Account Manager - Retail & FMCG, Sjælland
Hammer Andersen
Vil du være med til at skabe vækst og udvikle forretningen hos nogle af Danmarks største retailkunder?
Og brænder du for salg, forhandling og for at skabe resultater gennem stærke kunderelationer?
Bor du på Sjælland?
Så kan denne rolle være dit næste skridt!
På vegne af vores kunde søger vi en ambitiøs Account Manager, der får ansvaret for at drive og udvikle samarbejdet med detailkæder, supermarkeder og convenience partnere i Danmark. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på et område i vækst, med frihed, ansvar og et stærkt brand i ryggen.
Virksomheden befinder sig i en spændende udviklingsfase og er kendetegnet ved høj kvalitet, innovation og et internationalt perspektiv. Kulturen er præget af energi, samarbejde samt høj faglighed, og du bliver en del af et team, hvor der er kort vej fra idé til handling.
Om jobbet:
Som Account Manager får du et selvstændigt salgsansvar for udvalgte retail- og convenience kunder i Danmark. Du vil arbejde både strategisk og operationelt, fra årsforhandlinger og kampagneplanlægning til kundeudvikling samt new business development.
Du bliver en central del af et ambitiøst salgsteam, hvor fokus er på vækst, kunderelationer og markedsudvikling.
Dine primære opgaver:
- Sikre årlig budgetopnåelse og drive omsætningsvækst.
- Udarbejde og eksekvere kunde- og kampagneplaner.
- Gennemføre årsforhandlinger og løbende pris- og sortimentsdialoger.
- Analysere salgsdata, markedsperformance og kundeindsigter.
- Bidrage til produkt- og konceptudvikling i samarbejde med marketing.
- Være virksomhedens repræsentant og sikre stærke relationer til kunderne.
Hvem er du?
Du har formentlig 3 års erfaring med salg til detailkæder eller supermarkedskanaler, gerne fra FMCG eller mærkevarebranchen, og du trives i en rolle, hvor du kan kombinere strategi og eksekvering.
Det er et krav, at du er bosiddende på Sjælland, gerne Københavnsområdet.
Du arbejder struktureret, analytisk og med et solidt købmandskab. Du ved, hvordan man forhandler win-win-løsninger, og du skaber tillid gennem nærvær, faglighed og troværdighed.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kommerciel uddannelse.
- Har dokumenteret erfaring med kædeforhandlinger og kampagneplanlægning.
- Er stærk i Excel, CRM og gerne vant til at arbejde med data.
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk. Hvis du også taler svensk, er det et ekstra plus.
Vi er også åbne overfor dig, som kommer fra en rolle som Category- eller Brand Manager - bare du har en sælger gemt i maven, og har lyst til at komme endnu tættere på dine kunder. Du skaber solide langvarige relationer bygget på tillid og fælles succes.
Som person brænder du for dit job og dine kunder, og uanset din baggrund, har du skabt gode resultater i dine ansættelser.
Vi tilbyder:
En rolle med indflydelse i en virksomhed i kraftig vækst, og hvor samarbejde og udvikling er i fokus. Du bliver en del af et kompetent, engageret team og med gode udviklingsmuligheder.
Her får du ansvar, tempo og faglig sparring, og en kultur, hvor man ikke bare taler om vækst, men skaber den.
Noget for dig?
Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg her”. Vi afholder løbende samtaler, og afslutter processen så snart vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Virumvej 90B 2830 Virum
Lokation: Sjælland
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
