Regnskabschef
Hansen Toft
Frandsbjerg Invest A/S
Frandsbjerg Invest A/S, som har hovedsæde i Hobro, blev stiftet for 19 år siden af Søren Rasmussen og Tinna Ladefoged Christensen. Virksomheden har aktiviteter i flere selskaber inden for bl.a. landbrug, ejendomme, energi og produktion. Selskabet er meget solidt.
Som følge af Frandsbjerg Invests fortsatte vækst er mængden af opgaver i økonomiafdelingen øget. I lyset af opgavernes voksende omfang er det blevet tydeligt, at en udvidelse af teamet er nødvendig for at opretholde både effektivitet og kvalitet i den økonomiske styring.
Regnskabschef
Selvstændigt ansvar for landbrugs- og produktionsselskaber
Er du en analytisk og struktureret talknuser, der kunne tænke sig en selvstændig hverdag i et jordnært, vækstorienteret miljø med fokus på udvikling af bæredygtige løsninger og samtidig lede et par kolleger?
Du bliver regnskabsansvarlig for egen portefølje af landbrug i Danmark og udlandet, gartneri samt produktions- og forskningsselskaber, hvor du vil stå i spidsen for at sikre nøjagtig og effektiv styring på tværs af selskabsporteføljen. Du refererer til CFO og kan på sigt få ledelsesansvaret for et mindre regnskabsteam.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte optimering af regnskabsprocesser samt sikring af præcis rapportering, og du bliver den drivende kraft i regnskab og rapportering. Du vil ligeledes spille en central rolle i den fortsatte digitalisering og effektivisering af de finansielle processer.
For at få succes i rollen er det afgørende at overholde deadlines. Du sørger for, at processer og strukturer kører så gnidningsfrit som muligt, og at rapporteringsværktøjerne er optimeret. Lovgivningens krav skal naturligvis følges til punkt og prikke, og du sikrer rettidig og valid rapportering, herunder månedlige oversigter på sigt samt kvartals- og årsregnskaber.
Du har måske en revisoruddannelse og helst en uddannelse som HD(R) eller cand.merc.aud. Det vigtigste er dog, at du har solid erfaring inden for regnskab, helst fra landbrugssektoren eller en produktionsvirksomhed, hvor du gerne har haft ansvaret for flere selskaber.
Du er analytisk skarp og trives i et miljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Det er vigtigt, at du er struktureret og har en naturlig tilbøjelighed til at samarbejde på tværs af teams. Du er en person, der bidrager positivt til fællesskabet med godt humør og en ukompliceret tilgang til opgaverne.
Du tilbydes en enestående mulighed for at blive en del af en vækstorienteret og meget solid virksomhed, hvor personlig og faglig udvikling prioriteres højt, og hvor dagligdagen foregår i et inspirerende miljø i helt nye og moderne kontorfaciliteter i Hobro. Det er en stilling, hvor man får en unik position helt tæt på beslutningsprocesserne.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Preben Toft på tlf. 2090 3977.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

