Få opslag som dette inden alle andre

Postdoc i Kardio-metaboliske sygdomme og Infektioner

Region Hovedstaden



Synes du at sammenhængen mellem akutte infektioner og kardio-metaboliske sygdomme er spændende?
Kunne du tænke dig at bidrage til translationel forskning inden for infektion, immunologi og metabolisme?
Vi søger et motiveret postdoc til et spændende studie, der skal undersøge, hvordan nedre luftvejsinfektioner påvirker udviklingen af kardio-metabolisk sygdom. Du vil blive en del af forskningsenheden på Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling (LIA) på Nordsjællands Hospital under ledelse af klinisk forskningslektor Birgitte Lindegaard i tæt samarbejde med professor Nicolai J. Wewer Albrechtsen’s forskningsgruppe på Klinisk Biokemisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer/uge) af ét års varighed med start i februar 2026 (eller efter aftale) og mulighed for forlængelse i op til 2 år.

Forskning på LIA Nordsjællands Hospital
På Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling forsker vi i infektionssygdomme med særligt fokus på akutte infektioner, såsom sepsis og luftvejsinfektioner, bl.a. i forebyggelse gennem vaccination og fysisk aktivitet. Birgitte Lindegaards forskningsgruppe har igennem flere år forsket i samspillet mellem infektioner, inflammation og folkesygdomme, især kardio-metaboliske sygdomme, på både de basale, eksperimentelle samt kliniske niveauer.

Forskning på Klinisk biokemisk afdeling, Bispebjerg Hospital
På Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, arbejde vi på at udvikle fremtidens diagnostik ved hjælp af proteomanalyse – en teknologi, der kortlægger tusindvis af proteiner i patientprøver for at afsløre sygdomsmønstre.

I samarbejde med Københavns Universitet anvender vi avanceret massespektrometri og kunstig intelligens til at identificere nye biomarkører for sygdomme som borrelia, blodsygdomme, kræft og infektioner. Denne teknologi kan forbedre diagnostik, prognose og bidrage til behandlingstilpasning på tværs af mange sygdomsområder, hvor nuværende metoder har begrænsninger.

Vores mål er at gøre diagnostik hurtigere, mere præcis og mindre invasiv – og bringe proteomanalyse ind i klinikken til gavn for patienter og sundhedsvæsenet.​

Projektet
Akutte infektioner er begyndt at blive anerkendt som ikke-traditionelle risikofaktorer for at udvikle hjerte-kar sygdom og muligvis også metabolisk sygdom, samtidig med at patienter med eksisterende hjerte-kar sygdom og diabetes har en øget risiko for at få infektioner. Især nedre luftvejsinfektioner og bakteriæmi er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære events, men der mangler fortsat biomarkører til at identificere patienter med størst risiko, og de underliggende mekanismer er kun delvist forstået.

I dette postdoc-projekt anvendes avanceret massespektrometri og kunstig intelligens til at identificere nye biomarkører og kortlægge centrale immunologiske og metaboliske signalveje hos patienter, der udvikler hjerte-kar sygdom og diabetes efter en luftvejsinfektion. Samme teknologi vil også blive anvendt til at forbedre diagnostikken af bakterielle og virale luftvejsinfektioner.

Projektet er baseret på den prospektive kohorte Surviving Pneumonia, hvor patienter indlagt med nedre luftvejsinfektion får lavet detaljerede kliniske undersøgelser under indlæggelsen, inkl. kropssammensætning, glukose- og lipidmetabolisme, funktionsniveau og mikrobiologi. Patienterne følges i 5 år via Sundhedsplatformen, nationale registre og biobankprøver.

