Få opslag som dette inden alle andre

Sundhedsfaglig underviser til EUX Velfærd i Brøndby

SOSU H



Har du lyst til at undervise tværfagligt, praksisnært og anvendelsesorienteret på Danmarks største SOSU-skole? Kan du motivere både unge og voksne, og sætte læringsprocesser i gang, der gør en forskel? Trives du i et livligt uddannelsesmiljø, hvor vi samarbejder tæt og teambaseret om opgaverne? Så er du måske vores nye underviser!

Vi søger en underviser til EUX Velfærd, der kan varetage undervisningen på social- og sundhedsassistentuddannelsen både på uddannelsens grundforløb og hovedforløb bl.a. i fagene somatisk og psykisk sygdom og sygepleje, farmakologi og medicinhåndtering, mødet med borgeren og patienten, det sammenhængende borger- og patientforløb, kvalitet og udvikling samt sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Du vil i samarbejde med kolleger varetage forskellige vejledningsopgaver i kombination af gymnasiefag og eksamination i EOP.

Samarbejde på EUX Velfærd
På EUX Velfærd samlæser vi to uddannelsesretninger PAU og SSA i tværfagligt team, og derfor lægger vi stor vægt på lærersamarbejde og faciliterende undervisning. Vi samarbejder indgående med eleverne læring- og dannelsesproces og du vil som underviser spille en stor rolle i elevernes trivsel og følge elevernes udvikling gennem hele uddannelsesforløbet. Mindst én gang i uddannelsen planlægges en studietur, hvor fag, dannelse og ungefællesskaber er omdrejningspunktet.

Du bliver tilknyttet et team af undervisere, der samarbejder om at udvikle, forberede, gennemføre og evaluere varieret og praksisnær undervisning. Elevernes skema er forskelligt fra uge til uge. Undervisningsformen varierer mellem bl.a. at være faciliterende, simulation, faglige oplæg, gruppearbejde, projektarbejde og vejledning.

Indflydelse og udviklingsmuligheder
Sammen med dine kolleger får du mulighed for at videreudvikle den måde vi praktiserer undervisning og uddannelse på. Vi tænker skole og fag tæt sammen med praksis. Alle bidrager med viden og undren, vi prøver nye ting af og vi fejler også en gang imellem. Det lærer vi en masse af sammen. På den måde får du mulighed for at udvikle dine pædagogiske og didaktiske kompetencer.

SOSU H prioriterer faglig udvikling højt, vi udvikler nyt og er dagsordenssættende for faglig udvikling af uddannelser og fag. Samtidig holder vi altid fokus på at skabe rammer, så både unge og voksne elever trives og udvikles mens de går på vores skole. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.

Hvad forventer vi?

  • Du har stor interesse for at undervise unge og voksne og støtte dem på deres vej ind i faget og ud i arbejdslivet. Dit menneskesyn er anerkendende, og du brænder for at skabe et motiverende læringsmiljø og stærke relationer til eleverne.
  • Du har lyst til at bidrage til de unges faglige og sociale trivsel i og udenfor undervisningen f.eks. Gallafest, klubber og fælleskabende arrangementer for EUX på tværs.
  • Du har undervisererfaring eller lyst til at få det og kan tilrettelægge tværfaglig, praksisnær og differentieret undervisning.
  • Du har erfaring fra praksis, gerne inden for det somatiske og psykiatriske område.
  • Du arbejder innovativt og eksperimenterende, tilegner dig hurtigt nyt stof og bevarer overblikket i travle perioder.
  • Du har en relevant uddannelse – f.eks. sygeplejerske eller tilsvarende.
  • Du har gerne en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller kompetencer svarende hertil – ellers er du indstillet på at påbegynde uddannelsen.

Er det noget for dig? Sådan søger du
Send din ansøgning med bilag via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglige organisation. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause og vi har røgfri arbejdstid. Tjenestested er Brøndby.

Vi gør opmærksom på at der i forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.

Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Stine Agergaard Kristensen på tlf. 2510 2278 eller [email protected]

Ansøgningsfrist og proces: Vi håber at se din ansøgning senest onsdag d. 10. december 2025 kl. 12.00.

Forventet tiltrædelse den 1. februar 2026.

Vi holder samtaler mandag d. 15. og tirsdag d. 16. december 2025.

Du vil blive bedt om at forberede en case til samtalen, der sendes til dig forud for en eventuel samtale.

Ved ansættelse vil vi gerne indhente referencer.

SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 10. december 2025

Lokation: Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SOSU H



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SOSU H

Hovedkontor: Skelbækgade 1, 1717 København V

SOSU H er en statslig selvejende institution under Undervisningsministeriet, som udbyder erhvervsuddannelser under indgangen Omsorg, Sundhed og Pædagogik


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2933382//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.