Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder til Dagtilbuddene i Tommerup-området

Assens Kommune



Pædagogisk leder til Dagtilbuddene i Tommerup-området

Kan du gå forrest, inspirere, udvikle og lede pædagogisk personale i faglig udvikling? Står børns udvikling, trivsel, læring og dannelse højt på din dagsorden? Ser du forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere? Er anerkendelse og stærke relationelle kompetencer fundamentet for din praksis? Så har vi et spændende og givende job til dig!

Vores pædagogiske leder går på efterløn, og vi søger derfor en ny pædagogisk leder med mulig stedfortræderfunktion, som skal vise vejen og være rammesættende for det daglige pædagogiske arbejde pr. 1. marts 2026.

Hvem er vi

Dagtilbuddene i Tommerup-området består af tre enheder (0-6 år) under samme ledelse: Dagplejen, Børnehuset Himmelrummet og Børnehuset Overmarksgården. Tilsammen er vi ca. 55 ansatte.

Vores pædagogiske arbejde bygger på relationel pædagogik, vores profil og de styrkede læreplaner – med fokus på anerkendelse, nærvær og omsorg. Vi står på et solidt relationelt fundament og vægter samarbejdet højt.

Vi har en pædagogisk vejleder ansat, som i tæt samarbejde med personale og forældre understøtter børns trivsel og udvikling, både i det forebyggende arbejder og i etablerede samarbejder med eksterne samarbejdspartnere.

Vi har en aktiv forældrekreds og en engageret bestyrelse, som har været med til at udvikle et fælles værdisæt. Næste skridt er implementeringen – en proces, du bliver en stor del af.

Stillingen er i Overmarksgården, som rummer både vuggestue og børnehave.

Her er udeliv og udepædagogik det bærende element, og vores skønne udeområde understøtter den pædagogiske praksis. Du skal kunne se dig selv som aktiv medspiller i profilen og udvise forståelse for, hvorledes profilen kan supplere pædagogikken.

Der er plads til 105 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn, og vi er ca. 30 pædagogiske medarbejdere. Vi arbejder i mindre teams, som understøtter både små og store fællesskaber.

Om jobbet

Som pædagogisk leder veksler dit job imellem faglig ledelse, drift og personaleledelse, samt lettere administrative opgaver. Størstedelen af din arbejdstid foregår med fødderne direkte i den pædagogiske praksis, hvor du udøver faglig ledelse i og af pædagogisk praksis og understøtter medarbejderne i deres pædagogiske udvikling.

Du refererer til områdelederen og bliver en del af et ledelsesteam, som sætter retning og arbejder med udvikling og sammenhængskraft på tværs af matrikler.

Du vil være med til at videreudvikle Overmarksgårdens profil og den pædagogiske praksis i hele området.

Jobbet indebærer også mødeledelse og facilitering af personalemøder, forældremøder, samtaler og samarbejde med tværfaglige partnere.

Du skal loyalt sikre fælles mål og indsatser i tråd med Assens Kommunes strategier og politikker.

Du bliver en vigtig del af implementeringen af kommunens fælles ICDP-certificering i praksis og deltager i kommunens netværk for pædagogiske ledere, med mulighed for kompetenceudvikling over tid.

Vi sørger for, at du får en solid onboarding, både lokalt og i kommunen.

Hvem er du

Du er uddannet pædagog, fagligt velfunderet – gerne med erfaring fra 0-6 års området – og har muligvis ledererfaring.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har faglig stolthed og et hjerte, der banker for relationer, faglighed og pædagogik
  • Både kan begejstre og begejstres, er engageret og samarbejder loyalt
  • Er tydelig karavanefører og vejleder, der kan skabe samhørighed omkring den pædagogiske praksis
  • Kan organisere og bevare overblikket både for dig selv og for andre – også i pressede situationer
  • Formår at sætte medarbejdernes kompetencer i spil og kan understøtte både den enkelte og teamets sammenhold
  • Sætter dig selv i spil i den pædagogiske praksis og giver sparring og feedback til medarbejderne
  • Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og leder med anerkendelse, tillid og tydelighed
  • Er lyttende og nysgerrig, og bidrager med perspektiver til en åben og reflekterende praksis
  • Er synlig blandt medarbejdere, børn og forældre i hverdagen
  • Har en værdibaseret ledelsesstil, og du trives med at sige VI og ikke JEG.

Vil du vide mere
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at tage kontakt og komme forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.

Du kan kontakte områdeleder Lisbeth Wehner Rasmussen på tlf. 24 61 84 14 eller mail [email protected].

Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, kan du også følge os på #vierassenskommune på de sociale medier.

Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 3 og anden samtalerunde i uge 4.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Afdeling: Skovstrupvej 32 5690 Tommerup

Lokation: Tommerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Hovedkontor: Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2918051//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.