I tæt samarbejde med et bioinformatisk team vil du integrere kliniske data med omfattende proteomiske analyser for at kortlægge molekylære signalveje og udvikle prædiktive modeller for sygdomsrisiko og prognose. Projektets overordnede formål er at styrke forståelsen af, hvordan luftvejsinfektioner påvirker udviklingen af hjerte-kar-sygdom og diabetes, og dermed bidrage til bedre diagnostik, risikovurdering og forebyggelse. Desuden at forbedre diagnostik af luftvejsinfektioner vha en bldoprøve.

Dine opgaver

  • Udarbejde den detaljerede protokol med fokus på den kliniske relevans
  • Analysere og fortolke data med fokus på immunologi, metabolisme og kardio-vaskulære faktorer
  • Samarbejde med bioinformatikere om integreret analyse af proteomiske data og udvikling af prædiktive modeller
  • Formidle forskningsresultater gennem videnskabelige publikationer og konferencer
  • Deltage aktivt i tværfaglige forskningsmiljøer og projektmøder
  • Vejlede studerende

Vi tilbyder

  • Mulighed for at bidrage til banebrydende forskning inden for hjerte-kar sygdom/diabetes og infektionssygdomme
  • Tæt samarbejde med klinikere, bioinformatikere, ph.d.-studerende og andre forskere på tværs af afdelinger
  • Erfaring i avancerede teknikker som massespektrometri, proteomics og kunstig intelligens
  • Projektledelse og mulighed for vejledning af studerende
  • Mulighed for at publicere i højt profilerede tidsskrifter som førsteforfatter og præsentere ved internationale konferencer

Kvalifikationer

  • Lægefaglig baggrund
  • Ph.d.-grad inden for infektionssygdomme, inflammation/immunologi, diabetes, eller kardiologi
  • Forståelse for immunologi og kardio-metabolisk sygdomsbiologi
  • Evne til at omsætte proteomiske data til kliniske indsigter er en fordel men ikke et krav
  • Erfaring med dataanalyseværktøjer samt REDcap,
  • Fremragende kommunikationsevner, herunder skriftlige kompetencer samt formidling af komplekse data til klinikere
  • Evne til tværfagligt samarbejde og vejledning af yngre forskere
  • Gode organisatoriske evner og selvstændig arbejdsform
  • Dansktalende samt kommunikation på engelsk, både skriftligt og mundtligt

Om afdelingerne
Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital har speciale i lunge og infektionssygdomme og omfatter tre sengeafsnit, tre ambulatorier og en dedikeret forskningsenhed. Afdelingen beskæftiger 200 medarbejdere, herunder 14 speciallæger i infektionsmedicin samt 9 speciallæger i lungemedicin. På Lunge of Infektionsmedicinsk afdeling er der flere forskningsgrupper, hvoraf Lindegaard Gruppen er den ene. Gruppen består aktuelt af en klinisk forskningslektor, to forskningssygeplejersker, to postdocs, to ph.d.-studerende aktuelt, og to kommende ph.d.-studerende.

Klinisk Biokemi Afdeling på Bispebjerg Hospital leverer døgnåbne diagnostiske ydelser til hospitaler, praktiserende læger og speciallæger med mere end 10,5 millioner analyser årligt. Afdelingen råder over moderne faciliteter og beskæftiger ca. 140 medarbejdere, herunder 80 bioanalytikere, og vægter samarbejde, innovation og videndeling højt. På Klinisk Biokemisk Afdeling er der flere forskningsgrupper, hvoraf Wewer Albrechtsen Gruppen er den ene. Gruppen består aktuelt af en professor, tre bioanalytikere, en dyrlæge, en kemiker, to videnskabelige assistenter, fire postdocs, fire ph.d.-studerende og tre specialestuderende.

Ansøgningsoplysninger

  • Fuldtidsstilling (37 timer/uge)
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Upload venligst CV og en motiveret ansøgning på maks. én side
  • Ansøgningsfrist: 12/12 2025
  • Samtaler afholdes 17/12 2025

For yderligere oplysninger, kontakt:

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 12. december 2025

Lokation: Nordsjællands Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2931660//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.