Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdsmiljøleder til A. Enggaard i Odense og København | A. Enggaard A/S

A. Enggaard A/S



Vil du være med til at styrke, udvikle og opfylde A. Enggaards strategiske ambition på arbejdsmiljøområdet, herunder fortsat at skabe fokus på det gode og sikre arbejdsmiljø – og har du evnen til at gennemføre det? Så er du måske den nye arbejdsmiljøleder, der skal dække virksomhedens regioner i Syd- og Østdanmark.

Om jobbet
A. Enggaard A/S er inde i en rigtig god udvikling med regionskontor i landets fire største byer, og derfor er der behov for styrkelse på arbejdsmiljøområdet.

Som arbejdsmiljøleder skal du være med til at sikre det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ved A. Enggaard A/S i region Syd og Øst. Du får sparring af virksomhedens arbejdsmiljøansvarlige, og du skal føre en god konstruktiv og løsningsorienteret dialog med de forskellige byggepladser.

Til dels vil du selv være med til at skabe rammerne for jobbet. Der vil være mulighed for alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i en dynamisk entreprenørvirksomhed.

Vi lægger vægt på, at du kommer med en fyldt ”værktøjskasse” fra en lignende stilling, og at du kan omsætte idéer til handling. Du har nemt ved at omgås personer, er ligetil og trives i en travl og spændende hverdag, med flittige besøg på byggepladser.

Udgangspunkt for stillingen kan enten være i afdelingen i Odense eller København.

Dine primære arbejdsområder

  • Overordnet at sikre det gode arbejdsmiljø ved A. Enggaard A/S i begge regioner
  • Sikre overholdelse af relevante love og branchekrav
  • Sikre, at der sættes ekstra fokus på arbejdsmiljø i alle led – timelønnede, funktionærer, UE’er og ledelse
  • Byggepladsbesøg – synlighed er vigtigt

Uddrag af specifikke arbejdsopgaver:

  • Ajourføring af arbejdsmiljødokumenter
  • Deltagelse i AMO-møder
  • Arrangere kursusdage
  • Dialog med Arbejdstilsynet
  • Håndtering af arbejdsulykker, nær-ved-ulykker og læring af dem
  • Bistå ved udarbejdelse af APV, risikovurderinger, PSS m.v.
  • Sparringspartner for organisationen ved arbejdsmiljøspørgsmål
  • Internt tilsyn på vores byggepladser
  • Evt. nyhedsbrev

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

  • En uddannelse som f.eks. ingeniør, konstruktør eller lignende
  • Min. 3-5 års erfaring fra lignende stilling
  • Selvstændigt arbejdende og opsøgende
  • Evnen til at udfordre status quo og være ambitiøs og proaktiv
  • Positiv og udadvendt
  • God til at kommunikere
  • Dansk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Du tilbydes
Et spændende og selvstændigt job med afvekslende opgaver samt en høj grad af frihed under ansvar i en dynamisk og velfungerende organisation af dedikerede medarbejdere. Du får mulighed for at sætte dit eget aftryk i en hverdag med mange bolde i luften.

Du bliver en del af en solid og velkonsolideret privatejet virksomhed, hvor der lægges vægt på ordentlighed, omhyggelighed og ærlighed i tilgangen til bygherrer, samarbejdspartnere og kolleger.

Hos A. Enggaard er der en flad ledelsesstruktur med direkte kommunikationsveje. Viden deles på tværs af fagområder og afdelinger, og man samarbejder for at skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger. Så du får mulighed for personlig og faglig udvikling samt gode sociale relationer på tværs af organisationen.

Stillingen er på fuld tid og tidsubegrænset.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Om virksomheden
A. Enggaard A/S er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed. Virksomheden løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet. A. Enggaard omsætter for 2,7 milliarder kroner årligt og beskæftiger ca. 500 medarbejdere. Virksomheden har hovedkontor i Svenstrup ved Aalborg samt afdelinger i Aarhus, Odense og København.

A. Enggaard har gennem de seneste 10-15 år udbygget sin historisk stærke entreprenør- og projektudviklingsforretning, så virksomheden i dag også er blandt landets førende bygherre- og byudviklingsvirksomheder.

Ansøg
Er du den rette profil, bedes du uploade din ansøgning og dit CV mærket stillingsnummer ”02.09.49” via Erwin Andersens side. Her finder du også de nødvendige kontaktoplysninger, hvis du skulle have spørgsmål til stillingen.

Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos A. Enggaard A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


A. Enggaard A/S

Hovedkontor: Marathonvej 5, 9230 Svenstrup J

A. Enggaard er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed, som løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2891568//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.