Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikation & Hjælpemidler i Esbjerg søger logopæd til fast stilling

Esbjerg Kommune



Da en af vores logopæder i stemmeteamet har fået arbejde tættere på sin bopæl, søger vi en ny kollega på 37 timer.
Stillingen er fra 1. februar 2026, eller efter aftale. Andet timetal kan evt ønskes.

Vi tilbyder en spændende stilling på en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum, og hvor kvalitet og arbejdsglæde er i fokus.

Hos os får du kolleger, der engageret arbejder med audiologopædiske opgaver i 4 teams, høre-, læse/matematik-, stemme- og hjerneskadeteamet.

Du vil indgå i stemmeteamet.

Arbejdsområderne indenfor stemmeområdet er stemmeproblematikker, laryngektomi, EILO/VCD, kronisk hoste, modificering af stemmen tilpasset køn, udtaleproblematikker som følge af mundhuleoperation samt stammen, løbsk tale og andre uspecificerede talevanskeligheder.

Vi varetager primært individuel undervisning, men undervisning på små hold planlægges, når det er relevant.

Dine arbejdsopgaver
Du skal arbejde efter lov om specialundervisning for voksne med borgere med kommunikationsvanskeligheder som følge af stemme- eller talevanskeligheder. Vi forestiller os, at du skal varetage arbejdsområder indenfor stemmevanskeligheder, stammen og løbsk tale samt laryngectomi. Beskriv gerne i din ansøgning hvilke af områderne du har størst interesse for og erfaring med. Der vil være introduktion til opgaverne.

Konkret skal du:

  • Udrede, visitere og gennemføre kvalificeret undervisning vedrørende stemmeproblematikker og andre udvalgte områder inden for stemmeområdet.
  • Udføre rådgivning og vejledning samt give specialpædagogisk bistand
  • Arbejde med udgangspunkt i ”DTHS-god praksis” samt ICF terminologi
  • Arbejde tværfagligt med relevante samarbejdspartnere
  • Varetage skriftlig dokumentation, kort præcist og fyldestgørende
  • Sparre og dele viden med dine kolleger
  • Indgå i øvrige opgaver, som f.eks. undervisning af pårørende og af andet fagpersonale tilknyttet borgere.

Vi søger efter dig, der er uddannet audiologopæd, logopæd eller speciallærer med en faglig relevant profil og som

  • Har kendskab til og gerne erfaring med opgaverne
  • Formår at sætte den enkelte borger i centrum for dit arbejde og at skabe tillidsfulde relationer til dem.
  • Kan inddrage borgerens omgivelser som en væsentlig del af dit arbejde.
  • Arbejder med faglig stolthed og er professionel.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt og formår at bevare overblikket over egne opgaver.
  • Har overskud af energi, menneskeligt såvel som fagligt. Det betyder, at du vægter at være fagligt opdateret, og at du også har de menneskelige kompetencer, der kræves for at rumme og for at arbejde målrettet med mange typer af mennesker, der er påvirkede af deres funktionsnedsættelser i større eller mindre grad.
  • Er en fleksibel teamplayer med lyst til at indgå i en videndelingskultur
  • Er positivt tænkende og bidrager til vores gode arbejdsmiljø

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Hanne Bachman tlf. 76 16 34 14. Du kan også kontakte os via mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. (LC-området).

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
11. december 2025
Ansættelsessamtaler finder sted 15. december 2025, Kommunikation & Hjælpemidler, Fyrparken 1, 6710 Esbjerg.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Hovedkontor: Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2933580//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.