Erfarne projektledere til fremtidens spildevandsprojekter
Novafos
Brænder du for bæredygtige løsninger og vil du være med til at sikre fremtidens vandmiljø?
Til klimatilpasning og byudvikling søger vi projektledere, som kan stå i spidsen for komplekse og samfundskritiske projekter – kolleger, der kan drive projekter sikkert i mål, trives med tværfagligt samarbejde og vil gøre en konkret forskel for klimaet, vandmiljøet og borgerne.
Vi har mange spændende stillinger og netop nu er nedenstående klar til at blive besat - Måske af dig og flere fra dit netværk?
1) Projektleder til byudvikling i Vinge i Frederikssund Kommune
Bliv en del af analysefasen i Vinge-programmet, et af Danmarks største byudviklingsområder, hvor dispositionsforslag, projektforslag og myndighedsprojekter bliver en stor del af din hverdag. Du får ansvar for at klargøre planprojekter til projektering og udførsel i vores Projektafdeling og vil arbejde bredt inden for byggemodning og hovedforsyning af byen, primært medledningssystemer, pumpestationer og åbne regnvandsbassiner.
2) Projektleder til separatkloakering i Rudersdal og Hørsholm Kommune
Når regnvand og spildevand ledes i hver deres system, beskytter vi vandmiljøet mod overløb, forebygger oversvømmelser og sikrer, at vores kloaksystemer kan håndtere fremtidens klima.
Flere af vores separatkloakeringsprojekter er organiseret i programmer, og du bliver en vigtig sparringspartner for programlederen for projekterne i den respektive Kommune. Du får desuden en tæt dialog med andre projektledere og specialister, der arbejder med tilsvarende projekter.
3) Projektleder til regnvandsrensning og klimatilpasning af fællessystemet i Furesø Kommune
Du skal lede flere projekter, der klimatilpasser det eksisterende fælles kloaksystem med styring og udbygning med flere forsinkelsesbassiner- og renseelementer, som er med til at sikrer rensning af regnvand før udledning til vandløb og søer.
4) Projektleder til Harrestrup å, Kagså projektet samt klimatilpasning i Ballerup
Der er en række projekter under Harrestrup å-programmet hvor der skal etableres bassiner og forsinkelsesvolumen i Ejby Vænge. Plads til hverdagsregn skal indarbejdes i Harrestrup å projektet og der skal udarbejdes driftsplaner i samarbejde med øvrige aktører i projektet. På Kagså projektet vil det være planlægning af bygværk ved sluse under motorvejen.
I Ballerup projekterne handler det bl.a. om klimatilpasning af delområdet for Ballerup å, med regulering af vandløb. Forsinkelse af regnvand i en fredet mose, separatkloakering samt etablering af nye regnvandsbassiner er også projekter, vi gerne vil i gang med.
Fælles for stillingerne
Vores projekter spænder bredt, hvilket betyder, at dine arbejdsopgaver vil variere afhængigt af, hvilket stadie projekterne befinder sig i. Du vil få en afvekslende og alsidig hverdag med opgaver og ansvar for:
- Planlægning af ledningssystemer, pumpestationer og forskellige bassintyper
- Projektledelse i analysefase og overlevering til projektering
- Samarbejde med kommune, rådgivere og interne teams
- Sparring med andre projektledere i programmerne
- Udvikling af tekniske løsninger i samarbejde med specialister
- Økonomi- og risikostyring - og identificere, analysere og følge op på risici i projekterne
- Myndighedsbehandling - sikre de nødvendige tilladelser og rammer er på plads
- Professionel borgerdialog og interessenthåndtering
- Fokus på miljøbeskyttelse og klimatilpasning
Vi forestiller os, at du kan sætte kryds ved flere af disse kompetencer:
- Nogle års erfaring med projektledelse – gerne inden for klimatilpasning eller anlægsprojekter og gerne fra en kommune eller forsynings-/rådgiverbranchen
- Baggrund som ingeniør, geograf, biolog, landskabsforvalter eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, blot du har relevant erfaring fra tidligere ansættelser
- Erfaring med afløbsteknik, hydraulik og miljølovgivning
- Blik for helheden og kan navigere i myndighedskrav, tekniske aspekter, borgerdialog og politiske processer
- Kan kommunikere og samarbejde på tværs af fagligheder og formår at opbygge stærke relationer på tværs af mange interessenter
- Arbejder struktureret og trives med ansvar og selvstændighed
- Har styr på udbudsregler – eller lyst til at lære det
- Erfaring med samarbejde mellem kommune og forsyning
- Kørekort til personbil
Ydermere evner du, med et skarpt overblik, at drive projekter fremad og facilitere et samarbejde med mange parter. Du er dygtig til at skabe fælles retning i projekterne med fokus på mål og resultater og formår at samle Novafos, kommunen og rådgivere omkring én fælles indsats – selv når rammer og vilkår er forskellige.
Et stærkt team venter på dig
Uanset hvilken projektlederstilling der tiltaler dig, så bliver du en del af et fagligt stærkt team med 14–16 kolleger med forskellig baggrund. Vi har en afslappet og imødekommende stemning i hverdagen og står altid klar til at støtte og supplere hinanden på forskellige fagligheder. Vi hører under en Plan-afdeling med 100 kolleger, der arbejder med mange typer af planlægningsopgaver inden for spildevand og klimatilpasning. Vi er engagerede, hjælpsomme og har tværfaglighed i fokus, så du får mulighed for at samarbejde med en masse kolleger fra andre teams og fagområder.
Om Novafos
Novafos er et kommunalt ejet vandselskab, der håndterer drikkevand og spildevand for over 400.000 borgere i ni kommuner i hovedstadsområdet. Vi er omkring 400 dedikerede medarbejdere, der arbejder for bæredygtige løsninger, der beskytter miljøet og skaber værdi for både mennesker og natur – nu og i fremtiden.
Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:
- Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
- Høj grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen samt stor indflydelse på planlægning og prioritering af dine opgaver
- Mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen
- En meningsfuld hverdag, hvor du bidrager til at sikre vores samfund mod klimaforandringer
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, fokus på videndeling og godt samarbejde
- Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
- Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
- Gode kontor- og parkeringsfaciliteter både for biler og cykler på Blokken 9 i Birkerød
- Kantineordning, træningscenter, Yoga hold, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til [email protected] og skriv i din ansøgning hvilke(n) af de fire områder du især er interesseret i. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Sektionsleder Martin Moneaux (Vinge) tlf. 44208197
- Programleder Søren Stokholm Hansen (Vinge) tlf. 44208170
- Sektionsleder Christina Daél (Rudersdal og Hørsholm) tlf. 44208374
- Sektionsleder Pernille Sloth (Ballerup, Harrestrup å og Kagså) tlf. 44208187
- Afdelingschef Rikke Nikolajsen (Furesø) tlf. 44208168
Vi indkalder løbende til samtale.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

