Der er småfolk på vej, så vi søger fysioterapeuter
Lyngby-Taarbæk Kommune
Motiveres du af opgaver indenfor hjemmetræning og ambulant genoptræning - så læs endelig videre
På Trænings-og rehabiliteringscentret (TRC) har vi tre ledige barselsvikariater til besættelse i starten af 2026 – to på seks måneder med mulighed for forlængelse og ét på et år. Stillingerne er i hjemmetræningsteamet eller det ambulante team.
Fysioterapeuternes opgaver dækker bredt over forskellige områder indenfor rehabilitering og genoptræning. Relationel koordinering mellem TRC, hjemmeplejen og kommunes øvrige samarbejdspartnere er et vigtigt fundament for løsningen af kerneopgaven.
Alle indsatserne bygger på en tilgang, som tager afsæt i den motiverende samtale, sundhedspædagogik, empowerment og ACT. Motivation, ressourcer samt mål og plan afspejles tydeligt igennem hele borgernes forløb.
Træningen kan være individuel eller på hold, og træning i borgers hjem indgår naturligt som en del af den planlagte rehabiliterende indsats. En væsentlig del af forløbet er at sikre en overgang til et mere vedkommende og vedligeholdende tilbud for den enkelte borger, så de kan opretholde fysisk aktivitet og derved fastholde aktivitetsniveauet efter endt forløb.
Vi er stolte over at være en terapeutgruppe på godt 65 terapeuter, hvor arbejdsintensiteten er krydret med engagerede kollegaer, udviklingskonsulenter, ledere og samarbejdspartnere, med solid faglighed og trivsel, samt et godt socialt miljø. Vi høster stor anerkendelse af den fysioterapeutiske opgavevaretagelse internt i kommunen samt fra borgerne.
Vi er en arbejdsplads som prioriterer arbejdsmiljøet igennem sociale aktiviteter og griber hverdagen med en god portion humor.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er velfunderet i sin faglighed, har erfaring og interesse indenfor rehabilitering og tværfagligt samarbejde og gerne med et kendskab til en sundhedspædagogisk tilgang. En fysioterapeut med interesse for ambulant træning på center eller ude i naturen såvel som træning i borgers eget hjem og nærmiljø. En teamspiller, der vil bidrage med inspiration til vores faglige kompetencer.
Vi tilbyder dig:
- Faglig udvikling, sparring og supervision såvel mono- og tværfagligt
- Nærværende terapeutfaglig ledelse
- Indflydelse på eget arbejde omkring borgerforløb
- En grundig introduktion og mentorordning med kollegial opfølgning
- Et godt socialt fællesskab og trivsel som en stor del af hverdagen
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder for træning, Betina Kræmmer på tlf.: 29220378
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Lørdagsvagter på de midlertidige døgnpladser kan forekomme op til seks gange årligt, hvilket gør sig gældende for de ambulante terapeuter.
Samtaler forventes afholdt d. 16.12.25
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

