Leder til Logistic Support Squadron, Supply Chain Management (SCM) i Skrydstrup
Forsvaret
Vil du stå i spidsen for en enhed, der holder Danmarks mest avancerede flyvende kapacitet i luften? Hos Fighter Wing Skrydstrup søger vi en handlekraftig og engageret kaptajn/kaptajnløjtnant med flair for logistik, ledelse og struktur, der vil være med til at videreudvikle vores Logistic Support Squadron.
Her får du ansvaret for at sikre, at alt fungerer gnidningsfrit – fra flyvedligeholdelse og forsyning til køretøjsreparation og værkstedsmateriel. Det er en central rolle, hvor du skal tænke både strategisk og praktisk – og hvor din indsats har direkte betydning for Flyvevåbnets operative evne.
Om os
Logistic Support Squadron rummer hele den logistiske rygrad bag Fighter Wing Skrydstrup. Vi står for reparation og vedligeholdelse af køretøjer, jordudstyr, flytankning og tårn-/radarsystemer. Derudover håndterer vores SCM-funktion den samlede forsyningstjeneste, Tool Control, kalibrering samt deployerings- og pakkeplaner i tæt samarbejde med vores mange samarbejdspartnere.
Vores enhed består af engagerede medarbejdere, der kombinerer høj faglighed med et stærkt fællesskab og en kultur præget af selvstændighed, ansvar og samarbejde.
Om stillingen
Som leder for Logistic Support Squadron får du en hverdag med stor variation og betydningsfuldt ledelsesansvar. Du leder personel på mellemlederniveau og har fokus på drift, koordinering og prioritering – fra HR-opgaver og arbejdsmiljø til udvikling af processer og tværgående samarbejde.
Du bliver en del af en enhed, hvor kvalitet, struktur og engagement går hånd i hånd, og hvor du har stor indflydelse på både opgaveløsning og udvikling.
Om dig
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant gerne med erfaring inden for logistik – og gerne med indsigt i Supply Chain Management og luftfartøjsvedligeholdelse. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der er vurderet egnet til udnævnelse og klar til at gennemføre VUK.
Der vil være mulighed for at gennemføre MMS, medens du sidder i stillingen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke lederevner og kan motivere og udvikle medarbejdere.
- Arbejder analytisk og har sans for detaljer.
- Er skarp i både dansk og engelsk, skriftligt som mundtligt.
- Trives i et miljø med mange bolde i luften og forandringer i tempo.
- Har ordenssans, struktur og evnen til at bevare overblikket.
- Er proaktiv, ansvarlig og trives med at tage initiativ.
Hvorfor vælge os?
Hos Fighter Wing Skrydstrup får du en nøglestilling i Flyvevåbnets logistiske maskinrum – et sted, hvor din indsats kan mærkes, og hvor du får mulighed for at udvikle både mennesker og systemer.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi kombinerer faglighed, teknologi og militær professionalisme i arbejdet med at understøtte Danmarks nye kampflykapacitet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af personligt kvalifikationstillæg.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit daglige arbejdssted vil være Flyvestation Skrydstrup.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Søren Christensen, CH LSS ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon nr. 7284 9100
Personelkommandoen, HR-konsulent Henning Sand Sørensen på telefon 7281 9097
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Fighter Wing Skrydstrup er vi i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for den mest moderne teknologi understreger betydningen af kompetente, engagerede og professionelle kollegaer.
Gennem 40 års erfaring med F-16, kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sikre vi, at vi fastholder den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også ved fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for et tæt sammenhold i hverdagen. I alt er det med til at skabe en helt særlig og spændende arbejdsplads med vægt på engagement og kompetencer.
Samarbejde med Haderslev Kommune
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Line Lind på tlf.: 23 30 25 27 / mail [email protected].
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.
Fakta
Application due
05-01-2026
Start date
01-03-2026
Work hours
37
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Sydjylland
Workplace
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

