Administrativ koordinator med sans for struktur og digitale løsninger
DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse
Er du skarp til koordinering, elsker struktur og trives med at få ting til at ske? Har du lyst til at arbejde på tværs af organisationen og være med til at udvikle projekter, der gør en forskel? Så er det dig, vi leder efter!
Hos Din Sundhedsfaglige A-kasse bliver du en del af en hjertevarm organisation med store ambitioner. Vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sundhed og trivsel for næsten 100.000 sundhedsfaglige medlemmer.
Kort om jobbet
Du indgår i vores administrationsteam – en tværgående funktion, der betjener ledelse, politiske ledelse, bestyrelse og organisationen. Her er ingen dage ens: Vi løser både planlagte opgaver, ad hoc-opgaver og indimellem akutte opgaver, hvor vi arbejder sammen om at finde løsninger.
Du får en bred og selvstændig kontaktflade både internt og eksternt i organisationen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Koordinering - eller styring af - udviklingsprojekter på tværs af organisationen
- Koordinering af tværgående opgaver i forbindelse med møder, kurser og medlemstilbud
- Styring og deltagelse i praktiske opgaver ved arrangementer og medarbejderdage
- Samarbejde med kolleger og chefgruppe om HR-udviklingsinitiativer
Vi forestiller os, at du har erfaring med administrative funktioner og gerne med koordinering af større opgaver eller projekter. Det er et plus, hvis du har arbejdet med præsentationer i PowerPoint, har et skarpt visuelt blik, er dygtig bruger på digitale værktøjer og vant til at arbejde i Excel og 365pakken – og kunne omsætte det, så de er kvalitetsudviklende. Har du også erfaring med initiativer, der understøtter medarbejderaktiviteter eller personalepolitikker, ser vi det som en stor styrke.
Hos os får du en rolle med flere udviklingsmuligheder. Du kommer til at arbejde med spændende opgaver, hvor du kan styrke dine kompetencer inden for projektledelse, digitale værktøjer og HR-relaterede opgaver.
Vi bliver glade, hvis du i din ansøgning fortæller:
- Hvordan du har koordineret eller styret projekter og brugt din projektleder-værktøjskasse
- Om din erfaring med administrative opgaver og koordinering
- Hvordan du kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt
- At du kan arbejde selvstændigt, tør tage ansvar og er god til at samarbejde
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskellig – fx fra KEA, offentlig administration eller en kontoruddannelse.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det godt sammen – både i hverdagen og til sociale arrangementer.
En skøn arbejdsplads i midten af København
Ansættelse er på HK-overenskomst, attraktiv løn og gode vilkår fx to ugentlige hjemmearbejdsdage og 6 ugers ferie. Arbejdstiden er fleksibel under hensyn til opgaverne. Vi sidder i åbne kontormiljøer i ”Kvæsthuset” ved skønne Nyhavn og har en rigtig god kantineordning, sundhedstilbud og sociale arrangementer, fx fredagsbar og sommerfest.
Hos Din Sundhedsfaglige A-kasse er vi mere optagede af, hvem du er, og hvad du kan bidrage med, end hvordan du ser ud. Derfor beder vi venligst om, at du undlader at vedhæfte et billede på dit CV.
Vi værdsætter en mangfoldig arbejdsplads, og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 10. december 2025. Vi ønsker ansættelse fra 1. februar 2026. Vi holder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål, må du endelig ringe til Chef for HR, Økonomi og Jura Susanne Sehested Henriksen på tlf.: 2360 0266.
Du søger via nedenstående knap ”Søg stillingen”.
Din Sundhedsfaglige A-kasse skaber tryghed og overskud for ca. 97.000 bioanalytikere, ergoterapeuter fysioterapeuter, jordemødre, psykoterapeuter, sygeplejersker og radiografer. Vi er omkring 85 medarbejdere, og ser os som en partner, der giver vores medlemmer økonomisk tryghed, sparring og inspiration gennem hele deres arbejdsliv. Læs mere på www.dsa.dk.
Ansøgningsfrist:
10. december 2025 Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos DSA - Danske Sundhedsorganisationers A-kasse

