Specialist i hydrauliske modeller
VandCenter Syd A/S
Dit job
Som hydraulisk specialist i VandCenter Syd skaber og vedligeholder du dynamiske modeller for afløbssystemer, som virksomheden kan planlægge ud fra.
Dit arbejde giver vigtige input til at vurdere, hvordan kloaksystemet skal udvikles for at kunne klare såvel monsterregn og tørkeperioder som spildevand fra en voksende befolkning – både nu og med det lange fremtidslys på.
Du bliver en del af vores hydraulikerteam på tre personer, der alle er specialister i hydrauliske beregninger. Nørdefaktoren er lige så høj som humøret, og du får gode muligheder for faglig sparring. I arbejder tæt sammen med kolleger i planlægnings- og driftsafdelingerne såvel som med eksterne samarbejdspartnere.
Om dig
Du har kendskab til vandhåndtering og hydraulik, fx fra en uddannelse inden for miljøteknik, hydraulik eller ingeniørvidenskab. Vigtigst af alt har du en stærk faglig interesse for disse emner og nysgerrighed efter at lære mere.
Det er et plus, hvis du kender til værktøjer som MIKE Urban, MIKE+ og QGIS, som vi bruger til at udvikle og kalibrere hydrauliske modeller. Og så skal du helt lavpraktisk have kørekort til personbil.
Som person er du løsningsorienteret, fuld af gåpåmod og en god kommunikatør, der skaber en positiv stemning omkring dig.
Vi tror på, at mangfoldighed gør os klogere og arbejdsdagen sjovere. Derfor glæder vi os til at høre fra lige præcis det menneske, du er – uanset om du er vandhund, landkrabbe eller noget helt tredje.
Hvad får du hos os?
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job på en arbejdsplads, hvor vi sætter fagligheden højt i frie og rummelige rammer. Jobbet er på 37 timer med flextid og mulighed for delvist hjemmearbejde. Du ansættes på KL-overenskomst.
Vi udforsker nye veje, og vi kan lide at blive klogere. Derfor får du også gode muligheder for at efteruddanne dig. Derudover er vi en arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og krydrer arbejdsdagen med bl.a. sociale arrangementer, motion og en velsmagende kantineordning.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, kan du kontakte GIS-chef Tomas Møller Christensen (42 73 06 30 /[email protected]) eller projektchef Annette Brink-Kjær (29 69 24 05 / [email protected]).
Brug linket ”Søg jobbet” herunder og fortæl, hvorfor du skal være vores nye kollega.
Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet det helt rigtige match.
Om os
VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Hos os bliver du del af et fællesskab, der arbejder for at sikre det livsvigtige vand både hjemme og i naturen, i Danmark og i udlandet – og gøre det på en måde, der holder vand langt ud i fremtiden.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
