CEO – solid virksomhed med potentiale
KAR+CO
Strategisk udvikling
Dovitech er en førende aktør på markedet for elteknik og automation og betroet partner for nogle af Danmarks store industrivirksomheder. Virksomheden søger en CEO, som kan drive den strategiske agenda og sikre, at planerne omsættes til konkrete resultater.
Din rolle
Som CEO refererer du til bestyrelsen og har det overordnede ansvar for at lede og videreudvikle virksomheden. Det indebærer at identificere og realisere vækstmuligheder, udvikle strategi- og handlingsplaner samt udarbejde budgetter og målsætninger.
I din rolle forventes det, at du formår at balancere den daglige drift med et stærkt strategisk og kommercielt fokus, og at du kan optimere processer og skabe struktur, så virksomheden fastholder sit høje kvalitetsniveau og sin position som betroet partner for nogle af Danmarks store industrivirksomheder. En vigtig opgave er således at sikre en fortsat høj kundetilfredshed og stærke leverandørsamarbejder.
Du er en samlende kraft, som kan sikre, at Dovitech opretholder en kultur, hvor medarbejderne motiveres af at bidrage til virksomhedens strategiske mål, og hvor samarbejde, ansvarlighed og høj faglighed er i centrum. Du er synlig i hverdagen, hvor du går forrest i eksekveringen af strategien og sikrer, at alle arbejder mod fælles mål.
Du har din hverdag på virksomhedens kontor i Birkerød, hvor også virksomhedens lager og værksted er placeret. Virksomheden har en enhed i Tyskland, hvor tre af virksomhedens 20 medarbejdere har lokation, hvorfor du skal forvente 10-15 årlige rejsedage.
Din baggrund
Du har en relevant kommerciel og/eller teknisk uddannelse på master-niveau og solid ledererfaring fra en vækstorienteret virksomhed med rådgivning og salg af tekniske løsninger til industrien; gerne med indsigt i relevante eltekniske/automations-løsninger.
Du har erfaring fra tilsvarende rolle, eller det kan være, du på nuværende tidspunkt har et forretningsmæssigt ansvar som afdelingsleder i en større teknisk virksomhed.
Du trives i en rolle, hvor du er tæt på forretningen og har direkte indflydelse på både strategi og daglig drift.
Som leder kan du sætte tydelig retning og drive projekter og opgaver sikkert i mål. Du skaber vækst og resultater i tæt samarbejde med medarbejdere og leverandører og med fokus på både eksisterende og nye forretningsområder.
Som person er du positiv og handlingsorienteret, og du har stærke sociale kompetencer med en naturlig autoritet, der skaber følgeskab, tillid og engagement på alle niveauer.
Du har stærke kommunikationsevner og taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Du tilbydes
Dovitech tilbyder en unik mulighed for at sætte dit præg på en virksomhed med solidt fundament, store ambitioner og et internationalt bagland. Du får stor frihed, attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for at udvikle både organisationen og dig selv i tæt samarbejde med en kompetent bestyrelse.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorpartner Susanne Gamrath, KAR+CO på telefon +45 22 14 63 00.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Henvendelser behandles fortroligt og i takt med, at de modtages. Upload dit CV til KAR+CO ved at benytte knappen "Søg stilling".
Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgnngsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.
Afdeling: Blokken 59 3460 Birkerød
Lokation: Blokken 59, Birkerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
