Konstruktionsingeniør til Bro og Tunnel – Sweco Denmark
Sweco Danmark A/S
Konstruktionsingeniør til Bro og Tunnel
Ansøgningsfrist2025-12-21
JobtitelKonstruktionsingeniør
LokationAarhus, Aalborg eller Silkeborg
Søg stillingen
Er du lige så passioneret omkring bro-, tunnel- og anlægskonstruktioner, som vi er i Sweco?
Brænder du for at arbejde med konstruktioner, og måske endda med bro-, tunnel- og anlægskonstruktioner og blive en del af vores Infrastruktur division, så er du måske vores næste kollega. Vi leder efter nye kolleger til vores voksende bro- og tunnelafdeling, hvor vi arbejder på interessante, tværfaglige anlægsprojekter. Du vil blive en del af en engageret afdeling med mere end 80 medarbejdere på tværs af landet, som vil tage imod dig med åbne arme.
Afdelingen Bro & Tunnel løser opgaver over hele landet for bygværksejere i alle faser af konstruktionernes levetid. Vores stærke hold indenfor bro-, tunnel- og anlægskonstruktioner er repræsenteret på Sweco’s kontorer i København, Odense, Esbjerg, Aarhus, Silkeborg og Aalborg og projekterne løses i samarbejde.
Vi søger en stærk profil inden for projektering af anlægskonstruktioner til Bro & Tunnel
Vi søger kandidater til vores kontor i Silkeborg, Aarhus eller Aalborg, hvor du er sikret en hverdag med masser af sparring og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams – altså er den integrerede rådgivning altid i højsædet.
Med udgangspunkt i din erfaring inden for bro-, tunnel- og anlægskonstruktioner tilbyder vi en stilling, der matcher dine kompetencer og personlige præferencer. Vores opgaver er afvekslende og spænder fra projektering og vedligehold af bygværker for bl.a. vej- og baneanlæg til fag- og projektledelse på både større og mindre infrastrukturprojekter.
I afdelingen Bro & Tunnel har vi en stærk samarbejdsånd og et afslappet og professionelt fælles arbejdsmiljø. Du vil få en bred berøringsflade både internt og eksternt samt stor frihed til – sammen med resten af teamet – at planlægge og styre din egen tid ud fra kundens og projektets behov.
Dine arbejdsopgaver
Din stilling hos os vil inkludere et bredt spektrum af opgaver, og du kan få ansvar og indflydelse på egne projekter fra A-Z. Du vil som projekterende være involveret i:
- Projektering af bl.a. nyanlæg af broer, mindre tunneller og anlægskonstruktioner
- Renovering og levetidsforlængelse af eksisterende konstruktioner
- Samarbejde med kunder og kolleger for at løse komplekse infrastrukturopgaver
- Mulighed for projekt- og fagledelse
Om dig
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en uddannelse som bygningsingeniør
- Har 5 eller flere års erfaring med projektering af beton- og stålkonstruktioner, gerne indenfor bro, tunnel eller anlægskonstruktioner
- Er kommunikativ både på dansk og engelsk
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Teamchef Kristine Vestorp Larsen på [email protected]
Transforming Society Together
“Sweco plans and designs tomorrow’s sustainable communities and cities. With the collective knowledge of our 23,000 architects, engineers and other experts we work together with our clients to facilitate the green transition, maximise the potential from digitalisation and strengthen the resilience of our communities. Sweco is Europe’s leading architecture and engineering consultancy, with sales of approximately SEK 31 billion (EUR 2.7 billion) in 2024. The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com”
- More
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

