Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en Aktivitets- og Trivselsmedarbejder med primær forankring på Campus Hobro

HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser



– vil du skabe trivsel, sammenhæng, fremdrift og fællesskab i én og samme stilling?

Til Campus Hobro søger vi en energisk kollega, der er den naturlige tovholder, som brænder for at føre idéer og aktiviteter ud i livet og samtidig har hjertet med og lysten til at stå og gå helt i front, når det handler om aktiviteter, der styrker fællesskab, elevengagement og -trivsel, der gør en forskel for læringsmiljøet.

Unges trivsel er nemlig høj prioriteret hos os – og selvom vi gør det godt, så vil vi være endnu bedre. Derfor søger vi lige præcis dig, der selvstændigt kan gribe gode nye ideer, strukturere og være med til at udleve dem i vores dagligdag. Nogle gange sker det via vores udviklingsprojekter, hvor du får en rolle i at drive projekter og bidrage med at gennemføre og forankre indsatserne.

Din hverdag foregår primært på Campus Hobro, der er en samling af uddannelsesinstitutioner fordelt på to matrikler. Vi er selvstændige enheder, der arbejder for et fællesskab, hvor alle vores elever/studerende trives og hvor aktiviteter blomstrer på tværs, hvor og når det giver mening. Du bliver således en central figur i både HEG’s og hele Campus Hobros sociale liv og vil arbejde tæt sammen med både elever, lærere og ledelse.

Som Aktivitets- og trivselsmedarbejder skal du:

  • Indgå i tværfaglige samarbejder på HEG og på tværs af Campus. Herunder bidrage til at udvikle og udføre skolens trivselsindsatser med fx vores vejlederteam og undervisere – så det føles som én sammenhængende indsats.
  • Motiveres af at tage initiativ og selv finde vejen, frem for at vente på, at andre viser den. Du trives med at forme dine opgaver, tage ansvar og skabe retning i dit arbejde – og være den der får andre med.
  • Have lyst til og være tryg ved at skabe struktur og rammer, også når alt ikke er givet på forhånd, men du i høj grad er den der træder nye stier og bygger nye broer i opgaver og samarbejder.
  • Planlægge og facilitere sociale og kulturelle arrangementer og aktiviteter fx gennem workshops, samtaler eller events for grupper af både elever/studerende og på kollegaer, som alt sammen bidrager til trivselsindsatsen og et godt læringsmiljø.
  • Medvirke til at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne.
  • Være med til at udvikle og gennemføre projekter, der fremmer ungemiljøet på HEG og hele Campus Hobro – og kunne være vedholdende, når ”plejer” synes at være vokset fast i dagligdagen.

Det praktiske:

  • Primær arbejdsplads: Kirketoften 7, 9500 Hobro.
  • Du skal have gyldigt kørekort, da der kan forekomme kørsel til HEGs øvrige lokationer samt samarbejdspartnere i og uden for regionen.

Vi leder efter dig, der:

  • Får tingene til at ske – den naturlige tovholder, som samler trådene og skaber fremdrift.
  • Motiveres af at arbejde selvstændigt, proaktivt og med blik for både store linjer og små detaljer.
  • Har erfaring med at planlægge og gennemføre aktiviteter og skabe trivsel på en uddannelsesinstitution eller lignende.
  • Har lyst og evne til at skabe kontakt og fællesskab med både unge mennesker og studerende og har forståelse for, hvordan samarbejdet fungerer i og på tværs af større organisationer.
  • Trives i en alsidig rolle, hvor både struktur og menneskelige relationer er vigtige og måske endnu ukendte, men skal skabes af dig.
  • Gerne har kendskab til uddannelsesverdenen – og brænder for unge og dannelse.

Derfor vælge os – et sted med mening og muligheder
Hos os får du mere end bare et job:

  • Meningsfuldt arbejde: Du er med til at forme fremtidens ungdomsuddannelser og skabe værdi for både elever og samfund – i tråd med regeringens reformspor.
  • Helt unikt fællesskab: Vi vægter trivsel og samarbejde højt og tror på, at gode relationer er nøglen til både arbejdsglæde og udvikling.
  • Udsyn og inspiration: Få ny faglig energi gennem internationale kurser og forløb – vi prioriterer kompetenceudvikling og globalt perspektiv.
  • Indflydelse og retning: Du får plads til at sætte dit præg, tage ansvar og drive aktiviteter med både fagligt og menneskeligt formål.
  • Mod til forandring: Vi arbejder visionært og innovativt – og du bliver en vigtig del af et helt unikt uddannelsesfællesskab i udvikling.

Lyder det som dig?
Så send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvordan du vil være med til at binde trivselsindsats og projektarbejde sammen.

Ansøgningsfrist: 7.12.2025

Samtaler: forventes afholdt den 16. og 17. december 2025
Tiltrædelse: Pr. 1.2.2026 eller hurtigst muligt
Spørgsmål? Kontakt Udviklingschef Karina Torp Møller på tlf. 96981060 eller Campus- og Uddannelseschef Jette Fabian på tlf. 96981020.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 7. december 2025

Afdeling: Østre Boulevard 10 9600 Aars

Lokation: HEG - Hobro og Aars

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Hovedkontor: Østre Boulevard 10, 9600 Aars

HEG er dit springbræt til det arbejdsliv, som du drømmer om. Hvad enten det er videregående uddannelser eller direkte ud på arbejdsmarkedet, så har vi uddannelserne, som matcher dine ønsker og drømme. Du kan tage en erhvervsuddannelse, en hhx, en htx, en eux eller efter- og videreuddannelser hos os i Aars og Hobro.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2924532//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.