Logistik- og Planlægningsansvarlig
European Search Company
Er du skarp til at skabe overblik, optimere processer og sikre, at logistikken spiller – hver dag?
Og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem IT, drift og planlægning i en virksomhed med en grøn og meningsfuld mission?
Så er du måske vores nye Logistik- og Planlægningsansvarlig.
Varig Teknik & Miljø A/S er en virksomhed beliggende i Sorø med 30 ansatte. Vi leverer totalløsninger indenfor affaldslogistik i Danmark, Norge og Sverige. Vi arbejder målrettet for et grønnere samfund og lægger vægt på faglighed, kvalitet og godt samarbejde. Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor mennesker, innovation og ansvarlighed er i centrum.
Bindeleddet mellem lager, service og salg
Som Logistik- og Planlægningsansvarlig bliver du bindeleddet mellem lager, service og salg. Du får ansvar for at udvikle og optimere logistikprocesser og sikre, at vores IT- og ERP-systemer understøtter forretningen bedst muligt
Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:
- planlægning og optimering af logistik- og lagerprocesser
- vedligeholdelse og udvikling af ERP-systemer, inklusive ruteplanlægningsværktøjer,
- dataanalyse og rapportering i Excel og Power BI
- automatisering af arbejdsgange og skabe integration mellem logistik og service
- samarbejde tæt med service og indkøb for at sikre rettidig levering
- og deltage i projekter omkring digitalisering og procesoptimering
Det leder vi efter i dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som logistikøkonom, produktionsteknolog, ingeniør eller lignende – og at du har flair for både logistik og IT
Du har erfaring med supply chain, lagerstyring eller produktionsplanlægning, og du arbejder hjemmevant i ERP-systemer og gerne med systemopsætning. Du er stærk i Excel og gerne i BI-værktøjer som Power BI og måske er du endda vant til at anvende SQL til dit BI arbejde.
Du arbejder analytisk og struktureret, trives med samarbejde på tværs af afdelinger og kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder
I denne rolle bliver du en central medspiller i en virksomhed med et stærkt grønt afsæt og en vigtig samfundsopgave. Du får mulighed for at præge udviklingen af vores logistik- og planlægningsprocesser og kan se frem til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger. Hos Varig Teknik & Miljø får du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, ordnede arbejdsforhold og en kultur, hvor trivsel, ansvarlighed og samarbejde vægtes højt.
Ansøgning og kontakt
I denne ansættelsesproces bliver Varig Teknik & Miljø assisteret af European Search Company. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte: Christoffer Bjørk Petersen på; +45 2080 1638.
Har vi vakt din interesse? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når de rette kandidater er fundet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling: Varig Teknik & MiljøPlacering: Frederiksberg Smallegade 2
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

