Få opslag som dette inden alle andre

Controller

PeopleLink



Søg stillingen

BREDT ANSVAR FOR FINANCIELLE PROCESSER PÅ TVÆRS AF SELSKABER
Herning
Har du talent for tal og blik for effektive regnskabsprocesser? Og kunne du tænke dig at blive en del af en spændende, international virksomhed med et uhøjtideligt miljø, gode kolleger og stærke værdier? Det har du mulighed som Controller i Nextway’s internationale Admin & Finance team, der er samlingspunktet for Nextway’s administrative funktioner i Europa.

Alsidig hverdag med ansvar og varierende opgaver
Du bliver en del af et mindre, engageret finansteam, som arbejder tæt sammen om løsning af opgaverne, og som er understøttet af en høj grad af digitalisering af arbejdsgange. Jobbet spænder bredt – fra faste daglige opgaver til opgaver, der løses, når behovet opstår. Nogle løser du selvstændigt, og andre i tæt samarbejde med dine kolleger.

Du bliver tilknyttet et antal selskaber, som du er primært ansvarlig for. Din rolle er på mange måder komplet og favner økonomiprocesserne fra bogførings- og regnskabsopgaver til controlling, moms mv. Du sikrer, at tallene er kvalitetssikret, afstemt og klar til konsolidering og rapportering.

Blandt dine vigtigste hovedopgaver på tværs af selskaberne er:

  • Fakturering og opfølgning på betaling
  • Betalinger i købsfakturaer
  • Bogføring (finans, kreditorer og debitorer)
  • Periodisering, hensættelser og afstemninger i forbindelse med månedsregnskaber
  • Momsindberetning og -afstemning
  • Udarbejdelse, controlling og afstemning af løngrundlag
  • Budgettering og rapportering
  • Diverse ad hoc-opgaver og support til forretningen

Arbejdsstedet er hovedkontoret i Herning – tæt på både motorvej og tog. I dagligdagen får et bredt internationalt samarbejde med kolleger på tværs af de lande, hvor Nextway opererer.

Erfaring, faglig bredde og blik for helheden
Vi forestiller os, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, og gerne mindst 5 års erfaring fra en økonomifunktion i en international virksomhed. Det er ideelt, hvis du har varetaget roller inden for både regnskab og controlling, og dermed opbygget en solid viden om regnskabsprocesser og helheden i en økonomifunktion.

Din arbejdsstil er struktureret og kvalitetsbevidst, og du sætter en ære i at følge opgaver til dørs. Du motiveres af at tage ejerskab på dine opgaver i en rolle, hvor du kan dykke ned i tallene og samtidig være en aktiv samarbejdspartner for forretningen og dine kolleger. Bredden i dine opgaver vil give dig rig mulighed for at bringe hele din faglige værktøjskasse i spil og også mange muligheder for læring, og derfor lægger vi vægt på, at du er positiv, nysgerrig og har lyst til at bidrage til udvikling og optimering.

Virksomheden er i gang med konvertering til Business Central, og det er en fordel, hvis du har erfaring med eller indsigt i systemet. Men din erfaring kan naturligvis også komme fra andre lignende økonomisystemer. Har du derudover stærke kompetencer i Excel – gerne suppleret med BI-erfaring, er det et ekstra plus.

Da du bliver en del af en international organisation med kunder i mere end 60 lande, er det nødvendigt, at du kommunikerer ubesværet på engelsk i skrift og tale.

Bliv en del af et internationalt team med stærke værdier
Du får her en unik mulighed for at blive en del af Nextway’s internationale team, hvor ambition, samarbejde og stærke værdier går hånd i hånd. Nextway’s kultur er værdibaseret, og de frem grundværdier - Easy, Smart, Respectful, Ambitious and Unified – er gennemgående i deres måde at arbejde på.

Din dagligdag vil være fyldt med muligheder for at samarbejde med kolleger på tværs af landegrænser og kulturer, og i afdelingen vil du møde hjælpsomhed, et højt fagligt niveau og godt kollegaskab. Du vil opleve, at rammerne giver mulighed for både faglig og personlig udvikling, indflydelse såvel som balance i hverdagen.

Du får muligheden for at arbejde med hele den faglige palette, og i takt med at du kommer ind i opgaverne, vil der også åbne sig muligheder for, at du kan udvikle dig fagligt og involvere dig i andre af afdelingens opgaver, der matcher dine interesser og styrker.

Lyder dette som den helt rigtige næste skridt for dig?
Så send os dit CV allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!

Du kan læse mere om Nextway på www.nextway.software eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink, hvis du har spørgsmål.

Søg stillingen

Vil du vide mere?
Kontakt

Nancy Lohmann
+45 53 38 41 91
[email protected]

Læs mere om Nextway Software
Unified + Ease + Smart + Respectful + Ambitious Disse 5 værdier siger meget om Nextway og måden virksomheden opererer på - både internt og eksternt.

Nextway Software’s Enterprise Content Management løsninger og teknologier til digitalisering af forretningsprocesser, der involverer papir, pdf’er, Excel-ark, e-mails og andre dokumenter, gør arbejdslivet nemmere for rigtigt mange mennesker på tværs af kloden.

Virksomheden har hovedkontor I Herning og kontorer i en række europæiske lande. Nextway er i vækst, og er i dag en international virksomhed med +60 medarbejdere baseret i Danmark, Tyskland, Schweiz, Finland og Norge, som servicerer +3.000 kunder i mere end 86 lande.

I 2024 har selskabet udvidet ejerkredsen med Main Capital Partners som ny hovedaktionær. Forretningsfokus i de kommende år er fortsat vækst gennem en kombination af organisk vækst og en selektiv ’buy-and-build’ strategi.

Check www.nextway.software for yderligere information.

Download annoncen som pdf

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PeopleLink



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PeopleLink

Hovedkontor: Havnegade 34C, 1., 5000 Odense C

PeopleLink er specialiseret i konsulentydelser inden for Search & Selection, HR-udvikling, lederudvikling, team-udvikling og outplacement. Vi har eksisteret i 9 succesfulde år og vi vækster fortsat og oplever, at vores kunder og kandidater får værdi af samarbejdet. Vores ydelser og kompetencer bygger på mange års erfaring både fra konsulentbranchen og fra danske og internationale virksomheder. Det betyder ikke, at vi er stoppet med udvikling og nytænkning … tværtimod! Vi er i en branche, der hel

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2912477//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.