Få opslag som dette inden alle andre

Vedligeholdelsesleder til MHO-Co

Skelmose



Vedligeholdelsesleder til MHO-Co



Er du søstærk, kan gå forrest og reparere skibsmotorer?

MHO-Co i Esbjerg har travlt med at udvikle offshore supportfartøjer til transport af mandskab og servicemateriel mellem land og vindmølleparker på den grønneste og mest økonomisk rentable måde.

Fartøjerne er designet med fokus på sikkerhed, pålidelighed og komfort, samt at fartøjerne kan operere 365 dage om året – også i høj sø. Det har de gjort siden 2015 og tilbyder i dag også transport og træning af mandskab.

Nu er der brug for en ny Vedligeholdelsesleder, som får reference til Operation/Fleet Manager.

Ordentlighed og respekt for hinanden

Ledelsesstilen i MHO-Co er præget af ordentlighed og respekt for hinanden. Ejeren har den grundindstilling, at alle er vigtige for virksomheden, og der er en høj grad af involvering i alle beslutningsprocesser.

Som Vedligeholdelsesleder vil man mærke tillid, samtidig med at der vil være en forventning om, at man viser samme grad af ejerskab som alle andre i organisationen. Der bliver lagt vægt på en åben og ukompliceret dialog.

MHO-Co opererer et sted mellem den lokale forankring og den internationale dimension i forretningen. Det giver en god dynamik. Der er familieånd over organisationen og en høj grad af loyalitet blandt medarbejderne. Tingene foregår professionelt med respekt for den enkelte leders mandat.

Og der lægges vægt på værdierne: positiv indstilling, fleksibilitet, samarbejdsvillighed, flittighed, vi taler med hinanden – ikke om hinanden, loyalitet over for virksomheden, medarbejderne og ledelsen, samt en sund humor.

Jobprofil

Som Vedligeholdelsesleder vil du få ansvaret for planlægningen og koordinering af reparationer og forebyggende vedligehold. Opgaverne løses af dig og en medarbejder, enten i Esbjerg eller i de havne, hvor MHO-Cos skibe ligger.

Der må derfor forventes en del rejsedage og fleksible arbejdstider.

Ansvarsopgaver

  • Reparationer af skibsmotorer og andet skibsudstyr
  • Systematisk forebyggende vedligehold og optimering
  • Planlægning, kvalitetssikring og koordinering af arbejdsopgaverne
  • Indkøb af reservedele og udstyr
  • Overholdelse af det fastsatte budget

Din profil

Du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling og en uddannelse som lastbilmekaniker, montør, maskinmester eller lignende.

Du er vant til at bruge Office-pakken og kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du resultatorienteret, selvkørende og handlekraftig, og evner at se det store billede og sammenhæng, og derfra træffe den rette beslutning. Du har et godt overblik, analytiske evner og er god til at holde fokus, også med mange bolde i luften.

Du er beslutningsdygtig og en hands-on problemløser med god forståelse for den økonomiske sammenhæng.

Du er proaktiv, tager ejerskab og får ting til at ske, og er villig til at yde den nødvendige indsats. Du har lyst til ledelse og går gerne forrest.

Desuden er det vigtigt at du er søstærk og har en personlighed, der matcher kulturen og værdierne i MHO-Co: positiv, samarbejdende, fleksibel, ordentlig og humoristisk.

Bopæl i eller omkring Esbjerg er en fordel.

Virksomheden tilbyder

Du tilbydes en stilling i en virksomhed med gode, positive værdier, som faktisk bliver udlevet og hvor medarbejdernes trives. Og du får stor mulighed for at tage ansvar og videreudvikle reparations- og vedligeholdelsesfunktionen.

Du vil få en grundig introduktion til forretningen og organisationen og mulighed for at sætte dig ind i systemer og processer.

Yderligere oplysninger/henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via [email protected].

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden

MHO-Co er grundlagt i 2015 med ambitionerne om at udfordre og skubbe grænserne inden for sikker og pålidelig besætningstransport til og fra havvindmølleparker, samtidig med at både de økonomiske og miljømæssige omkostninger minimeres.

MHO-Co tilbyder flere former for service. Vi udvikler og designer fremtidens mandskabstransport og støtteskibe i forbindelse med drift og vedligeholdelse af alle typer marine anlæg, og tilbyder både transport og træning af mandskab.

Virksomheden ligger i Esbjerg, hvor ca. 20 medarbejdere arbejder på kontoret, mens ca. 120 arbejder i skift på fartøjerne.

Du kan læse mere på https://mho-co.dk/

Stilling
Vedligeholdelsesleder

Firma
MHO-Co A/S

Sted
Esbjerg

Hjemmeside
www.mho-co.dk

Referencenummer
25-825

Kontakt
Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: [email protected]

SØG STILLINGEN VIA E-MAIL

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skelmose



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skelmose

Hovedkontor: Porsholtparken 7, 6740 Bramming

Skelmose er specialiseret i rekruttering af direktion, ledere og specialister til industri-, bygge- og handelsvirksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2887443//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.