Få opslag som dette inden alle andre

QA Automation Engineer / Fullstack Softwareudvikler

CyberPilot ApS



CyberPilot.io Aarhus Full-time

Salary Competitive

Brænder du for kvalitet, automatisering og moderne udviklingsprocesser – og vil du være med til at forme, hvordan Continuous Delivery og QA sker i et AI-drevet SaaS-miljø?
Hos CyberPilot søger vi en QA Automation Engineer med flair for Fullstack Softwareudvikling, som kan tage ejerskab for vores test- og release-setup og samtidig bidrage til udviklingen af vores platform og produkter.

Det her er en rolle for dig, der elsker automatisering, kontinuerlige releases og høj kvalitet – og som samtidig nyder at skrive kode og bygge funktioner, når der er brug for det.

Om CyberPilot
CyberPilot hjælper organisationer med at skabe en stærkere sikkerhedskultur gennem awareness-træning og phishing-simuleringer. Vi er et dansk SaaS-selskab i vækst og arbejder målrettet på at bygge en moderne udviklingsorganisation, hvor AI-teknologier og automatisering er en naturlig del af hverdagen.

Vi udfordrer den klassiske SCRUM-model og arbejder i små, selvkørende produktteams, hvor softwareudviklere og product owners arbejder tæt sammen – med stor frihed og ansvar.

Din rolle
Som QA Automation Engineer får du det tekniske og strategiske ansvar for at udvikle og vedligeholde vores test- og QA-setup. Du vil:

  • Eje og videreudvikle vores test suite på tværs af systemer og produkter.
  • Automatisere kvaliteten – bygge og forbedre vores CI/CD pipelines, tests og release-flows.
  • Bidrage til produktudvikling – som en del af et mindre team bidrager du også som fullstack-udvikler, når der skal bygges eller forbedres funktionalitet.
  • Skabe grundlaget for Continuous Delivery – vi releaser allerede jævnligt, men din mission bliver at hjælpe os mod 10+ releases om dagen.
  • Drive vores testfilosofi – vi efterlever Classical (Detroit) testfilosofien, hvor vi mocker så lidt som muligt for at skabe mere komplette, realistiske tests. Du skal kende og tro på disse principper – og hjælpe os med at udbrede dem i hele koden.
  • Bringe QA-kulturen fremad – definere bedste praksis for test, kvalitet og release management i tæt samarbejde med produkt- og platform-teams.
  • Udnytte AI-værktøjer til at automatisere test, analysere logs og finde fejl hurtigere.

Vores tekniske miljø
Vi arbejder i et moderne TypeScript-baseret miljø, hvor hele vores stack – fra backend til frontend – er skrevet i ren TypeScript. På serversiden bruger vi NestJS som framework, mens React driver vores frontend og Postgres udgør fundamentet for datahåndtering.

Vores CI-setup kører på GitHub Actions, hvor alt fra build til test og dele af deployment er automatiseret, og kvaliteten sikres gennem en omfattende test suite hvor E2E delen er bygget i Playwright. Vi benytter Checkly til Synthetic monitoring af vores productionmilijø.

Vi tror på, at gode tests skal afspejle virkeligheden så tæt som muligt. Derfor følger vi Classical (Detroit) testfilosofien, hvor vi bevidst mocker så lidt som muligt for at skabe realistiske, robuste tests, der giver reel tillid til systemets stabilitet.

Din arbejdsdag
Du strukturerer selv din dag – om du arbejder hjemmefra eller på kontoret, 7–15, 9–17 eller noget midt imellem, er helt op til dig, dog skal du være bosat i nærheden af Aarhus.

Det vigtigste er resultaterne, og at du er tilgængelig, når teamet har brug for sparring.

Du vil indgå som en del af vores udvikler team på 10 udviklere hvor din primære rolle bliver at sikre, at automatisering, test og release-kvalitet bliver en integreret del af udviklingsprocessen.

Om dig
Du er en passioneret udvikler med et stærkt fokus på kvalitet, test og automatisering. Du trives med at tage ansvar, tænke på tværs og skabe stabile løsninger, der kan skaleres.

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med QA Engineering og automatiserede tests i et professionelt software team (fx Playwright, Cypress eller lignende).
  • Erfaring med fullstack-udvikling – gerne i vores stack (NestJS, React, Postgres).
  • Forståelse for CI/CD pipelines og release-flows (fx GitHub Actions).
  • Kendskab til testfilosofier som Classical (Detroit) og London – og en klar holdning til, hvorfor Detroit-tilgangen skaber de mest solide og vedligeholdbare tests.
  • Interesse for AI-værktøjer i softwareudvikling (testgenerering, debugging, analyse).
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab – du bliver “go-to” for QA i vores team.
  • En nysgerrig og analytisk tilgang til at forbedre kvalitet og processer.

Det er et plus, hvis du har erfaring med performance-test, sikkerhedstest og cloud miljøer.

Vi tilbyder

  • Stor frihed i arbejdstid og -sted.
  • Mulighed for at forme QA-strategien i et moderne SaaS-setup.
  • Indflydelse på, hvordan vi når ægte Continuous Delivery.
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger i et ambitiøst og nysgerrigt miljø.
  • En hverdag, hvor AI og automatisering er naturlige værktøjer – ikke buzzwords.

Interviews afholdes løbende, og annoncen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Vi glæder os til at høre fra dig.

For more information or questions please contact us at [email protected] or phone number 23905157

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos CyberPilot ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
NewTech & AI
Fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


CyberPilot ApS

Hovedkontor: Mejlgade 39, 1., 8000 Aarhus C

CyberPilot er et dansk IT-sikkerhedsfirma. Vi arbejder med alle typer virksomheder og organisationer, små som store, der ønsker at opnå effektiv IT-sikkerhed. Vi fokuserer på, at IT-sikkerhed skal være en proces, hvor mennesker og adfærd betyder lige så meget som teknologi (hardware og software).


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2916382//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.