Konsulent eller seniorkonsulent til at styrke Dansk Fjernvarmes indsats indenfor CCUS og CDR
Dansk Fjernvarme
Brænder du for at gøre en forskel i den grønne omstilling? Drømmer du om at arbejde i en virksomhed, hvor du arbejder for at få indflydelse på energi- og klimapolitikken indenfor et område, der både er komplekst, vigtigt og under stor politisk bevågenhed? Vil du gerne være en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, store ambitioner, en uformel omgangstone, centralt beliggende i København og en fantastisk kantine?
Så er det muligvis dig, vi mangler som konsulent eller seniorkonsulent på området for CCUS og CDR. Vi søger lige nu en kollega til at varetage politiske, regulatoriske og analytiske opgaver inden for dette område.
Dansk Fjernvarme har ca. 350 medlemmer, der arbejder for at levere konkurrencedygtig grøn el og varme til forbrugerne. Dansk Fjernvarmes ca. 60 medarbejdere arbejder som brancheorganisation for, at fjernvarme- og affaldsenergiselskaberne har de bedste betingelser for at indfri ambitionerne og bidrage til den grønne omstilling af vores samfund. Det gør vi blandt andet ved at konvertere eksisterende naturgasområder til grøn fjernvarme, omstille produktionen af fjernvarmen til at være helt grøn i 2030, og gennem fangst og lagring, eller anvendelse, af CO2 fra affaldsenergianlæg og anlæg på bæredygtig biomasse.
Afhængig af din profil forventer vi, at du vil komme til at arbejde med følgende opgaver:
- Styrke Dansk Fjernvarmes politiske og regulatoriske indsats på CCUS-området, herunder arbejde for gode rammevilkår for investeringer i CO2-fangst hos Dansk Fjernvarmes medlemmer.
- Regulatoriske opgaver i krydsfeltet mellem CCUS, el- og varmeforsyning, EU's kvotehandelssystem, statsstøtteregler, certificering af negative emissioner, m.v.
- Bidrage til Dansk Fjernvarmes arbejde med CCS-udviklingen i Danmark, herunder i relation til eventuelt nye CCS-målsætninger i forbindelse med et nyt klimamål for 2035.
- Bidrage til at drive Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe om CCUS under Producentforum, der er et forum bestående af de ca. 20 største danske kraftvarme- og affaldsenergiselskaber.
- Styrke Dansk Fjernvarmes interessevaretagelse i forhold til EU’s kvotehandelssystem, bl.a. i relation til integration af negative emissioner i kvotesystemet, arbejde for at affaldsenergi i hele EU omfattes af kvotesystemet, m.v.
- Analyser på CCUS-området, herunder bidrage til Dansk Fjernvarmes deltagelse i en række analyseprojekter, der skal undersøge og udvikle mulighederne for CO2-fangst i fjernvarmesektoren.
- Repræsentere Dansk Fjernvarme i arbejdsgrupper i regi af Negative Emissions Platform og Nordic Carbon Removal Association, der er brancheorganisationer med fokus på negative emissioner i henholdsvis Bruxelles og Norden.
Derudover vil du sandsynligvis få berøring med regulering af fjernvarmesektoren bredt set, udarbejdelse af større eller mindre analyser, planlægning og afholdelse af temadage, konferencer og lignende.
Den ideelle kandidat besidder gerne flere af følgende faglige og personlige kompetencer:
- En samfundsfaglig, økonomisk eller teknisk uddannelse (f.eks. cand.oecon., cand.polit., cand.polyt., eller lignende)
- Gerne nogle års erfaring fra en myndighed, brancheorganisation, tænketank eller virksomhed med fokus på regulatorisk arbejde og/eller politisk interessevaretagelse
- Stærke kommunikationsevner i skrift og tale og mod på at være front-person inden for dine fagområder - også eksternt og i medierne
- Analytisk og god til at sætte dig ind i nye faglige områder og oversætte relativt komplekst stof til noget, der kan forstås og anvendes i praksis
- Du har gode samarbejdsevner, er god til at skabe tillidsfulde relationer og er konstruktiv og vedholdende i din tilgang til opgaver
Du har muligvis en anden uddannelsesmæssig baggrund eller type af erfaring, som kan bringes i spil, så selvom ovenstående ikke passer til punkt og prikke, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.
Forhåndskendskab til fjernvarmesektoren, CCUS og/eller CDR er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Arbejdsopgaverne er udfordrende og varierende. Du får fra første færd et stort ansvar og høj grad af mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af dine opgaver og sætte dit præg på opgaveløsningen og afdelingens udvikling.
Du vil blive en del af et mindre team på 3 personer under daglig ledelse af områdechef Jannick H. Buhl. Teamet indgår som en del af en større afdeling, Energisystem og Produktion, der foruden områderne CCUS og biomasse også består af elområdet samt Dansk Fjernvarmes analyseenhed. Du vil komme til at samarbejde bredt med kollegaer i hele organisationen og får en stor berøringsflade med mange eksterne interessenter.
Vi har høje ambitioner og lægger vægt på kvalitet og personligt drive samtidig med, at vi har fokus på gode muligheder for at balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Omgangstonen er uformel og med god plads til humor.
Arbejdsstedet er på vores kontor i København. Stillingen er på fuld tid og med forventet tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt og løn forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer.
Kontakt og ansøgning
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV. Din ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse skal sendes på linket til højre, så vi har det senest den 7. december 2025.
Vi forventer at afholde første samtaler i uge 50 og anden samtaler i uge 51.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jannick H. Buhl på [email protected] eller telefon 28693606.
Ansøgningsfrist:
7. december 2025
Arbejdssted:
København V
Søg stillingen
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for alle landets fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme, affaldsenergiselskaber og de kraftvarmeværker, der leverer al den termiske elproduktion i Danmark. Der er 62 ansatte i Dansk Fjernvarmes sekretariatet. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med et kontor beliggende centralt i København.
Dansk Fjernvarme er de danske fjernvarme- og køleselskabers talerør overfor politikere, myndigheder, øvrige organisationer og virksomheder. Fjernvarmen er en central del af løsningen på vores fælles klimaudfordringer. Det er en rolle, vi er meget bevidste om, og som kollegerne i Dansk Fjernvarme i samarbejde med vores medlemmer arbejder på at indfri, samtidig med at vi arbejder for en fortsat høj forsyningssikkerhed, energieffektivitet og forbrugerhensyn.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

