Nomeco søger en Legal Counsel - Nomeco
Nomeco A/S
Nomeco, Danmarks førende lægemiddelgrossist og industriens servicepartner, søger en dygtig Legal Counsel til at styrke vores juridiske team. Nomeco sikrer blandt andet, at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Vi er specialister i sundhedslogistik og tilbyder services, der kræver høj logistisk ekspertise. Samtidig udvikler vi løbende forretningsløsninger, der kan tilpasses den enkelte kundes behov, som led i vores bestræbelser på at være den foretrukne partner på området. Nomeco er en del af den tyske koncern PHOENIX group, som er repræsenteret i 29 europæiske lande.
Stillingen
Som Legal Counsel hos Nomeco vil du arbejde tæt sammen med vores forskellige forretningsenheder, hvor du vil være ansvarlig for kontraktudarbejdelse, juridisk rådgivning inden for flere erhvervsjuridiske discipliner samt deltagelse i forhandlinger med nordiske og internationale leverandører, kunder og samarbejdspartnere i medicinalindustrien.
Du bliver en del af et kompetent og professionelt miljø, hvor vi gør en dyd ud af at bidrage med sparring og rådgivning, der er tilpasset den kommercielle virkelighed. Du vil indgå i et team med mulighed for betydelig indflydelse og ansvar.
Dine opgaver vil omfatte:
- Udarbejde og forhandle kontrakter i en international kontekst, herunder grossistaftaler, distributionsaftaler, samarbejdsaftaler, fortrolighedsaftaler og diverse serviceaftaler med fokus på risikovurdering og at sikre Nomecos interesser.
- Supportere Nomecos forretningsenheder med professionel juridisk rådgivning og sparring.
- Håndtere tvister med eksterne parter og sikre effektiv konfliktløsning.
- Overvåge og analysere udviklingen inden for relevant lovgivning og praksis, ajourføre kontraktskabeloner samt informere og eventuelt uddanne interne interessenter for at sikre intern compliance og awareness.
- Sikre overholdelse af GDPR og compliance.
- Bidrage aktivt til at opretholde høj kvalitet og styrke Nomecos position på markedet.
Dig
For at få succes i jobbet har du en åben og udadvendt personlighed, som kommer til udtryk gennem en aktiv indsats for at skabe og udvikle gode relationer både internt og med vores leverandører, kunder og klienter i medicinalindustrien. Du er ansvarsfuld, struktureret, har naturlig autoritet og kan bevare overblikket, selv under et højt arbejdspres.
Din profil:
- Juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller cand.merc.jur.).
- Minimum 3 års juridisk erfaring som in-house jurist i en international virksomhed eller på et advokatkontor.
- Erfaring med udarbejdelse og forhandling af kontrakter samt juridisk rådgivning inden for distribution og logistik.
- Gennemslagskraft, gode forhandlingsevner, sans for detaljen og trives med at tage ansvar og håndtere en bred vifte af opgaver.
- Mestrer engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt.
- Stærke analytiske og kommunikative færdigheder – kan formidle komplekst juridisk stof til ikke-jurister.
- Solid kommerciel forståelse og evne til at omsætte juridisk viden til konkrete løsninger for Nomecos forretningsenheder – også under tidspres.
- Trives med at samarbejde i et team og bidrager aktivt til et positivt og effektivt arbejdsmiljø.
Det kan du forvente af Nomeco
I Nomeco brænder vi for at være den mest attraktive samarbejdspartner inden for sundhedslogistik. Nomeco er i en positiv udvikling, hvilket betyder, at der er fart over feltet og mange muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi har en aktiv personaleforening, Team Nomeco, som arrangerer et bredt udvalg af aktiviteter såsom biografture, gokart, byvandringer og sportsarrangementer samt årlige sociale arrangementer for hele virksomheden. Vi har en god kantine, hvor du kan købe mad til fordelagtige priser.
Hos Nomeco bliver du en del af en virksomhed med et stærkt formål, højt fagligt niveau og et engageret fællesskab.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig?
Send din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer snarest muligt. Vi holder samtaler den 10. og 11. december.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte General Counsel, Jullie Huus ([email protected]) eller HR Partner, Britta Kronborg ([email protected]).
Ansøgningsfrist:
8. december 2025
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

