Få opslag som dette inden alle andre

PQ- og markedsføringskoordinator

Artelia Group



Skal du være med til at styrke PQ-arbejdet i en af landets førende ingeniørvirksomheder? Vi søger en PQ- og markedsføringskoordinator til vores kontor i Aarhus, hvorfra der skabes banebrydende projekter til alle dele af Danmark.

Artelias division i Aarhus er vokset markant de senere år, og succesen fortsætter. Vi har derfor brug for flere kræfter til at koordinere og udarbejde PQ’er, men også vedligeholde og videreudvikle vores database til CV’er og referencer. Der er samtidig brug for assistance til både tilbudsgivning, præsentationer, vores CRM-system og diverse kommunikationsopgaver.

Derfor søger vi en profil, der har lyst til at arbejde med PQ og markedsføring i bred forstand og er skarp til at koordinere og facilitere opgaver på tværs af fagligheder. Stillingen vil i første omgang være tidsbegrænset.

Du vil referere til Administrationschefen og kommer til at arbejde tæt sammen med vores forretningschefer, når der opsøges nye spændende forretningsmuligheder. Med base på kontoret vil du indgå i samarbejdet med andre administrative funktioner på tværs af alle forretningsområder.

Om os
Artelia Aarhus har til huse i Pakhusene på Aarhus Ø, hvor vi er 200 medarbejdere med mange forskellige fagligheder indenfor Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur. Divisionen har taget del i flere markante projekter, der bidrager til udviklingen af Aarhus. Det gælder f.eks. kontorhuset TRÆ, der er Danmarks højeste træbyggeri, og den kommende transformation af Musikhusparken. Derudover har vi ikoniske og innovative projekter i andre landsdele såsom i Odense, hvor byggeriet WoodHub tager rekorden som Danmarks største træbyggeri.

Vi er en dynamisk division med en flad organisatorisk struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Samlet set vil din hverdag være kendetegnet ved høj faglighed, frihed under ansvar, en stor grad af videndeling og hurtig eksekvering.

in profil

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal kende byggeriets faser og have organisationsforståelse ift. de mange roller i byggeriet. Erfaring fra en lignende stilling er en fordel.
  • Du har stor erfaring med udarbejdelse af PQ’er
  • Du arbejder selvstændigt, og har lyst til at optimere PQ-processer.
  • Du kan definere de centrale budskaber i et udbud og levere indhold i henhold til udbudsbetingelser.
  • Du er ansvarlig, struktureret og grundig i din tilgang til arbejdsopgaver
  • Du er nysgerrig, udadvendt og god til at kontakte folk, du ikke kender – både internt og eksternt.
  • Du har gode kommunikative evner, flair for grafisk fremstilling og øje for detaljen.
  • Du skal kunne arbejde i Adobe- og MS Office-pakken
  • Du skal have et professionelt sprogligt niveau på dansk og kunne skrive, redigere tekster og læse korrektur
  • Det er afgørende, at du kan levere inden for en tidsfrist og trives med, at der vil være perioder med højt tempo og korte deadlines.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Stå i spidsen for PQ-processer herunder:
    • Gennemgang af udbudsmateriale
    • Udvælgelse og målretning af referencer
    • Koordinering internt og med samarbejdspartnere
    • Udfyldelse af ESPD
    • Udarbejdelse af relevante beskrivelser
    • Strukturering og grafisk bearbejdning
    • Færdiggørelse og aflevering
  • Vedligehold af CV-, reference- og tilbuds-/kundedatabase (CRM) herunder:
    • Oprettelse samt tilpasning af referencer i tæt dialog med projektlederne
    • Løbende tilpasning af CV’er i tæt dialog med medarbejderne
    • Løbende opdatering og vedligehold af vores tilbuds- og kundedatabase
  • Diverse ad hoc opgaver inden for kommunikation og markedsføring:
    • Hjælp til udarbejdelse af tilbud, herunder udarbejdelse af organisations- og procesdiagrammer
    • Kommunikationsopgaver
    • Udarbejdelse af præsentationer.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

En social arbejdsplads
Vi mener det dybt seriøst, når vi siger, det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi har fokus på det hele menneske og sætter pris på hinandens selskab. Både i dagligdagen, men også uden for arbejdstid, hvor der er et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kolleger.

Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor alle arbejder mod samme mål.

Vi rekrutterer løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Kontakt
Nina Buthke
Kompetencechef | Tilbud
2540 0299
2540 0299
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Artelia Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Artelia Group

Hovedkontor: Buddingevej 272, 2860 Søborg

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2932985//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.