Få opslag som dette inden alle andre

Radiologisk Afdeling søger en overlæge

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Radiologisk Afdeling tilbyder en overlægestilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling;

  • Hvor patienten er i fokus
  • Hvor den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt
  • Hvor tværfaglighed har særligt fokus
  • Hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt
  • Hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence
  • Hvor kulturen er præget af tillid og respekt.

Du vil have ansvar for det radiologiske område og udviklingen af dette. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med Røntgenafdelingens øvrige ansatte, samt lægerne på både Medicinsk og Kirurgisk Område. Arbejdsområdet er meget bredt, spændende og udfordrende – med sygdomme som sjældent ses andre steder.

Du vil referere til lederen af Diagnostisk og Terapeutisk Enhed.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt fast, men lad det ikke afskrække, hvis du tænker at søge et vikariat.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende afdeling med engagerede medarbejdere
  • En afvekslende hverdag i et multikulturelt miljø, hvor du kan præge udviklingen
  • Tilkaldevagt fra hjemmet
  • Tværfagligt samarbejde med hele Grønland (15 kystsygehuse)
  • Medlemskab af en aktiv personaleafdeling

Vi søger dig, der:

  • Er speciallæge i radiologi med en solid faglig og bred baggrund
  • Tager aktiv del i ansvaret for optimal drift og kvalitet under hensyntagen til økonomiske ressourcer og personaleudnyttelse
  • Er visionær og har lyst til at engagere dig og være med til at skabe udvikling
  • Har mod på udfordringer og er klar på at arbejde i et sundhedsvæsen, hvor tingene gøres anderledes

Om os:

  • Dronning Ingrids Hospital har landsdækkende funktion og modtager såvel akutte som elektive patienter fra hele Grønland.
  • Sygehuset har 190 senge fordelt på de fire områder inklusiv 85 senge på patienthotellet til patienter fra kysten.
  • Røntgen afdelingen i Nuuk er Grønlands hovedrøntgenafdeling og vi foretager konventionelle røntgenundersøgelser, UL, CT, MR, gennemlysning, mammografi samt diagnostiske og terapeutiske indgreb
  • Hele røntgenområdet er fuldt digitaliseret og alle røntgenbilleder taget på kysten transmitteres automatisk til røntgen afdelingen i Nuuk og alle klinikere i hele Grønland kan via Sectra se røntgenbilleder/beskrivelser på deres computer, ligesom der er direkte link til Region Hovedstaden og her specielt Rigshospitalet
  • MR og CT coronar beskrives af Rigshospitalet, ligesom vi har mammografi teams fra DK, til af udføre disse ca. hver 6 uge. Vi har hver dag drop-in tider for patienter fra sundhedscentret
  • Vi modtager dagligt akutte patienter fra skadestuen og vi undersøger traumer fra hele Grønland. Vi har ligeledes samarbejde med TMC for beskrivelser af røntgenundersøgelser.
  • Afdelingen foretager ca. 17.000 undersøgelser om året, heraf ca. 3.500 CT-skanninger, 1200 MR skanninger og ca. 2.000 UL-undersøgelser

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. februar 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 10. januar 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Leder af Diagnostisk og Terapeutisk Enhed Cosmus Pyndt på tlf. (+299) 34 49 26 eller på e-mail: [email protected]

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2925125//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.