Få opslag som dette inden alle andre

3F søger konsulent til Medlemskontaktcenter i Vejle

3F - Fagligt Fælles Forbund



Titel: Konsulent

Afdeling:
Center for organisation

Ansøgningsfrist:
10-12-2025

Søg stillingen

Vil du være med til at gøre medlemsservice klogere - ikke bare hurtigere? Vi leder efter en kollega, der kan omsætte nye teknologier (fx AI og automatisering) og store datamængder til smartere arbejdsgange, kloge beslutninger og mere nærværende medlemskontakt.
Du bliver et bindeled mellem medlemskontakt, IT, DPO og selve formålet med vores virke – og dit fokus er at skabe indsigt og effekt i praksis. Sammen med kolleger og samarbejdspartnere omsætter du idéer til løsninger.

Din rolle i Vejle er at spotte mulighederne, designe de rigtige processer og få teknologien i spil i hverdagen – ikke at kode modeller fra bunden, men hjælpe med at implementere. Du får mulighed for faglig sparring med netop relevante enheder i Forbundshuset i København.

Arbejdsopgaverne: Da det er en nyoprettet rolle, får du stor indflydelse på retning og resultater.

Du bliver en nøgleperson i at fremtidssikre 3F og Medlemskontaktcenteret gennem data, AI og bedre processer. Det indebærer at du:

  • Kortlægger og forbedrer arbejdsgange (fra “sådan gør vi” til “sådan bør vi gøre”), så vi frigør tid til samtalen med medlemmet – på det klogeste grundlag.
  • Skaber datadrevne indsigter: Hvilke henvendelser, flows og målgrupper kan vi udvikle – og hvordan måler vi effekten?
  • Orkestrerer teknologi i drift: Sætter nye teknologiske værktøjer i spil i samarbejde med andre kolleger – fx systemer, der automatisk fordeler henvendelser, hjælper medarbejderne med forslag til at svar, eller håndterer gentagne opgaver digitalt etc.
  • Etablerer klare måleredskaber til løbende afrapporteringer til organisationen.
  • Understøtter arbejdet med compliance – i tæt samarbejde med enhederne IT og jura.(AI-forordning, GDPR og 3F’s Love).
  • Forankrer forandring: Træning, mini-vejledninger og opfølgning, så løsningerne virker i hverdagen.

Kort sagt: Du bygger ikke modeller – du bygger bro mellem teknologi og praksis, så idéer bliver til virkelige løsninger i driften.

Om dig: Vi forestiller os, at du kan have baggrund som fx ingeniør, cand.it., cand.merc.(it), data/proces-profil eller tilsvarende. Vigtigst er, at du:

  • Er stærk til procesdesign og implementering (gerne erfaring med at kortlægge og forbedre arbejdsgange – fx gennem servicedesign, proceskortlægning eller LEAN).
  • Har dataforståelse og kan omsætte tal til handling (komfortabel med dashboards, wallboards; bonus hvis du erfaring med SQL/Power BI).
  • Forstår muligheder og begrænsninger i AI/automatisering og kan formidle det til ikke-teknikere.
  • Har styr på etik, datasikkerhed og regulering.
  • Er god til interessenthåndtering og kan navigere i en kompleks, politisk ledet organisation – og kan spejle dig i vores værdier.

Hos os får du: 3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er i Vejle, Sjællandsgade 32, 1. sal tv., hvor samtalerne også foregår.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Teamleder, Jonas Messerschmidt på mail [email protected] eller telefon 2114 1786.

Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest den 10. december kl. 09.00.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 15. december og eventuelt 2. samtale den 18. december.

Tiltrædelse den 1. februar 2026.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.

Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.

Læs mere om os på www.3f.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos 3F - Fagligt Fælles Forbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2025
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


3F - Fagligt Fælles Forbund

Hovedkontor: Kampmannsgade 4, 1790 København V.

Fagforeningen 3F er Danmarks største og stærkeste fagforening med overenskomster på flere arbejdspladser, end nogen anden fagforening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2929679//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.