Få opslag som dette inden alle andre

Kollega til bygningsundersøgelser

Bang og Beenfeldt A/S



Du har erfaring med bygnings- og miljøundersøgelser og har din vante gang på byggepladsen. Du har måske en baggrund som konstruktør eller udførende på byggepladsen. Og du trives i en moderne virksomhed med en uformel kultur, hvor din hverdag både foregår inde på kontoret og ude på byggepladserne. Lyder det som dig? Så læs med her:
Vi søger en kollega til vores team, der går under navnet ”Miljø, Bæredygtighed og Sikkerhed,” som består af dygtige kolleger og fagspecialister. Vi er rådgivende ingeniører, og vi arbejder med komplekse renoverings- og transformationsprojekter, hvor respekt for bygningernes historie og fokus på fremtidens rådgivning går hånd i hånd. Vi har fuldt fokus på vores arbejde med miljø, og her bliver du en vigtig del af ligningen.

Som vores nye kollega spiller du en vigtig rolle på den indledende del af vores renoveringsprojekter, hvor vi har brug for at skabe overblik over miljøfremmede stoffer i den eksisterende bygning. Det danner et vigtigt vidensgrundlag for, hvordan resten af projektet kommer til at udfolde sig. Du ved, hvad der er værd at vide om miljøforhold, så du er med til at sikre at lovgivningen overholdes på projekterne.Din hverdag vil i høj grad foregå i en vekselvirkning mellem byggeplads og vores kontor på Christianshavn.

Om stillingen
Med titlen "miljørådgiver" får du en nøglerolle i arbejdet med miljøforhold i vores renoveringsprojekter. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi samarbejder tæt og deler viden på tværs af fagligheder. I teamet er vi i dag 8-9 personer og består af blandt andre arbejdsmiljøkoordinatorer og bæredygtighedseksperter.

Dine arbejdsopgaver i hverdagen:

  • Prøvetagninger, miljøscreeninger og miljøundersøgelser i forbindelse med transformations- og renoveringsprojekter
  • Ressourcekortlægning og rådgivning til kunder om genbrug og genanvendelse
  • Rådgivning i forbindelse med miljøsanering ved renoveringsprojekter
  • Tilsyn og kontrol på vores projekter
  • Kvalitetssikring og granskning af projekter

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har praktisk erfaring med miljøområdet for eksempel fra byggeplads
  • Har en relevant uddannelse inden for miljø eller byggeteknik, for eksempel som konstruktør
  • Gerne praktisk erfaring med miljøundersøgelser og miljøsanering
  • Er opdateret på gældende regler, normer og vejledninger på miljøområdet
  • Er god til at bevare overblikket, også når du har at gøre med flere projekter og byggepladser samtidigt

Du får:
Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du får stor indflydelse, ansvar og mulighed for at præge udviklingen af vores arbejde med miljø. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger, der værdsætter samarbejde, sparring og høj kvalitet i opgaveløsningen.

Hos os får du:

  • Mulighed for at sætte dit aftryk på en rolle i udvikling
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor
  • Frihed under ansvar, fleksibilitet i hverdagen hvor du veksler mellem kontor og byggeplads
  • Gode ansættelsesvilkår og moderne kontorfaciliteter på havnefronten på Christianshavn

Om os
Bang & Beenfeldt er en moderne rådgivningsvirksomhed med stærke rødder i byggeriets traditioner. Hos os bliver du en del af en kultur, hvor samarbejde, frihed under ansvar og engagement driver vores projekter fremad.

Vi holder til i de historiske ”sukkerfabrikker” på Christianshavns havnefront, hvor vi har skabt et inspirerende miljø med moderne faciliteter, herunder træningscenter, lækker kantine og topmoderne arbejdspladser. I dag er vi 75 kolleger, som både tæller konstruktører, ingeniører og administration, der samarbejder tværfagligt.

Renovering med respekt
I Bang & Beenfeldt gør vi en dyd ud af at have respekten med, når vi renoverer. Det gælder både respekten for hinanden fagligheder, vores samarbejdspartnere på byggepladsen, for bygherre og dem der bor i omkring de ejendomme, vi renoverer. Se mere om vores tilgang til renovering her

Det siger teamlederen...
Alex Krøldrup er din kommende teamleder og står klar til at tage imod dig:

- Som vores nye kollega i teamet bliver du en del af en både travl og sjov hverdag. Du er med til at understøtte alle de andre kolleger i huset ved at tilvejebringe vigtig viden til både projektledere og vores bygherrer. Som kollega er du selvskrevet til at deltage i vores årlige studietur, hvis du har lyst. Vi har også en personaleklub med planlagte arrangementer, du kan deltage i, hvis du har lyst. Generelt har vi en god stemning i hverdagen og en uformel kultur, siger Alex, der er chef for "Miljø, bæredygtighed og sikkerhed".

Er du klar til at blive en del af teamet?
Send din ansøgning og CV på knappen nedenfor.
Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig.

I Bang & Beenfeldt værdsætter vi mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset fx køn, alder, etnicitet og religion.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Alex Krøldrup
Tlf.: 44123240

Ansøgningsfrist:
7. december 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bang og Beenfeldt A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bang og Beenfeldt A/S

Hovedkontor: Langebrogade 3H, 3. sal, 1411 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2922689//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.