Få opslag som dette inden alle andre

Erfarne strategiske indkøbere til IT-indkøb

Energinet



Vi søger to nye kolleger til centrale roller til indkøb af it-hardware og -software i Energinet – med en bred kontaktflade såvel internt og eksternt som nationalt og internationalt.

”Du kan se frem til en hverdag, hvor du er med til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark. Vigtigst af alt vil du blive en del af et professionelt miljø med mange muligheder for udvikling, hvor vi vægter det sociale sammenhold højt og har det sjovt, mens vi arbejder for at nå vores fælles mål,” fortæller afdelingsleder, Thomas Grønne.

IT-indkøb til hele Energinet
Du bliver en del af afdelingen Indkøb - IT, som foruden afdelingslederen tæller seks indkøbere samt en jurist og en koordinator. Vi er et team med høj faglighed, godt sammenhold og fokus
på at skabe værdi for Energinet. Vi er kendetegnet ved at vægte vores sammenhold og samarbejde højt.

Som strategisk indkøber er du en nøglespiller i vores arbejde med at anskaffe it-hardware
og -software til hele Energinet. Du har ansvar for indkøbsprocessen fra behovsafdækning til kontrakt – og du er en vigtig sparringspartner for både interne samarbejdspartnere og leverandører.

Din arbejdsdag byder bl.a. på at:

  • Gennemføre indkøb og udbud i tæt samarbejde med dine kolleger i Indkøb, Jura, IT og resten af Energinet
  • Forstå såvel markedet som forretningens behov og omsætte det til anskaffelses- og udbudsstrategier
  • Bidrage til samarbejdet i teamet ved at inspirere, sparre, udfordre processer og arbejdsgange i afdelingen

Du driver komplekse indkøbs- og udbudsprocesser, der har stor strategisk betydning for Energinet – ligesom du i kraft af din erfaring er med til at udvikle værdiskabende initiativer, understøtte teamets faglige udvikling og videreformidle relevant viden til dine kolleger.

Du tager ansvar for dine opgaver og er god til at samarbejde for at nå
dine mål

Vi forestiller os, at du har erfaring med strategisk indkøb - gerne indenfor IT. Dine erfaringer stammer formentlig fra den offentlige sektor, hvor du har håndteret indkøbs- og udbuds-
processer. Alternativt kommer du fra en rolle i det private som strategisk indkøber, Contract Manager, Bid Manager eller tilsvarende, hvor du har arbejdet med strategisk indkøb eller
udbud i en kompleks organisation.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Trives med at agere som indkøber og projektleder på din egen portefølje af indkøb
  • Bidrager til et konstruktivt samarbejde med interne stakeholdere og eksterne leverandører
  • Har en veludviklet forretningssans, der gør dig til en konstruktiv forhandler, der kan opnå fordelagtige aftaler og skabe gode leverandørrelationer
  • Tænker kommercielt og kan være med til at sætte den kommercielle retning for Energinets IT-indkøb
  • Kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt – og formår at formidle komplekst indhold og processer på en simpel og forståelig måde
  • Arbejder struktureret, er god til at skabe relationer og trives i en hverdag med mange interessenter

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 4. januar. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online eller i Fredericia og
2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder, Thomas Grønne på tlf. 2146 9881.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Hovedkontor: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2932971//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.