Få opslag som dette inden alle andre

Projektchef til Højspænding

Bravida Danmark



Brøndby

Vil du stå i spidsen for komplekse højspændingsprojekter i en succesfuld Bravida afdeling, hvor vi har fokus på sikkerhed, godt arbejdsmiljø og kvalitet?

Vi søger lige nu en projektchef til Bravida EL-NET til vores højspændingsopgaver. Du bliver en nøglespiller i at sikre, at arbejdet udføres til rette tid, inden for budget og med højeste fokus på sikkerhed, kvalitet og medarbejdertrivsel.

Vi har kontor i Brøndby på Abildager, hvor du som projektchef kommer til at spille en central rolle i ledelsen af vores højspændingsprojekter på Sjælland samt Lolland/Falster. Det er vigtigt at du trives i en omskiftelig hverdag, da vi går meget op i at man tilbringer tid ude på projekterne - for at sikre kvaliteten og fremdriften i tæt samarbejde med bygherre, montører og underleverandører.

Din rolle som projektchef
Du får ansvar for at udvikle teamet, sikre høj kvalitet i projektleverancer og samarbejde tæt med bygherre. Vi har en forventning om en nærværende ledelsesstil, hvor du er synlig på projekterne og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Det tror vi på fører til tilfredse medarbejdere og et fundament for at skabe vækst i afdelingen.

Dit ansvar omfatter både personaleledelse, kompetenceudvikling, ressourcekoordinering og faglighed. Du følger projektteamets projekter tæt og sikrer et skarpt fokus på tid, økonomi og kvalitet. Du kommer til at refererer til afdelingslederen i afdelingen, som også bliver din tætte sparringspartner.

Dine ansvarsområder:

  • Kontrakt- og økonomistyring: Du sikrer en skarp budgetopfølgning og økonomistyring, og du mestrer at styre indgåede rammeaftaler og kontraktvilkår med godt købmandskab.
  • Styr projektporteføljens puls: Som ansvarlig for flere luftledningsprojekter leder du projektteams gennem alle projektfaser – fra planlægning til levering – med konstant fokus på effektiv koordinering og fremdrift.
  • Personaleledelse: Du varetager den daglige ledelse af projektteamet med et stærkt fokus på medarbejderudvikling. Du fungerer som sparringspartner for projektledere og bidrager aktivt til afdelingens ledelsesgruppe. Dit mål er at motivere, engagere og sikre trivsel i teamet og skabe et arbejdsmiljø med fokus på holdånd og samarbejde.
  • Kvalitet og sikkerhed: Du er kvalitetsbevidst og engageret, og din indsats afspejles i fokus på sikkerhedsstandarder og kvalitetssikring i henhold til Bravidas gældende regler.
  • Udvikling: Du er med til at effektivisere og justere afdelingens processer og forretningsgange for at sikre de bedste resultater.
  • Tilbudsfasen: Du medvirker i tilbudsfasen ved at udarbejde beregninger og kommercielle vurderinger i forbindelse med udbud inden for højspændingsnettet

Hvem er du?
Vi forestiller os at du…

  • Har erfaring med højspændingsanlæg (50–400 kV) og kan lede komplekse projekter med teknisk indsigt.
  • Har kendskab til luftledninger – en fordel, men ikke et krav.
  • Har en el-teknisk uddannelse, fx stærkstrømsingeniør, elinstallatør eller maskinmester.
  • Har erfaring med anlægs- og infrastrukturprojekter fra entreprenørbranchen - gerne inden for højspænding
  • Er strategisk og struktureret med evne til at skabe fremdrift og bevare overblikket – også når det går stærkt. Har stærke samarbejdsevner, kommunikerer klart og arbejder løsningsorienteret.
  • Motiveres af ledelse og udvikling af projektteamet, hvor du sikrer trivsel og faglig sparring.

Vi tilbyder:

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Vi tilbyder mulighed for faglig og personlig udvikling gennem specialisering og efteruddannelse.
  • Desuden tilbyder vi konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring samt frokostordning

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning snarest muligt, da vi indkalder til samtale løbende. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ahmet Günbulut på 2525 1929 eller mail: [email protected] for yderligere spørgsmål.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bravida Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bravida Danmark

Hovedkontor: Park Allé 373, 2605 Brøndby

Bravida Danmark er blandt landets største tekniske installations- og servicevirksomheder med over 3.000 medarbejdere i byer landet over, og vi er en arbejdsplads, der har plads til alle.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2932064//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.