Få opslag som dette inden alle andre

Plejecenter Vest søger energisk og fagligt stærk sygeplejerske til et vikariat i vores kompetente sygeplejeteam

Svendborg Kommune



Kunne du tænke dig at blive en del af vores dygtige team af sygeplejersker i Plejecenter Vest, hvor du som udgangspunkt er tilknyttet Bryghus Nord i Svendborg Demensby.
Er du samtidig indstillet på, at hjælpe på de øvrige Plejecentre i Plejecenter Vest, hvis der er behov for hjælp fx i forbindelse med ferie, sygdom eller ekstra opgaver der skal løses?
Så er du måske vores nye kollega til et vikariat fra 01.01.2026 eller snarest derefter og frem til 30.11.2026

Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Varetagelse af mange forskelligartede sygeplejefaglige opgaver
  • Dokumentation og opdatering af FMK - så det vil være en fordel, hvis du har flair for IT og gerne kendskab til Nexus
  • At supervisere og oplære andre faggrupper så som SSA, SSH og ufaglærte.
  • At arbejde tæt sammen med forskellige tværfaglige samarbejdspartnere som f.eks. plejecenterlæge og terapeuter
  • At gøre brug af dit kliniske lederskab og kunne navigere i mange forskellige sygeplejeopgaver og specialer – altid med øje for kerneopgaven

Om dig
Vi ønsker os en kollega som:

  • er uddannet sygeplejerske – og gerne med erfaring fra plejecenter
  • har lyst til at deltage i komplekse plejeopgaver
  • formår at være en aktiv part i et fagligt læringsmiljø, så fagligheden højnes
  • kan påtage dig rollen som mødeleder, sparringspartner og være med til at oplære kolleger
  • har gode samarbejdskompetencer og kan indgå i tværfagligt samarbejde
  • er god til at lytte og gå i dialog, og har forståelse for andres perspektiv
  • tager ansvar i opgaveløsningen, er god til at skabe og fastholde overblik
  • er god til at arbejde selvstændigt og har gode relationelle kompetencer

Om os
Plejecenter Vest har 7 plejecenter sektioner og består af et stærkt sygeplejersketeam på 13 sygeplejersker. Tilsammen har vi en bred og høj faglighed, hvor alle byder ind, og der trækkes på den enkelte sygeplejerskes kompetencer. Vi har sygeplejersker med forskellige specialistfunktioner. Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden og har stort fokus på at alle trives.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med spændende og komplekse sygepleje opgaver. Vi vægter størst mulig fleksibilitet, og har et godt samarbejde og forståelse for hinanden.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fagligt dygtige kolleger, hvor sparring vægtes højt, og hvor der er mulighed for udvikling fagligt og personligt. Vi har fastlagte og strukturerede sygeplejemøder og der er introduktion ved kolleger lige som du vil få tilknyttet en mentor. Vi har et sundt arbejdsmiljø, hvor refleksion og psykologisk tryghed er en vigtig del af arbejdsdagen. Sammen tager vi ansvar og alle er derved med til at præge trivsel og udvikling.

Ældreområdet i Svendborg Kommune
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkeltdør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd. Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældre liv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed. Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for. Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.

Svendborg kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen som springersygeplejerske er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.

Stillingen er i dagvagt på alle hverdage i tidsrummet 7-15. Desuden vil der indgå 1-2 helligdage om året.

Løn er efter gældende overenskomst.

Der skal forevises en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller senest 01.02.2026

Ansøgningsfrist d. 07.12.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 09.12.2025

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere er du velkommen til at kontakt sektionsleder Britta Stenderup Lund på telefon 2488 6904

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Plejecenter Bryghus Nord

Ansøgningsfrist: 07 December 2025

Placering: Bryggerlunden 2, 5700, svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Hovedkontor: Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2931439//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.