Få opslag som dette inden alle andre

Guldborgsund Kommune søger medarbejder til tilsyn af lejeboliger og kondemneringsager (fast stilling)

Guldborgsund Kommune



Der findes ca. 10.000 lejemål i Guldborgsund Kommune, hvoraf de 6.000 er private lejemål.

Vi har rygende travlt med tilsyn af lejeboliger i Guldborgsund Kommune, herunder med kondemneringssager. Efter en periode med en midlertidig opnormering på området udvider vi nu permanent med en ekstra medarbejder.

Lidt om stillingen
Jobbet indeholder primært opgaver inden for byfornyelseslovens bestemmelser, hvorefter der udføres tilsyn i lejemål med henblik på at afdække niveauet af sundhedsfare, herunder skimmelsvamp, fugt, el- og brandsikkerhed.

Der udarbejdes tilsynsnotater og vurderinger efter byfornyelseslovens bestemmelser. Jobbet indebærer også genhusninger af lejere, samt tværfaglige indsatser på forskellige myndighedsområder. Derfor er kendskab til social- ældreområdet samt børne-familieområdet en fordel.

Jobbet har en stor berøringsflade også uden for kommunen, og der samarbejdes bl.a. tæt med private udlejere, boligselskaber, interesseorganisationer mm.

Guldborgsund Kommune gør også en stor indsats i forhold til reduktion af nedslidte, tiloversblevne bygninger ved nedrivning for byfornyelsesmidler. Jobbet vil også kunne indeholde opgaver i relation til denne nedrivningsindsats.

Stillingen er i afdelingen Plan & Trafik, der er en del af kommunens Center for Teknik og Miljø. I afdelingen er I tre kollegaer, der arbejder med indsatserne inden for tilsyn af lejeboliger, kondemnering og nedrivning af tiloversblevne boliger. Dvs. indsatser der med udgangspunkt i byfornyelsesloven er med til at løfte boligkvaliteten i kommunen.

Ønskede faglige kompetencer

  • Du har viden om/kendskab til byfornyelsesloven
  • Du har erfaring med bygningsgennemgang og/eller håndværksmæssige kompetencer
  • Du har erfaring med myndighedsområderne inden for Teknik & Miljø
  • Du har erfaring med borgerdialog
  • Du har solid erfaring med konflikthåndtering
  • Du har viden om pædagogik og/eller psykiatri
  • Du har stærk evne til at samarbejde med dine kollegaer
  • Du skal have flair for dansk i skrift og tale. Engelsk skal gerne kunne mestres mundtligt.

Dine personlige kompetencer

  • Du er positiv og lægger vægt på at bidrage til god trivsel og et godt arbejdsklima
  • Du er god til at skabe en åben og fordomsfri dialog samt indgå i tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Du kan strukturere og prioritere arbejdsopgaverne selvstændigt og i samarbejde med dine nærmeste kollegaer
  • Du skal være psykisk robust
  • Du skal kunne rumme at have en til tider hektisk arbejdsdag.

Ansættelsesvilkår:
Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt. Løn fastsættes efter gældende overenskomst.

Kørekort til kategori B er et krav.

Din ansættelse er i Center for Teknik & Miljø, Plan & Trafik.

Mere information:
Hvis du har spørgsmål til indholdet af opgaverne og lign., kan du tage fat i Jacob Pfeffer på tlf. 25180412 eller [email protected].

Har du spørgsmål til f.eks. de ansættelsesmæssige forhold, kan du tage fat i Rasmus Hee Haastrup, leder af Plan & Trafik, på tlf. 25180725 eller [email protected].

Ansøgningsfrist:
Frist for ansøgning er mandag den 8. december 2025.

Samtaler:
Vi forventer at holde samtaler i uge 50.
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dokumentation for gennemført uddannelse og dit CV.

Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Vi opfordrer alle med de relevante kompetencer til at søge, uanset personlig baggrund.

Afdeling: Plan & Trafik

Ansøgningsfrist: 08 December 2025

Placering: Parkvej 37, 4800, Nykøbing F

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Guldborgsund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (08.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Guldborgsund Kommune

Hovedkontor: Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2931537//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.