Få opslag som dette inden alle andre

Kreditrådgiver til Kredit Ejendomme Erhverv

Jyske Bank



Få unikt indblik i det danske ejendomsmarked

Ønsker du at opnå et helt unikt indblik i det danske ejendomsmarked? Er du motiveret omkring at hjælpe kunder med at opnå deres økonomiske mål? Har du en solid forståelse for kreditvurdering og en naturlig evne til at opbygge tillidsfulde relationer?

Så er du måske den kreditrådgiver vi søger til vores team i København eller Silkeborg.

Hos os får du mulighed for at arbejde i en afdeling, hvor der løbende sker udvikling i markedet, lovgivningen mv. – det er aldrig kedeligt, og det betyder, at hverdagen udover daglige kreditvurderingsopgaver også består af innovative udviklingsprojekter, så vi hele tiden medvirker til at stå stærkt som finansieringspartner for vores ejendomskunder.

Vil du være med til at sikre fremtidens ejendomsforretninger i Jyske Bank koncernen?

Jobbet
I et tæt samarbejde med bankens erhvervsafdelinger skal du selvstændigt tage stilling til kreditsager på engagementer inden for egen beføjelse, ligesom du skal behandle og forberede indstillinger, som bevilges af andre – herunder direktion og bestyrelse i Jyske Bank og Jyske Realkredit.

Du får en portefølje af kunder, som du fast samarbejder med Erhvervsrådgiverne om at få skabt finansieringsløsninger til. Derudover består dagligdagen af kreditbehandling af alle øvrige kreditsager, og det er et teamsamarbejde, at vi i Kredit Ejendomme Erhverv sikrer effektiv kreditbehandling.

Der kan være tale om komplekse indstillinger på finansieringer til kunder, hvor mange aspekter af ejendoms-, regnskabs- og kreditanalyse skal benyttes i din beslutningstagen. I alle opgaver vil du være den udførende kraft, der sikrer, at kreditkvaliteten er tilfredsstillende.

Jobbet kan tillige indeholde deltagelse i forskellige udviklingsprojekter af kreditmæssige tiltag sammen med andre enheder i banken. Derudover vil sparring med Erhvervsrådgivere om kreditmæssige spørgsmål være en del af hverdagen, ligesom formidling af viden via webinarer, afdelingsbesøg og lignende kan være en del af opgaverne.

Vi tilbyder:

  • Stort indblik i den danske ejendomssektor
  • En central placeret stilling i Jyske Bank koncernens kreditorganisation
  • En spændende hverdag med god spredning på typen af ejendomsfinansieringer
  • En selvstændig arbejdsdag, hvor din beføjelse står mål med dine kvalifikationer
  • Gode karrieremuligheder inden for kredit og ejendomme generelt
  • Humor og godt humør

Afdelingen
Vi er 9 medarbejdere fordelt på 2 lokationer – København og Silkeborg – og der er mulighed for arbejdssted begge steder.

Vi arbejder med ejendomskunder – herunder også almene boligselskaber og andelsbolig- og ejer-foreninger, og vi arbejder både med bank- og realkreditfinansiering.

Du vil indgå i et team bestående af specialister med høj faglighed – som i et tæt samarbejde med vores gode kollegaer i Jyske Banks erhvervsafdelinger er med til at holde kredit og forretning i balance.

Det er vigtigt for os at have en ligeværdig og anerkendende dialog med vores interessenter, så vi i et godt samarbejde kan skabe løsninger til gavn for vores kunder og dermed Jyske Bank koncernen. Derudover er en vigtig næringskilde i afdelingen, at vi har det sjovt og sikrer plads til højt humør.

Kredit Ejendomme Erhverv er en del af koncernens kreditenhed med 160 medarbejdere fordelt på flere forskellige afdelinger herunder blandt andet Kredit Privat, Kredit Erhverv, Regnskab og Analyse, Kredit Risiko, Ejendomsvurdering m.fl. Der er derfor rig mulighed for at gøre karriere indenfor kreditfaget.

Din profil
Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med ejendomssektoren og gerne viden om realkredit
  • er dygtig til at analysere og bevare overblikket
  • kan arbejde selvstændigt, være løsningsorienteret og har gennemslagskraft
  • evner at samarbejde og er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • trives med at træffe mange beslutninger i en travl hverdag
  • har et godt humør og er teamspiller

Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen vil i samarbejde med Afdelingsdirektør Charlotte D. Hvid tage sig af din ansøgning.

Ansøgningsfrist 15. december 2025. Samtalerne vil afholdt løbende, og vi forbeholder os retten til at tage stillingen ned, hvis vi finder den rette kandidat.

Mere information
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Charlotte D. Hvid på telefon 24 87 29 19 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 15. december 2025

Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg

Lokation: Silkeborg eller København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2932281//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.