Kompetencechef, Renovering
Abc Rådgivende Ingeniører A/S
Er du den faglige ekspert og sparringspartner, de andre går til, når sværhedsgraden i vores renoveringsprojekter er allerhøjest – og kan du tage det tunge ansvar på vores største og mest komplekse projekter på området?
Så har du muligheden for at få en central rolle i én af branchens mest innovative og fagligt stærkeste virksomheder, hvor du kan være med til at forme vores agenda omkring genanvendelse og transformation, samt præge vores arbejde med certificeringsorganerne.
En del af det tunge faglige fællesskab
Du vil være i godt selskab i ABC. Bærende konstruktioner er i vores DNA, og har været det siden dag ét. Vi startede som eksperter indenfor netop dette område, og blev hurtigt kendt som branchens go-to konstruktionsfagnørder. I dag er vi ét af landets største certificeringshuse med i alt 17 certificeret statikere, heraf fem til KK3/4.
Det betyder også, at vi har ordrebogen fyldt med nogle af landets mest omfattende og spændende transformations- og renoveringsprojekter – som du vil spille en essentiel rolle i at føre ud i livet.
Din nye hjemmebane
Du får din hverdag på vores store, moderne hovedkontor i Glostrup, lige ved stationen. Her bliver du en del af afdelingen Transformation, en del af ABC’s Konstruktionsafdeling. Dit nye team består i dag af ca. 20 engagerede eksperter, inkl. fagledere, seniorkonstruktionsingeniører og cert. statikere.
Dette team har løftet nogle af de seneste års mest komplekse renoverings- og transformationsprojekter i Danmark, bl.a. den prisvindende transformation af Thoravej 29, omdannelsen af Københavns gamle fredede Postcentral til Villa Copenhagen, samt udarbejdelsen af det nye, næsten 120.000m2 store Høje Taastrup Rådhus, som var Danmarks største transformationsprojekt af sin slags.
Præg vores udvikling og få plads til din egen
Vi er stolte af vores højtkvalificerede specialister. Derfor bruger vi også mange ressourcer på at støtte fagligheden i ABC, bl.a. gennem vores interne videnscenter, ABC Academy, hvor vi årligt investerer i efteruddannelse, opkvalificering, kurser mm. Her vil du få mulighed for selv at opsøge ny viden og kompetencer, samt byde ind med din faglighed og bidrage til interne vejledninger og best-practices.
Derudover har vi stort fokus på socialt sammenhold, hvor du får en række årlige arrangementer såsom sommerfester, julefrokoster og den årlige studietur. Samtidig kan du engagere dig i nogle af de mange klubber, ABC’erne selv har skabt, bl.a. indenfor vinsmagning, brætspil, klatring, yoga og meget mere – eller måske stille op til vores fodboldhold, som brillierer både i Ingeniørligaen og til vores årlige ABC Cup!
Det er dig, de andre går til
Som Kompetencechef vil din centrale opgave og ansvar være at løfte det faglige niveau for renovering og transformation i hele ABC. Du vil sparre med de andre kompetencechefer, forretningschefer og certificerede statikere mm., samt agere mentor og underviser for vores konstruktionsingeniører og fagledere. Det er en vigtig rolle med stor indflydelse både på kvaliteten i vores leverancer, men også for vores faglige udvikling. Til daglig vil du blandt andet:
- Være fagleder på egne projekter og lede teams med ml. 1-10 konstruktionsingeniører, afhængigt af projektets kompleksitet og omfang
- Deltage i konceptgranskninger og være ansvarlig for kvalitetssikring af sager
- Have overordnet ansvar og være tovholder for din fagdisciplin i ABC Academy, herunder indhente og dele viden, opdatere, holde ajour, udvikle og undervise
- Holde faglige oplæg om dit fagområde hos vores kunder og samarbejdspartnere
Mentor og sparringspartner
Du er den fødte mentor og sparringspartner, og du nyder at dele ud af din dybe ekspertviden. Du har et velfungerende servicegen, og det falder dig helt naturligt at kommunikere. Udover de personlige egenskaber, så ser vi også gerne, at du har:
- En relevant ingeniøruddannelse indenfor byggeri og konstruktioner
- Mindst 10 års relevant erfaring, meget gerne mere, som konstruktionsingeniør, fagleder, fagchef e.l.
- Solid erfaring indenfor renoverings-, ombygnings- og transformationsprojekter
- Et stærkt eksisterende netværk i branchen
Det er essentielt i denne rolle, at du har en tung faglig ekspertise indenfor renovering, og særligt arbejdet med murværk, så du forstår:
- Hvilken betydning murmål har for sammenbygning mellem eksisterende og nye konstruktioner.
- Hvad robusthed i murværk egentlig handler om – og hvordan det sikres i praksis.
- Forskellen på 5%-reglen fra Bygningsreglementet og 10%-rabatten i DS11990 – og kan forklare det, så andre forstår det.
Interesseret?
Hvis du brænder for renovering, har lyst til at præge udviklingen og kan se dig selv i en rolle med både fagligt ansvar og kollegial sparring – så vil vi meget gerne høre fra dig! Vi afholder samtaler løbende.
Lokation:
Glostrup
Stillingstype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
Løbende
Kontakter:
Thomas Flinker Torp
Forretningschef Konstruktioner
26772312
Thomas Callesen
Afdelingsleder
28931841
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

