Zoologisk Have København søger Ejendoms- og Driftschef
Zoologisk Have - København ZOO
Zoologisk Have
Zoologisk Have København søger Ejendoms- og Driftschef
Spændende stilling i ZOO København
Vil du stå i spidsen for ejendomsdrift og anlægsprojekter i en af Danmarks mest ikoniske kulturinstitutioner? ZOO København søger en erfaren og engageret Ejendoms- og Driftschef, der kan tage det samlede ansvar for vores bygninger, tekniske installationer, dyreanlæg og grønne arealer herunder service og rengøring - og samtidig motivere og lede et stærkt team på tværs af faggrupper.
Vi er midt i implementeringen af ZOOs nye strategi og står foran flere spændende projekter – bl.a. etableringen af vores kommende Biodiversitetscenter, hvilket du som ejendoms- og driftschef vil være en del af.
Du får en rolle, hvor du får mulighed for at præge både processer, prioriteringer og samarbejder i en kompleks og unik organisation.
Om rollen
Som Ejendoms- og Driftschef bliver du ansvarlig for:
- Drift, vedligehold og medvirkende til den fortsatte udvikling af hele ZOOs fysiske rammer
- Budget- og ledelsesansvar for fem afdelinger og ca. 35 medarbejdere
- Samlende - du forstår at samle folk og arbejde tværorganisatorisk med hele haven og eksterne samarbejdspartnere
- Projektering, planlægning og gennemførelse af anlægs- og renoveringsopgaver
- Teknisk drift – fra vandrensning og ventilation til grønne områder, dyreanlæg til stadepladser og restauranter.
- At varetage alle service og rengøringsopgaver rundt om i haven
- Arbejds- og miljøsikkerhed, beredskab samt samarbejde med eksterne partnere
Kort sagt: Du samler trådene, holder overblikket og sikrer, at både drift, projekter og mennesker fungerer i samspil – hver dag, hele året.
Vi leder efter dig, der
- Har +7 års dokumenteret ledererfaring fra en kompleks ejendoms- og driftsorganisation, hvor synlig ledelse, nærvær og stærkt tværorganisatorisk samarbejde er nøgleord.
- Mere end 10 års solid erfaring som ingeniør, bygningskonstruktør eller teknisk leder – med stærke kompetencer inden for projektledelse og projektering
- People Manager - du har ansvaret og uddelegerer med tillid til at folk kan
- God kommunikator - du har overblikket, informerer og følger op
- Skaber resultater gennem en operationel og taktisk tilgang via den strategiske retning.
- Trives med højt tempo, mange interessenter og stor variation i opgaverne
- Finder det naturligt at fordele og prioritere dagligt
- Er positiv, løsningsorienteret og bidrager til et stærkt fællesskab – med et glimt i øjet
Vi tlbyder
Et meningsfuldt og afvekslende job i et levende miljø – hvor natur, teknik og kultur mødes. Du bliver en del af en organisation i forandring med høj faglighed, stærke værdier og engagerede kolleger.
Hos os får du en mulighed for at være ansvarlig for en unik ejendomsportefølje, der rummer alt fra fredede bygninger og moderne dyreanlæg til tekniske installationer og grønne arealer midt på Frederiksberg.
Her er der både historie og kompleksitet – og du får mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan en moderne zoologisk have drives, ledes og hvordan haven fremstår.
ZOO står over for en række spændende udviklingsprojekter, herunder etableringen af nye anlæg som vores nye Biodiversitetscenter og et stærkt fokus på bæredygtig drift.
Er du klar til at tage ansvar for ejendomsdriften og anlægsprojekter for en af Danmarks mest kendte have – og være med til at forme fremtidens ZOO?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte LÖFT Consulting – Jacob Gylling Mahler, som varetager denne rekruttering på tlf. +45 61 707 726
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
