Få opslag som dette inden alle andre

DIGNITY søger psykiater

Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og er du speciallæge i psykiatri med lyst til at bidrage i vores klinik?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, da vi har en ledig stilling som læge/psykiater i vores klinik i afdelingen for National Rehabilitering. Ugentlig arbejdstid fastlægges efter nærmere aftale med vores klinikchef (afdelingslederen for National Rehabilitering).

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

DIGNITY’s Rehabiliteringsklinik er en del af vores afdeling for National Rehabilitering, som også rummer en forskningsenhed. Vi er samlet set ca. 25 medarbejdere i afdelingen og arbejder med tværfaglig behandling, rehabilitering og forskning. Vores klinik er godkendt af sundhedsstyrelsen til at behandle traumatiserede flygtninge og deres familier på hoved- og regionsfunktionsniveau. Vi samarbejder med socialstyrelsen som VISO-leverandør med specialrådgivning og udredning omkring socialt udsatte børn og unge. Vores rehabilitering er som udgangspunkt tilrettelagt i et tæt tværfagligt samarbejde mellem psykologer, læger, fysioterapeuter og socialrådgivere, samt vores forskningsenhed som samarbejder tæt med de øvrige rehabiliterings og indvandrermedicinske klinikker i Danmark. Derudover har vi et sekretariat, der varetager en række af vores administrative opgaver. Afdelingen ledes af en afdelingsleder, som også er klinikchef, og derudover en souschef samt en leder af forskningsenheden.

Om stillingen
Som psykiater i DIGNITYs klinik får du et alsidigt og spændende job med mulighed for at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte borgere i et stærkt og tæt tværfagligt samarbejde. Vores målgruppe er traumatiserede flygtninge og deres pårørende med PTSD og andre psykiske og fysiske lidelser opstået som konsekvens af tortur eller andre former for organiseret vold. I klinikken arbejder vi tværfagligt, og det er vigtigt at du har interesse for at indgå aktivt i det tværfaglige arbejde. Du skal ligeledes have interesse for, og erfaring med, at arbejde helhedsorienteret med komplekse patientforløb i en udsat målgruppe.

Du varetager dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer i klinikken, herunder vores tilknyttede speciallæger i henholdsvis samfundsmedicin og børne- og ungdomspsykiatri.

Dine primære arbejdsopgaver fastlægges efter nærmere aftale med klinikchefen, og kan blandt andet være:

  • Sparring og supervision af kollegaer – både andre speciallæger, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter.
  • Udredning og psykiatrisk vurdering af traumatiserede flygtninge.
  • Differential diagnostik og somatisk komorbiditet.
  • Iværksættelse og justering af psykofarmakologisk behandling.
  • Bidrage til og godkende epikriser samt andre typer af erklæringer.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer
Du er uddannet speciallæge i psykiatri med flere års erfaring indenfor psykiatrisk behandling.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Er en dygtig kommunikator, både i rollen som sparringspartner og i mødet med patienten.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et ligeværdigt tværfagligt klinikfællesskab.
  • Er interesseret i at arbejde med forskellige kulturer og i stand til at tilpasse sine interventioner hertil
  • Kan arbejde med bistand fra tolk når behov ved patientmødet.
  • Har lyst til at indgå i samarbejdet mellem vores forskning og klinik.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs afdeling for National Rehabilitering med reference til afdelingslederen.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Der er tale om en timelønsansættelse, hvor gennemsnitlig ugentlig arbejdstid fastlægges i nærmere dialog med klinikchefen. Ansættelsen sker med udgangspunkt i individuel forhandling afhængig af kompetencer og erfaring.

Stillingen tilbydes ikke på konsulentvilkår.

Vi indhenter børneattest ved ansættelse.

Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores afdelingsleder for National Rehabilitering, Nikolai Cerisier Roitmann på tlf. 31 18 42 93/mail: [email protected].

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket. Vi afholder samtalerne løbende, og ansøgningsfristen løber til vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Nikolai Cerisier Roitmann
Tlf.: 31 18 42 93

Ansøgningsfrist:

Løbende kl.23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 166 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2878939//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.