Mediegrafikerelev
DCC Energi
Mediegrafikerelev med masser af energi
Er du klar til at tage det første skridt i din karriere som mediegrafiker? Hos DCC Energi tilbyder vi en alsidig og udviklende elevstilling, hvor du bliver en vigtig del af vores brand- og marketingteam.
Vi er et af Danmarks største full-service energiselskaber og befinder os midt i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet mod fremtidens energiformer og bidrager til den grønne omstilling.
Om stillingen
Som mediegrafikerelev bliver du en del af et kreativt team, der arbejder tæt sammen med både B2C- og B2B-salg. Du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen og løse mange forskellige grafiske opgaver – både online og offline.
Du kommer til at arbejde i Adobe Creative Cloud og skal også være tryg ved Microsoft Office-pakken. Du får en grafisk uddannet kollega, som du kan sparre med og lære af i det daglige.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Implementere visuel identitet ud fra eksisterende guidelines
- Udarbejde messemateriale og digitale kampagnebannere
- Udarbejde brochurer/flyers
- Designe grafiske elementer på tværs af produkter og forretningsområder
- Opsætte PowerPoint-præsentationer
- Ajourføre hjemmesider og det grafiske arkiv
- Være nysgerrig på og afprøve nye AI-værktøjer og digitale trends
- Have interesse for HTML5 bannere og simple opgaver i AfterEffects
Hvem er du?
- Du har gennemført GF2 på erhvervsuddannelsen for mediegrafisk kommunikation
- Du er imødekommende, samarbejdsorienteret og trives med at arbejde i grupper
- Du er kvalitetsbevidst, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Du er nysgerrig på ny teknologi og har lyst til at lære mere om AI og digitale værktøjer
- Du kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder dig
- En spændende elevstilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et stærkt fællesskab med gode kolleger og masser af smil
- En attraktiv lønpakke
- Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
- Sociale arrangementer og en kultur, hvor vi hjælper hinanden
Praktisk info
Arbejdsplads: Nærum (vi flytter til Østbanegade, Østerbro/Nordhavn i Q1-26 – lige ved Nordhavn Station). Opstart: 1. december 2025 (eller hurtigst muligt)
Vi behandler ansøgninger løbende og venter gerne på den rette kandidat.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Patrick Woolrych på [email protected].
Send din motiverede ansøgning og CV inden den 5. januar. Opstart er den 19. januar 2026. Vi ser frem til at høre fra dig.
Et selskab fyldt med energi
Hos DCC Energi hjælper vi Danmark fremad i den grønne omstilling. Vi er 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger. Vores strategi “Sammen former vi fremtiden” sætter retningen for nye forretningsområder – bl.a. inden for solenergi.
Læs mere om os og vores planer her: Sammen om fremtiden - dccenergi.dk
Ansøg her
Ansøg her
Kontaktinformation
DCC Energi, Nærum
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
Danmark Hovedstaden
Patrick Woolrych
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

