Økonomikonsulenter til Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Er du stærk i økonomistyring og har du lyst til at arbejde med budget, regnskab, projektøkonomi og sagsfremstillinger? Så er du måske én af de to nye økonomikonsulenter, vi søger til i Teknik & Miljøs Økonomiafdeling.
Vi søger to engagerede økonomikonsulenter, der vil være med til at styrke den økonomiske understøttelse af Teknik & Miljøs fagområder. Du bliver en del af fagligt fællesskab med 8 dygtige kolleger, hvor vi sammen understøtter forvaltningens afdelinger med økonomistyring.
Dine arbejdsopgaver
Du får en central rolle i Teknik & Miljøs økonomistyring, hvor du kommer til at bidrage og udføre opgaver indenfor:
- Budgetlægning og budgetopfølgning.
- Regnskabsaflæggelse og controlling.
- Projektøkonomi – fx EU-projekter, grøn omstilling og byfornyelse.
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af økonomiske input til administrative og politiske beslutningsoplæg.
- Optimering af arbejdsgange og brug af data og digitale løsninger.
Vi tilpasser opgaverne efter dine kompetencer og interesser, og du vil indgå i tæt samarbejde med både kolleger og fagområder.
Om dig
Vi forestiller os, at du…
- Har en relevant økonomisk eller administrativ uddannelse.
- Har erfaring med – eller lyst til at lære – kommunal økonomistyring.
- Er stærk i Excel og gerne kender til økonomisystemet OPUS.
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ og ikke er bange for at stille spørgsmål eller udfordre det du ser.
- Er en holdspiller med gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder dig
Hos os bliver du en del af kontorgruppen TM-Økonomi. Vi har en bred samarbejdsflade – fra direktør til medarbejdere – og arbejder målrettet med at udvikle og understøtte økonomistyringen i Teknik & Miljø.
Vi tror på, at arbejdsglæde og faglighed går hånd i hånd – og vi gør os umage for at skabe en arbejdsplads, hvor du både kan udvikle dig og være dig selv.
Du får kolleger, der hjælper hinanden og har det sjovt – også når vi har travlt. Vi lægger vægt på tillid, åbenhed og god kommunikation, og vi arbejder målrettet med at styrke både samarbejdet og den faglige kvalitet.
Hos os får du:
- En hverdag med høj trivsel og god stemning.
- Fokus på faglig og personlig udvikling.
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
- Betalt frokostpause og pensionsordning.
- Gode personalefordele som motionsrum, fysioterapi og frugtordning.
- En arbejdsplads med ambitioner – og plads til forskellighed.
Vi måler trivslen tre gange årligt – og vi gør noget ved det, hvis den ikke er i top.
Om Esbjerg kommune, som du bliver en del af
Med 115.000 indbyggere og 10.000 ansatte er Esbjerg Kommune en stor og dynamisk arbejdsplads. Vi har fokus på trivsel og work-life balance – og vi spiller hinanden gode.
Du bliver en del af Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune og arbejdsstedet vil være Esbjerg Rådhus. Rådhuset ligger centralt med nem adgang til motorvej og offentlig transport – lige uden for døren.
Det praktiske
- Stillingerne er faste fuldtidsstillinger – men vi er åbne for dialog om andet timetal.
- Tiltrædelse: 1. februar 2026.
- Ansøgningsfrist: 8. december 2025.
- Samtaler: 11-12. december 2025.
- Arbejdssted: Esbjerg Rådhus, Torvegade 74.
- Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Du sender din ansøgning elektronisk. Klik på ”Send ansøgning” nederst og vedhæft din motiverede ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sofie Qvist Bertramsen, Kontorchef for TM-Økonomi, på telefon 21 56 66 10.
Kontaktperson
Sofie Qvist Geerthsen Bertramsen
Mobil: 21566610
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

