Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingschef med sundhedsfaglig baggrund til PenSam

KAR+CO



– styrk rådgivning og udvikling af sundhedstilbud til mere end 500.000 medlemmer

Vil du bruge din sundhedsfaglige indsigt og ledererfaring til at skabe værdi og gode medlemsoplevelser for PenSams pensionsmedlemmer? Er du samtidig nysgerrig på, hvordan virksomheden kan udvikle sin sundhedsordning og optimere sundhedsløsningerne – og har du blik for både mennesker og processer? Så er det måske dig, der skal være den nye afdelingschef i Sundhed og Kritisk Sygdom.

Om jobbet
Stillingen er nyoprettet, og du kommer du til at stå i spidsen for et stærkt team på otte kolleger i Sundhed og Kritisk Sygdom, som gør sig umage for at vejlede og guide PenSams medlemmer på en omsorgsfuld og empatisk måde. Sammen skaber I overblik og tryghed i dialogen med medlemmerne ved at møde dem i deres udgangspunkt. Du bliver leder af et team med høj faglighed, hvis indsats har stor betydning for medlemmernes oplevelse og tilfredshed.

Som afdelingschef for Sundhed og Kritisk Sygdom bliver du ansvarlig for både drift og udvikling af området. Det gælder bl.a.:

  • Rådgivning og vejledning om mulighederne i sundhedsordningen og det digitale univers
  • Hjælp til at finde den rette behandling – ofte i samarbejde med offentlige tilbud, foreninger mv.
  • Håndtering af anmeldelser på sundhedsordningen
  • Sagsbehandling af skadeanmeldelser på Kritisk Sygdom

Du indgår desuden i et tæt, tværgående samarbejde, hvor du bidrager til udvikling og løbende forbedring af sundhedstilbuddet – baseret på data, medlemsindsigter og markedstrends.

Du får en central rolle i kontinuerligt at omsætte viden til konkrete forbedringer, sikre ensartet rådgivning og forankre nye initiativer i praksis.

Din baggrund
Du er en erfaren leder med empati, stærke sociale kompetencer og evnen til at skabe følgeskab. Du trives i et miljø, hvor både mennesker og data er i centrum, og du er vant til at lede teams med forskellige fagligheder og personligheder.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant (gerne sundhedsfaglig) uddannelsesmæssig baggrund
  • har solid erfaring med ledelse af både drift og udvikling på det sundhedsfaglige område – forventeligt fra pensions-/forsikringssektoren eller med administration af sundhedstilbud.
  • arbejder med et kommercielt og medlemsorienteret mindset, der sikrer høj kvalitet, effektivitet og fokus på at skabe merværdi for medlemmerne
  • er en holdspiller, der bidrager aktivt til, at PenSam når sine ambitioner – både i eget team og i det samlede medlemsområde

Du tilbydes
Du bliver en del af Medlemsområdet, der udover Sundhed & Kritisk Sygdom består af afdelingerne Rådgivningscenter, Udvikling & Kommunikation og Support. Virksomheden værdsætter et godt tværgående samarbejde, højt engagement og gode processer og har fokus på at udvikle både mennesker og forretning.

Du får:

  • En meningsfuld rolle med stor indflydelse på udviklingen af PenSams sundhedsområde
  • Mulighed for at præge strategiske beslutninger og skabe konkrete forbedringer for medlemmerne
  • Et miljø med høj faglighed, fleksibilitet og fokus på trivsel

Yderligere information
Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorpartner Susanne Gamrath, KAR+CO på telefon +45 22 14 63 00.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Henvendelser behandles fortroligt og i takt med, at de modtages. Upload din ansøgning og dit CV til KAR+CO ved at benytte knappen "Søg stilling".

Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgnngsknappen bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.

Afdeling: Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum

Lokation: Jørgen Knudsens Vej 2, Farum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KAR+CO



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KAR+CO

Hovedkontor: Borupvang 3, 2750 Ballerup

Vi baserer vores rådgivning på et partnerskab med vores kunder med udgangspunkt i deres unikke DNA, deres forretningsmæssige ambitioner og ledernes mindset. Vi kombinerer vores individuelle spidskompetencer med mange års erfaring, der dækker stort set alle aspekter af lederrekruttering samt ledelses- og organisationsudvikling.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2916660//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.