, Andreas Skov Rasmussen. I vil indgå i et team sammen, hvor I kommer til at sparre og supplere hinanden i hverdagen med de fælles kunder.

Vi tilbyder en god pension, sundhedssikring og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle personligheder er velkommen.

Praktisk information
Løn efter kvalifikationer. Arbejdstiden aftales alt efter ønske.

Arbejdsstedet er fortrinsvis på Sjælland, men lokationen er ikke afgørende.

Er du interesseret? Så send din motiverede ansøgning samt CV til [email protected] med titlen “Ansøgning – Præcisionslandbrug”

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Agrovi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Agrovi

Hovedkontor: Industrivænget 22, 3400 Hillerød

Hos Agrovi leverer vi service og rådgivning til landmænd, landboere og andre erhvervsdrivende. Vores mål er at hjælpe med det, der betyder mest for vores kunder, og den jord de træder på. Derfor handler vores løsninger også om det, du ikke altid kan se i et regnskab, eller gætte fra distancen. Det kræver nærhed og ikke mindst nærvær. Det er det vi taler om, når vi taler om den bedste løsning på jorden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2791027//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.