Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til opholdsstedet Fuglemosevej

Opholdssteder.dk ApS



Hos Fuglen har vi bygget en rede, et sted med struktur og fællesskab.
Her hjælper vi unge med at finde retning, styrke og mod til selv at folde vingerne ud.
Vi søger en pædagog, der vil være med til at holde reden varm.

Om Fuglemosevej
Vi holder til bag de røde mursten i Kjellerup, hvor der er plads til syv unge i alderen 12–18 år, med mulighed for efterværn op til 23 år.

Vores målgruppe er unge, der har oplevet omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser, selvskadende adfærd, stofmisbrug eller andre psykosociale udfordringer.

Vi arbejder med udgangspunkt i Servicelovens §43, §101 og §114, og vores hverdag er præget af fast struktur, forudsigelighed og nærvær.

Vi arbejder med anerkendende og evidensbaserede tilgange som: KAT-kassen / Kognitiv Affektiv Træning, Kognitiv terapi, Motiverende samtale (MI), Social færdighedstræning og Hash Afvænnings Program (HAP).

Vores mål er at skabe stabile bevægelser i retning af trivsel, ansvar og selvstændighed.

Du kan læse mere om os via vores hjemmeside: https://fuglemosevej.dk/

Dit arbejde
Som pædagog hos Fuglen bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Skabe trygge og stabile rammer gennem struktur og relationer
  • Være kontaktperson for én eller flere unge
  • Arbejde målrettet med udviklingsplaner og motiverende samtaler
  • Samarbejde tæt med familie, netværk, skole og myndigheder
  • Bidrage til dokumentation og faglig sparring
  • Deltage i døgn-, weekend- og nattevagter

Vi lægger vægt på, at du

  • Har en pædagoguddannelse
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med udsatte unge
  • Er fagligt velfunderet og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • Er robust, struktureret og tydelig i din rammesætning
  • Kan samarbejde tæt med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • Har kørekort

Vi tilbyder

  • En hverdag, hvor du gør en konkret forskel for udsatte unge
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og erfarne kolleger
  • Intern supervision og efteruddannelse
  • En arbejdsplads med tydelige værdier: omsorg, anerkendelse, fællesskab, ansvarlighed og trivsel

Ansøgning
Send din ansøgning (maks. én A4-side) samt CV til [email protected].
Skriv “Fuglen” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte vores HR-ansvarlige, Ani Storm, på [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Opholdssteder.dk ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Opholdssteder.dk ApS

Hovedkontor: Funder Bygade 20, 8600 Silkeborg

Opholdssteder.dk er de samlede stabsfunktioner for en række specialiserede anbringelsessteder. Vi bidrager med stabsfunktioner bestående af, Psykologer, visitationsteam, Supervisor, kvalitetssikringsteam, Socialrådgiver, HR-konsulent, sygeplejerske, dataansvarlig, Ungdomssanktionskoordinator, administrationspersonale og bogholdere.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2920550//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.