Få opslag som dette inden alle andre

Attraktiv dyrlægestilling med muligheder og perspektiv

Den Danske Dyrlægeforening



Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg søger en dygtig ambitiøs dyrlæge til landsdelens største og mest moderne dyrehospital.

Kunne du tænke dig et job med muligheder for både faglig og personlig udvikling i et team, hvor vi er der for hinanden? Så har du nu en enestående mulighed.

Vi mener faktisk ikke, at vi tager munden for fuld, når vi påstår, der hviler en helt særlig ånd over Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg. Hverdagen er kendetegnet ved humor, empati, oprigtig interesse for hinanden og en altid hjælpende hånd i nærheden. Med de moderne rammer, en høj faglighed og en ledelse i øjenhøjde er forudsætningerne for en høj medarbejdertilfredshed til stede.

Heldigvis er det ikke kun os, der synes vi er gode, det gør klienterne også. Derfor har vi brug for endnu en dyrlæge til at tage sig kærligt og ærligt at vores klienter og deres kæledyr. Det er ikke afgørende, om du har 10 års anciennitet eller er nyuddannet, blot du har drive, engagement og faglige ambitioner. Vi sammensætter naturligvis et passende on-boardings forløb, der tager afsæt i dit erfaringsgrundlag og din anciennitet. Til gengæld er det vigtigt, at du passer ind i teamet, og vi forventer derfor, at du ligesom resten af os abonnerer på værdier som ærlighed, faglighed og respektfulde relationer til kollegaer, klienter og patienter. Din rolle vil i første omgang være som almen dyrlæge, men du må meget gerne have ambitioner om specialisering på sigt.

Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg råder over alt det udstyr, som understøtter den høje faglighed og gør arbejdet sjovere. Heriblandt digital røntgen, ultra­lydsscanner, Storz endoskop søjle, Idexx in-house lab, tandklinik og meget mere. Vi udfører bl.a. laparoskopiske sterilisationer. Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg er selvejende og i øvrigt en del af VetFamily samt ISO 9001-certificeret gennem ISO-dyrlægen, hvor vi arbejder med kvalitet og struktur i hverdagen.

For få år siden flyttede dyrehospitalet ind i en nyopført bygning i udkanten af Sønderborg. Omgivet af vand, med en skøn natur og et varieret kulturliv, tilbyder Sønderborg og Als de perfekte rammer for det gode liv, hvad enten man er til friluftsaktiviteter, kultur, sport eller er historieinteresseret. I området findes desuden et blomstrende erhvervsliv, så der også burde være gode muligheder for en eventuel medrejsende ægtefælle/partner.

Alt det med småt
Stillingen er på 32-37 timer.

Stillingen ønskes besat d. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

VetFamily bistår ved rekrutteringen, ansøgning med bilag sendes til [email protected] snarest muligt.

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte medejer og dyrlæge Karina Ryborg på tlf. 7443 7000.

Citat:
"Jeg er meget glad for mit arbejde som dyrlæge på Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg – det giver mig både frihed under ansvar og mulighed for at udvikle mig fagligt i en varieret hverdag, med god plads til smil og grin. Sparringen med mine dygtige kollegaer gør hverdagen endnu bedre, og den gode work-life balance betyder, at jeg kan trives både på jobbet og udenfor."
Dyrlæge Anne Brandt Thamsborg

Ansøgningsfrist
31. december 2025

Virksomhed
Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg

Sted
Porten 7
6400 Sønderborg

Website
dyrehospitalet.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Den Danske Dyrlægeforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Den Danske Dyrlægeforening

Hovedkontor: Gl. Kongevej 60, 9. sal, 1850 Frederiksberg C

Den Danske Dyrlægeforening har som den eneste faglige organisation i Danmark specialiseret sig i dyrlægernes arbejdsvilkår og profession.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2932224//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.