Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk indkøbs- og logistikchef

KARSBERG rekruttering og headhunting



Teknisk indkøbs- og logistikchef – med globalt ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte retningen
Vi søger dig, der vil stå i spidsen for både strategisk og operationelt indkøb, samtidig med at du driver logistik og lager på tværs af flere lokationer (Vejle & Kolding). Motiveres du af at optimere processer, skabe stærke leverandørsamarbejder og sikre en drift, der altid spiller?

Vores kunde Lund & Sørensen A/S er en førende leverandør af tekniske elvarme løsninger samt automationsløsninger til industrien og en del af en international koncern med solide værdier og klare vækstplaner. Nu søger vi en forretningsorienteret teknisk indkøbs- og logistikchef, der kan hæve niveauet, samle trådene og sætte en varig retning for indkøb og supply chain

Dit ansvar i hverdagen
Som nøgleperson i organisationen får du det samlede ansvar for indkøb, logistik og lager som også indeholder ledelsesansvar overfor 6 erfarne og kompetente medarbejder. Rollen kombinerer globalt teknisk indkøb med ledelse af driften – og giver dig en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Du får ansvar for:

  • Indkøb af el-tekniske komponenter og løsninger fra europæiske leverandører / producenter
  • Leverandørvalg, prisindhentning, forhandlinger, kontrakter og leverandørbesøg.
  • Operationel indkøbsstyring, disponering og opfølgning på aftaler.
  • Ledelse af logistik og lager, herunder transport, modtagelse, planlægning og flow.
  • Udvikling og optimering af arbejdsgange og implementering af enkle, effektive processer.
  • Opfølgning på KPI’er som leveringssikkerhed, servicegrad og lageromsætning.
  • Kvalitetssikring efter gældende standarder.

Du refererer direkte til virksomhedens adm. direktør og bliver virksomhedens centrale drivkraft inden for hele supply chain-området.

Rejseaktivitet: 20–40 dage årligt i primært Europa

Hvem er du?
Du har både teknisk indsigt og stærk forretningsforståelse – og du trives med en rolle, hvor du både kommer tæt på driften og arbejder strategisk med leverandører og processer.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant teknisk uddannelse, gerne med el-teknisk baggrund
  • Erfaring med internationalt teknisk indkøb – gerne inden for el-teknik.
  • Minimum 5 års erfaring fra indkøb og/eller logistik, gerne med ledelsesansvar.
  • Solid forståelse for planlægning, lagerstyring og transport.
  • Fortrolighed med ERP, stamdata og gerne WMS – og du forstår vigtigheden af god datadisciplin
  • Stærke forhandlingsevner og flair for relationer i både ind- og udland.
  • Flydende dansk og engelsk på professionelt niveau.

Som person er du helhedsorienteret, robust og målrettet. Du er hands-on, når det kræves, og du driver fremdrift gennem tydelig kommunikation, samarbejde og en positiv facon.

Hvorfor vælge denne mulighed?
Du træder ind i en international, vækstorienteret virksomhed med højt ambitionsniveau og stor handlefrihed. Her får du:

  • Et væsentligt og synligt ansvar på tværs af organisationen.
  • Mulighed for at professionalisere indkøbs- og logistikfunktionen og sætte varige aftryk.
  • Et stærkt, erfarent team med korte beslutningsveje og en kultur præget af samarbejde og godt humør.
  • Attraktive og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.

Søg stillingen Lund & Sørensen
Lund & Sørensen er en teknologivirksomhed med mere end 35 års erfaring inden for tekniske elvarmeløsninger, temperaturmåling og styringsautomatik til industrien og den globale vindmølleindustri. Virksomheden blev etableret i Vejle i 1989 og har siden 2010 været en del af den svenske industrikoncern Nibe Industrier AB.

I 2014 udvidede Lund & Sørensen sin forretning med opkøbet af automationsvirksomheden Innotek ApS i Kolding. I dag består Lund & Sørensen af to danske afdelinger samt et datterselskab i Kina og beskæftiger samlet over ca. 70 medarbejdere. Virksomheden er ISO 9001- og 14001-certificeret og arbejder kontinuerligt med udvikling og forbedring for at skabe værdi for både kunder og medarbejdere.

LÆS MERE

Ansøgning:
Finder du dette job interessant, så send dit CV og eventuelt en ansøgning. Jobannoncen genindrykkes automatisk på Jobindex hver 4. uge. Dette betyder ikke at stillingen er genopslået, men blot at processen endnu ikke er afsluttet.

Søg stillingen Geografi:
Vejle / Kolding

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Vil du vide mere om stillingen?

CEO/Senior Consultant Allan Karsberg
2113 2169

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KARSBERG rekruttering og headhunting



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KARSBERG rekruttering og headhunting

Hovedkontor: Jernbanegade 27, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2933763//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.