Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Lead, CRM og Data i Marketing

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Vil du arbejde med data, automatisering og tekniske løsninger – og samtidig lære en masse?

Vi søger en studentermedhjælper til vores team i Marketing, der kan hjælpe med at udvikle, vedligeholde og overvåge vores automatiserede lead- og kundeflows.

Hvad indebærer jobbet?
Vi arbejder med kanaler som e-mail, SMS og telefon, og din indsats vil hjælpe os med at sikre, at vores data og flows fungerer optimalt og skaber værdi for både kunder og forretning.

Du kommer til at arbejde med at analysere store mængder data og omsætte det til konkrete indsigter og rapporter, som kan bruges til at evaluere og forbedre vores aktiviteter. Samtidig vil du bidrage til at holde styr på den nødvendige dokumentation og være en vigtig støtte i teamets arbejde med tekniske løsninger og kundeindsigter.

Dine vigtigste opgaver
Du kommer til at:

  • Udarbejde analyser og rapporter, der skaber overblik og kan bruges som beslutningsgrundlag.
  • Udvikle og vedligeholde automatiserede flows i vores CRM- og marketingautomationssystemer.
  • Teste og kvalitetssikre kampagner og tekniske processer, så vi sikrer en høj standard.
  • Bidrage til at vedligeholde og udvikle data til kundesegmentering, logs og rapportering.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse – måske på CBS, ITU eller lignende – og har en interesse for både data og tekniske løsninger. Du behøver ikke have erfaring med alting på forhånd, men du skal have lyst til at lære og mod på at arbejde i krydsfeltet mellem marketing og IT.

Vi leder efter dig, som:

  • Har erfaring med Excel og er skarp til at arbejde med data og analyse.
  • Har en struktureret og analytisk tilgang og kan finde mønstre i komplekse datasæt.
  • Er løsningsorienteret og kan tage ansvar for dine opgaver.

Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med:

  • Salesforce (fx Marketing Cloud) eller andre CRM- og Marketing Automation-systemer.
  • SQL, Databricks, SAS, Python, R, JavaScript eller HTML.
  • Power BI eller lignende værktøjer til datavisualisering.

Kort sagt leder vi efter en nysgerrig og teknisk orienteret studentermedhjælper, der trives med at arbejde med data og systemer og er klar på at lære nyt.

Det, vi tilbyder
Du bliver en del af et team på 13 kollegaer, der hver dag arbejder med data, automatisering og kundeoplevelser. Vi sidder i Brands og Marketing, hvor vi er mere end 50 medarbejdere, der arbejder sammen på kryds og tværs. Din hverdag bliver på vores hovedkontor på Midtermolen i København – med udsigt til vandet og i gåafstand fra Østerport station.

Hos os får du:

  • Et studiejob, hvor du kan lære en masse og få værdifuld erfaring.
  • Opgaver, der både udfordrer dig og giver dig mulighed for at bidrage fra dag ét.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi både har plads til faglig sparring og sociale arrangementer.

Sådan søger du jobbet
Hvis du skal være vores nye kollega, så skynd dig at sende os dit CV og ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Kryger Rindorf på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Commercial

Lokationer København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Hovedkontor: Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2925828//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.